Annonce
Livsstil

Forelsket i en stol

Gesture hedder spisebordstolen, som Hans Olsen har designet. I den relancerede udgave fås stolen i teak, eg eller sortlakeret bøg. Foto: Warm Nordic

Jacobsen, Juhl, Wegner og ... Olsen. Hans Olsen er det nye, gamle designernavn, som man skal holde øje med. På internationale auktioner har især amerikanere i mange år købt hans 50'er-møbler til høje hammerslag. Men i februar 2018 blev flere af hans design relanceret af Warm Nordic. Mest af alt fordi designvirksomhedens ejer, Frantz Longhi, er voldsomt betaget af Hans Olsens legende og eksperimenterende stole. Longhi fortæller om sin begejstring for og arbejde med stolene:

- Jeg kan faktisk ikke huske, hvilket årstal jeg nøjagtigt er stødt på Hans Olsen første gang. Men det er mere end 20 år siden. Og jeg husker klart, at jeg var betaget fra dag et. Hans Olsens design gjorde mig straks nysgerrig på at dykke yderligere ned i hans bagkatalog. Den første forelskelse var i hans spisebordsstol Gesture, som jeg købte på auktion i sin tid.

- Hans Olsens design er modigt, imødekommende og med personlighed. Og det taler til mig. Loungestolen Fried Egg er et godt eksempel på, at man finder nogle smukke, klassiske linjer i designet, som er typiske for den gyldne tid i 1950'erne, men samtidig topmoderne og spændende. Den er utraditionel med sin asymmetriske form og drilske navn. Den binder datid, nutid og fremtid sammen på en virkelig fin måde. På samme måde er Gesture en flot spisebordsstol i formspændt træ, som med sit udtryk slår ud med armene og byder velkommen til at tage plads.

- Jeg oplever også, at andre designelskere reagerer begejstret på Hans Olsens design. Vi har haft 60 år gamle Gesture-stole købt på auktioner på vores restauranter, hvor gæsterne spørger personalet om stolene efter at have siddet i dem under et langt måltid. Jeg er altså ikke den eneste, der synes, at de er noget særligt både i udtryk og siddekomfort.

Annonce

Hans Olsen

Levede fra 1919 til 1992.Dansk møbeldesigner.

Uddannet fra Kunstakademiet og elev hos Kaare Klint 1941-43.

Fra 1953 havde han sit eget designstudie, hvor han skabte møbler, som også blev udstillet på Snedkernes Efterårsudstilling.

Hans Olsen arbejdede med organiske former og eksperimenterede især med formspænding af træ.

House of Hans Olsen under Warm Nordic varetager nu rettighederne til hans design.

Det er formen, der har dikteret navnet. Fried Egg kaldes loungestolen, som i løbet af efteråret 2018 er blevet iklædt en vamset fåreskindpels, som man også kender fra for eksempel Lasses berømte og bekostelige lænestole. Foto: Warm Nordic

Legende designer

- Hans Olsen var en arkitekt og industriel designer, der tog de klassiske dyder med sig fra kunstakademiet og læremesteren, Kaare Klint, men valgte en mere legende og eksperimenterende tilgang til møbeldesign. Han er nok mere i familie med Finn Juhl end for eksempel Børge Mogensen. Også derfor er han så eftertragtet i dag.

- Han udfordrede datidens produktionsmetoder og fandt blandt andet stor inspiration i muligheden for at formspænde træ og lege med farver og funktion. Hans Olsens varemærke var hans kompromisløse forhold til komfort, funktionalitet og æstetik. I sit hjem testede han prototyperne på rigtige mennesker. Hans gæster blev altid brugt til at forfine komfort og brug, fordi det var så vigtigt for ham.

- Allerede dengang vakte hans ikoniske design international opsigt, og han blev i sin egen tid mere kendt i USA end nationalt i Danmark.

