x
Annonce
Aarhus

Heftig debat: Det er slut med salg af tobak i kiosker på supersygehus

De seneste uger har Nicolai Lund fra Mårslet dagligt været på Aarhus Universitetshospital. Han er uforstående overfor, at der ikke længere må sælges tobak i hospitalets kiosker. Det er stadig muligt at bruge medbragt tobak på hospitalets rygeområder. Foto: Axel Schütt
Et flertal i regionsrådet forbyder salg af cigaretter og andre typer tobak i de to kiosker på Aarhus Universitetshospital. Diskussionerne raser i kølvandet på forbuddet, men hospitalets ledelse er tilfredse med beslutningen. Ryger kalder det en klapjagt.

AARHUS: Det er slut med at købe cigaretter, cigarer og andre former for tobak i kiosken i Aarhus Universitetshospital.

Regionsrådet har besluttet at forbyde salg af tobak på samtlige midtjyske hospitaler, og den ny politik gøres nu til virkelighed i de to kiosker på hospitalet i Skejby.

Ledelsen af Aarhus Universitetshospital støtter forbuddet.

- Jeg tror, at de fleste vil kunne forstå, at når vi ved, hvor sundhedsskadeligt tobak er, så skal vi ikke stille det til rådighed på hospitalet. Regionsrådets beslutning ændrer dog ikke på, at det er muligt at ryge i udendørs rygebokse. Men man skal selv medbringe tobak, for det er ikke længere muligt at købe tobak i kiosken, understreger Jørgen Schøler Kristensen, lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital.

Annonce

Tobak på hospitaler

Regionsrådet i Region Midtjylland har besluttet af forbyde salg af tobak på de midtjyske hospitaler.

Sagen blev rejst, da Kræftens bekæmpelse henvendte sig til flere hospitaler og administrationen med en opfordring til at droppe salg af cigaretter i kiosker på hospitalerne.

Region Midtjyllands administrationen har kortlagt de måder, som hospitalerne tidligere håndterede salg af tobak.

Kortlægningen viste blandt andet, at der var salg af tobak på Aarhus Universitetshospital, psykiatrien på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenhed Vest med regionshospitalerne i Holstebro, Herning, Ringkøbing, Tarm og Lemvig.

Der blev ikke solgt tobak på regionshospitalerne i Randers og Horsens.

Ved udgangen af september skal kioskerne på Aarhus Universitetshospital have solgt den sidste tobak fra lageret. Den ene kiosk er placeret ved Indgang G, mens den anden er en brugerstyret kiosk i det lyserøde område i arealerne med psykiatrien.

Ingen ligestilling

Det ny forbud mod salg af tobak er blandt andet offentliggjort på Aarhus Universitetshospitals Facebook-side.

Opslaget har udløst heftig debat med omkring 300 indlæg for og imod.

Den seneste uge har Nicolai Lund fra Mårslet dagligt været på Aarhus Universitetshospital.

Som ryger er han oprørt over, at salget af cigaretter og anden tobak bandlyses i hospitalets to kiosker.

- Det ligner en klapjagt på de svageste rygere. Jeg kan selv medbringe cigaretter, men den mulighed har langt fra alle patienter. Her kommer folk, som er meget svage og uden pårørende til at medbringe cigaretter. Det er helt urimeligt, at de lades i stikken på den måde. Der tales meget om ligestilling. Men det gælder ikke, når man tager den slags beslutninger for rygere, understreger 28-årige Nicolai Lund.

Fokus på psykiatrien

Den ene kiosk på Aarhus Universitetshospital har adresse i de arealer, som rummer det psykiatriske hospital.

I sagen om salg af tobak i hospitalers kiosker har netop de psykiatriske patienter haft en særlig rolle. Det skyldes, at mange psykiatriske patienter ryger, ligesom en del oplever langvarige indlæggelser.

I regionsrådet holder Psykiatrilisten et meget vågent øje med forholdene for mennesker i psykiatrien. Listen endte efter nøje overvejeler med at stemme for forbuddet mod salg tobak i kiosker på hospitaler.

- Nogle gange kan en smøg netop være konfliktnedtrappende og en time out i en opkørt situation. Men der er ikke regler imod, at man har lidt tobak liggende på en psykiatrisk sengeafdeling netop til dette formål. Derfor er det jo ikke nødvendigt at sælge tobak på hele hospitalet, understreger Mikkel R. Vossen Rasmussen, regionsrådsmedlem samt overlæge med speciale i psykiatri.

Aktuelt arbejder ledelsen af AUH Psykiatrien med at finde de bedste løsninger i kølvandet på forbuddet mod salg af tobak i kioskerne.

- Andre psykiatriske hospitaler har længe haft forbud mod salg af tobak. Vi skal se på de løsninger, som er udarbejdet og fungerer, forklarer Tina Ebler, direktør for psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland.

Helle Rapoport udgør en tredjedele af den daglige ledelse i den ene af Aarhus Universitetshospitalet to kiosker. Regionsrådet har forbudt salg af tobak i kiosken, og hylderne er nu ryddede. Foto: Axel Schütt

Uenige politikere

Blandt politikerne i Region Midtjylland er der langt fra enighed om forbuddet mod salg af tobaksvarer i blandt andet Aarhus Universitetshospitals kiosker.

Hele behandlingen af sagen har været præget af uenighed, og den var også til at få øje på ved den endelige vedtagelse i regionsrådet.

- I dag er folk sjældent indlagt ret lang tid, så om et sådan forbud vil sænke antallet af rygere, sætter jeg spørgsmålstegn ved. Til gengæld kan det komme til at ramme befolkningen skævt i forhold til dem, der har et godt netværk omkring sig, som kan levere tobak i besøgstid, og dem der ikke har samme netværk, forklarer regionsrådsmedlem Dorte West (V).

Til gengæld stemte regionsrådsmedlem Niels Erik Iversen (S) for at bandlyse tobak i hospitalernes kiosker.

- Det er en sag som er fyldt med følelser og holdninger. Men jeg har den opfattelse, at det ikke hører rigtig sammen, at der på hospitalerne sælges tobaksvarer og alkohol, samtidig med at man behandler syge mennesker på vore hospitaler, forklarer Niels Erik Iversen.

Kioskerne i Aarhus Universitetshospital må ikke længere sælge tobak. Foto: Jens Thaysen
Regionsrådet i Region Midtjylland har lavet fælles regler for salg af tobak på de midtjyske hospitaler. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce