Annonce
Aarhus

Foreningen Skyggebørn åbner afdeling i Aarhus: Sorg er ikke nødvendigvis noget, der går over med tiden

Der findes ikke en egentligt definition på ordet skyggebarn, men i langt de fleste tilfælde opfattes et skyggebarn som et barn, der står i skyggen af et vilkår i familien - det kan for eksempel være en syg søskende. I foreningen Skyggebørn opfattes sorg ikke som en sygdom eller en diagnose, men derimod et livsvilkår, som barnet og den unge skal leve med. Illustration: Jens Nex
Senere på måneden åbner foreningen Skyggebørn en afdeling i Aarhus. Her kan sorgramte børn og unge deltage i samtalegrupper med ligesindede, og få sat ord på det, der tynger dem.
Annonce

AARHUS: Foreningen Skyggebørn har siden 2016 hjulpet masser af børn og unge, der af den ene eller anden grund er i sorg.

Børn, der eksempelvis har mistet en storebror, eller som har en mor, der er alvorligt syg. Børn, der har brug for at tale med andre børn eller voksne om, hvordan de har det.

Indtil nu har foreningen Skyggebørn haft afdelinger i København og Aalborg, men lige om lidt kan også århusianske børn og unge få hjælp. Senere i september åbner foreningen nemlig en afdeling ved VIA University i Skejby.


Vi har i mange år fortalt hinanden, at sorg er noget, der går over. Men det passer ikke.

Jes Dige, stifter af foreningen Skyggebørn


Foreningen tilbyder gruppesamtaler til tre forskellige aldersgrupper - børnegruppen for de 3-9-årige, teenagegruppen for de 10-17-årige og ungegruppen for de 18-28-årige.

Til hver gruppe er der tilknyttet tre gruppeledere, der har børnefaglig baggrund eller personlige erfaringer med sorg. Der er cirka 15 børn og unge i hver gruppe, og det er gratis at deltage i grupperne.

- Vi har glædet os til at starte i Aarhus. Der er et stort behov for empatisk og nærværende voksenkontakt til de sorgramte børn og unge, siger Jes Dige, stifter af foreningen Skyggebørn.

Annonce

Et ukendt antal skyggebørn

Begrebet "skyggebørn" er forholdsvis nyt, og det betyder også, at der ikke er meget forskning på området. Der er derfor ikke en egentlig definition på ordet, men i foreningen Skyggebørn forklarer de, at det er et barn eller en ung, der står i skyggen af et vilkår i familien.

I de fleste tilfælde er der tale om et barn med en syg forælder eller en syg søskende, men i sorggrupperne er der også børn, der har mistet andre familiemedlemmer, eller eksempelvis har en forælder, der sidder i fængsel.

Det påvirker ikke kun barnet selv at være indlagt, men hele familien - og oftest den raske søskende, der står tilbage, forklarer foreningen Skyggebørn. De starter snart afdeling i Aarhus, hvor de tilbyder gruppesamtaler for børn og unge. Eksempelvis hvis man har en syg søskende, har mistet et familiemedlem eller på andre måder er i sorg. Arkivfoto: Kim Haugaard

Præcis hvor mange børn, der er skyggebørn, er svært at sige.

Jes Dige, der udover at være stifter af foreningen, også er psykolog med speciale i børn sorg, mener, at det drejer sig om et stort antal.

- Vi har ikke nogen specifikke tal for, hvor mange der lever med en syg søskende eller forælder. Der er virkelig nogle mørketal, har han tidligere fortalt til avisen.

En rapport fra Det Nationale Sorgcenter viser, at 5.400 børn og unge under 28 år hvert år mister en forælder, og at omkring 1.000 i samme aldersgruppe hvert år mister en søster eller bror.

Annonce

Vigtigt med fokus på sorg

Jes Dige har også fortalt, at det i hans øjne er vigtigt, at der kommer mere fokus på børn, der oplever sygdom, død eller sorg i familien:

- Vi har i mange år fortalt hinanden, at sorg er noget, der går over. Men det passer ikke. Specielt når der er tale om børn, så vokser de med deres sorg. Og det er først nu, at der er modtagelighed over for det faktum, at sorg er noget, man lever med hele sit liv.

Jes Dige har i mange år arbejdet med børn, unge og sorg. Han var med til at starte gruppesamtaler for søskende op i Kræftens Bekæmpelse, og her så han, at der var et kæmpe behov for den slags. Foto: Foreningen Skyggebørn

I 30 år har Jes Dige arbejdet med børn og unges sorg efter sorgfyldte begivenheder. I starten af 1990'erne var han ansat ved Aarhus Kommune, og senere ved Kræftens Bekæmpelse.

Han har set, hvordan synet på sorg har ændret sig gennem tiden - men der er stadig plads til forbedring:

- Kulturen har jo i mange år været, at sorg ikke er noget, som vi taler om, og at det er noget, som går over med tiden. I dag kan vi snakke om sorg uden at blive gjort til grin. Det kunne man ikke for 10 år siden, siger han.

Annonce

Foreningen glæder sig til at starte

Erfaringerne fra samtalegrupperne i København og Aalborg er gode, og derfor glæder foreningen sig også til at starte sorggrupper op i Aarhus:

- Vi har gode erfaringer med at tænde lyset i barnets øjne gennem en åben og naturlig dialog om barnets tanker, siger Jes Dige.

Skyggebørn

Der findes ikke en officiel definition på et skyggebarn, men begrebet dækker over et barn, der står i skyggen af et vilkår i familien som alvorlig sygdom eller død.

Præcis hvor mange skyggebørn der findes, er svært at sætte tal på. Men hvert år mister 5.400 børn og unge deres forælder, og 120.000 børn og unge har en alvorligt syg søskende eller forælder. Derfor må antallet af skyggebørn formodes at være højt.

Hvert år dør i gennemsnit 284 børn og unge mellem 0 og 18 år af sygdom som for eksempel neurologiske sygdomme, hjertesygdomme, medfødte misdannelser og kræftsygdomme, og 32.000 børn og unge har en psykisk diagnose som angst, ADHD, spiseforstyrrelse eller depression.

Kilder: Sundheds- og Ældreministeriet, Det Nationale Sorgcenter og Sundhedsdatastyrelsen

I sorggrupperne er der intet, der er forbudt, og man kan tale om alt. Ovenikøbet med ligesindede, der forstår, hvad man mener. Det er en kæmpe fordel, mener Jes Dige:

- Deltagerne bliver inspireret af andre fra gruppen, og de opdager, at de ikke er alene om en tyngende sorg.

Allerede nu er der 45 børn og unge tilmeldt samtalegrupperne i Aarhus. Er man interesseret i at være med, kan man sende en mail til aarhus@skyggeboern.dk.

Det er som tidligere nævnt gratis at være med, og grupperne mødes hver 14. dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Sundhedsstyrelsen anbefaler øget brug af mundbind hos lægen

Annonce