- Mange af generationens arkitekter var uddannede håndværkere, inden de læste videre. Det betød, at de selv var med ude i snedkerværkstederne og forholde sig til selve produktionen af møblerne. Produktionen af Hans Olsens møbler gik stille i stå på et tidspunkt, hvor der var konkurrence fra store varehuse som Ikea og FDB, der begyndte at masseproducere. Deres produktionsapparat og eksponeringsmuligheder var gearet og optimeret på en helt anden måde. Håndværket blev afløst af andre forretningsmodeller, og mange snedkervirksomheder lukkede dengang. Det skete også for mange af de i dag anerkendte danske designere, men de er blevet genopdaget. Og det er Hans Olsen også nu.

Slank og organisk i sit udtryk er lænestolen Mr. Olsen. Sammenlignet med andre lænestole fra 50'erne er Hans Olsens udgave let og løftet af de spidse ben. Stolen er designet i 1958 og matcher en sofa fra samme tid. Foto: Warm Nordic

Relancering

- Det har været et større detektivarbejde at finde frem til de rette efterkommere efter designeren (for at få lov til at producere hans møbler igen, red.). Der er trods alt en hel del, der hedder Olsen i kongeriget. Helt konkret er det sket gennem dialog med museer, arkiver, ejendomsmæglere og flere familiemedlemmer, før den rette indgang var på plads. Hernæst var opgaven, at overbevise Hans Olsens efterkommere om, at Warm Nordic er det rette sted at lade designarven bo. Endda på et tidspunkt, hvor brandet og virksomheden ikke var lanceret endnu.

- Vi kunne ikke vise en egentlig historik og en procedure for, hvordan vi plejer, at arbejde med designrettigheder i Warm Nordic. Vi vidste endnu ikke, at vi hed Warm Nordic dengang. Vi vidste bare, at Hans Olsen fortjente at blive lige så stor som de andre store designere fra den tid - og at vi var ivrige efter at hjælpe designet frem. Jeg har selvfølgelig kunnet inddrage mine erfaringer fra min tid med Kähler og andre medarbejderes kompetencer på området, men det har mest af alt været et spørgsmål om tillid og kemi. At sikre over for familien, at vi vil lede og løfte Hans Olsens fortælling og hans design det rette sted hen i fremtiden.

- Det er vigtigt for familien, at både produkter, kvalitet og designhistorien om Hans Olsen stemmer overens med det, der var Hans Olsen, og som familien ønsker, at han skal identificeres med. Og det er lykkedes at komme rigtig godt fra start.

- Vi har i mange år købt Jacobsen, Juhl, Wegner og Mogensen. Men nu er Olsen heldigvis igen fremhævet internationalt og nationalt i samme liga.

Fried Egg pakket ind i fåreskind koster 29.995 kroner og kan først leveres fra januar 2019. Farven hedder Scandinavian Grey. Foto: Warm Nordic
Frantz Longhi ejer Warm Nordic og er direktør i møbelvirksomheden Paustian. Han er tidligere ejer af Kähler og oprindeligt uddannet arkitekt. PR-foto
Balloon-loungestolen er designet i 1955 af Hans Olsen. Foto: Warm Nordic
Mr. Olsen-sofaen er en let udgave af 50'ernes arkitekttegnede lædersofaer med dens organiske former og lange ben. Foto: Warm Nordic
Arkitekten Frantz Longhi ejer designvirksomheden Warm Nordic. Hans passion for designermøbler begyndte for mere end tyve år siden. I løbet af årene har han opbygget en samling på flere hundrede stole. Foto: Warm Nordic
Mr. Olsen-sofaen er en let udgave af 50'ernes arkitekttegnede lædersofaer med dens organiske former og lange ben. Foto: Warm Nordic
Spisebordsstolen Gesture "slår ud med armene og byder velkommen til at tage plads." Sådan beskriver Frantz Longhi den. Foto: Warm Nordic
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce