Annonce
Indland

Forening: Bloggere bør følge et etisk kodeks

Lisbeth Kiel Bjerrum/Free
Annoncører kan vælge at lægge deres penge på bloggere, der følger det etiske kodeks, mener Danske Bloggere.

Danske bloggere skal blive mere bevidste om deres ansvar, når tusindvis af følgere har stor tillid og tiltro til de opslag, som bloggere deler på sociale medier.

Derfor har foreningen Danske Bloggere udarbejdet et etisk kodeks, som foreningen håber, at bloggere vil tilslutte sig frivilligt, fortæller Lisbeth Kiel, der er formand for Danske Bloggere, skriver TV2.

- Der har længe været behov for en vis form for regulering omkring etikken hos bloggere. Så for halvandet år siden udarbejdede vi et sæt etiske retningslinjer, hvor tanken er, at bloggere kan vælge at underlægge sig ordningen og agere sig som etisk ansvarlige, siger Lisbeth Kiel til Ritzau.

Formandens udmelding kommer i kølvandet på, at realitystjernen Fie Laursen i weekenden lagde et selvmordsbrev på det sociale medie Instagram.

Det har startet en debat om, hvilke regler bloggere bør følge, når de lægger noget på sociale medier.

Selvmordsbrevet lå på Instagram i flere dage. Fie Laursen er ifølge familien nu i behandling.

Hvis også annoncørerne bliver en del af det etiske kodeks, kan de vælge at lægge deres penge hos de bloggere, der opfylder de etiske krav, fortæller Lisbeth Kiel.

- På den måde kan både læsere og kommercielle samarbejdspartnere se, hvilke bloggere, der er etisk ansvarlige og inde under denne ordning, siger formanden til Ritzau.

Ifølge børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), er det etiske kodeks ikke løsningen. Hun ser hellere, at de mest populære bloggere skal følge pressens etiske regelsæt.

- Børn og unge kan gøre, lige hvad der passer dem på sociale medier, uden at vi har sat nogen retningslinjer op. Det duer ikke, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til TV2.

- Vi har nogle presseregler, der fungerer godt: man læser halvanden side, og der står blandt andet, at man skal være påpasselig med at skrive om selvmord.

Ministeren mener, at det ville have bremset bloggeren Fie Laursen i at lægge selvmordsbrevet op offentligt, hvis altså Fie Laursen havde læst og fulgt pressens etiske regler.

Men det vil ikke være optimalt for bloggere at følge de presseetiske regler ifølge Lisbeth Kiel.

- Jeg er rigtig glad for, at ministeren er enig med os i, at etikken skal styrkes på området, men jeg mener ikke, at det er den rigtige vej at gå, at bloggere skal underlægges de presseetiske regler, fordi blogs er en helt anden form for medie, siger hun til Ritzau.

- Blogs er ikke et massemedie, det er et personligt båret medie. Så det med at skulle have redaktøransvar, kan man ikke rigtig tage ned over en blogger, tilføjer hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce