Annonce
Debat

Fordel pengene bedre

Det er langt fra en ny debat, men det er en meget væsentlig en af slagsen - og en debat, der fik ny næring mandag, da Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard i Jyllands-Posten luftede sin utilfredshed.

Ifølge Bundsgaard skaber det kommunale udligningssystem et ujævnt danmarkskort, der bagatelliserer provinskommunerne og forgylder hovedstadskommunerne.

Annonce

Den socialdemokratiske borgmester ønsker at ændre systemet, som hvert år sikrer de 34 hovedstadskommuner 2,4 milliarder i tilskud, så pengene i stedet kommer til at indgå i landsudligningen, der flytter penge mellem de velstillede og fattige kommuner. Et yderst fornuftigt forslag fra Bundsgaard, som det ikke burde tage lang tid at få vedtaget. Hovedstadsudligningen blev oprettet i 1930erne, da København var plaget af stor fattigdom, og siden blev de øvrige kommuner omkring København inkluderet i ordningen. Men de tider, da København var hårdt ramt og havde behov for ekstra hjælp, er for længst forbi. I dag er hovedstaden faktisk en meget velhavende kommune, ligesom kommunerne nord for København alle ligger på listen over de rigeste i landet.

Ikke overraskende stiller de sjællandske kommuners politikere sig totalt uforstående over for ideen. Enkelte af dem mener endda, at ideen er et »fremragende eksempel på krævementalitet og manglende respekt«.

En toparrogant holdning, der fint afspejler det, som mange jyder forstår ved københavneri. Det er som om, at københavnerne mener, at det naturligvis ikke er ok at være en fattig kommune inden for hovedstaden, men til gengæld er det ok - vel nærmest helt naturligt - at være en fattig kommune uden for landets hovedstad. I forvejen bliver kommunerne vest for Storebælt forfordelt i den store stil. Eksempelvis løber hovedstaden med langt over halvdelen af alle kulturkroner, ligesom det ofte er umuligt at råbe politikerne op, hvis en kommune »helt ovre i Jylland« har ønsker om penge til trafikale forbedringer. Desværre virker det ikke som om, at folketingspolitikerne vil lytte til ønskerne om mere lighed.

I hvert fald afviser økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard ideen.

Til gengæld kan Dansk Folkeparti godt forstå ønsket fra de fattige kommuner, og man kan kun håbe, at flere af de øvrige partier uden for regeringen vil lytte til fornuften. For præcis som det er i provinsens interesse, at vi har en hovedstad med masser af vækst og gang i hjulene, så er det i hovedstadens interesse, at vi har en provins, der ikke sakker for meget bagud. Og derfor er ideen om at omfordele pengene mere end fornuftig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce