Annonce
Kultur

En kæmpe forestilling bliver til: Se Kong Arthurs kulisse rejse sig

Scenograf Palle Steen Christensen tager en gåtur på det gigantiske, runde bord, der er på plads til forestilligen Kong Arthur. Foto: Flemming Krogh
Kulisserne til sommerens store, udendørs teaterbegivenhed, "Kong Arthur", tager form bag Moesgaard Museum.

AARHUS: Den bare mark på toppen bag Moesgaard Museum er ved at blive omdannet til en teaterkulisse.

En gigantisk tilskuertribune med plads til 3.600 gæster er på plads. De tre centrale podier, som indgår i forestillingen "Kong Arthur", er bygget op foran. Riddernes runde bord danner rammen om en væsentlig del af forestillingen, og derfor fylder bordet hele det centrale podie, Riddersalen. På slottet Camelot, forstås.

Det runde bord er flere meter i diameter, og er hentet fra Dyrehaven i København, hvor det blev brugt til Det Kongelige Teaters forestilling "Kong Arthur" i 2016.

Scenograf Palle Steen Christensen har det store overblik, ligesom han havde det dengang.

Annonce
Man får fornemmelsen af at befinde sig på et amerikansk fodboldstadion, når man står foran den midlertidige tilskuertribune ved Moesgaard Museum. Foto: Flemming Krogh

Kulisserne er en væsentlig del af det udendørs teaterstykke. Det giver scenograf Palle Steen Christensen et stort ansvar. Men det tynger tilsyneladende ikke den rutinerede, københavnske scenograf, da det meste af sceneområdet er på plads.

- Når man laver udendørs teater for flere tusinde mennesker, er det vigtigt at alle får en god oplevelse. De skal have noget flot at se på. Samtidigt er det vigtigt, at en skuespiller, der siger en replik, bevæger sig imens. Det kan man fornemme på lang afstand, forklarer Palle Steen Christensen, imens han går en tur på den grå kulisse, der forestiller det runde bord.

Sovegemakkerne, hvor der kommer til at stå en rund ægteseng, som ramme for en del skærmydsler, står på et podie for sig.

Det mindste podie er beklædt med glasvægge. Her kommer fire musikere til at opholde sig under forestillingen.

- Glasvæggene vil beskytte musikerne og deres udstyr, hvis det skulle blive dårligt vejr. Men det gør det selvfølgelig ikke, lyder det optimistisk fra scenografen.

- Vejret kan være en udfordring, når man laver teater udendørs. Regn og vind kan spille ind, men giver også give forestillingen en ekstra dimension, når man spiller udendørs. Det forsøger vi at udnytte i stykket, hvor første akt indeholder mange replikker, som man kan følge med i, når det stadigt er lyst. I anden akt udnytter vi mørkets frembrud til at skabe ekstra dramatik med røg, fyrværkeri og andre effekter, forklarer den københavnske scenograf.

Det flade område på toppen af bakken ved Moesgaard Museum adskiller sig fra pladsen, som man brugte til samme forestilling i Dyrehaven.

- Pladsen her er mindre kuperet. Vi må bygge det hele op, hvor der var naturlige bakker i Dyrehaven, som vi kunne udnytte dengang, siger Palle Steen Christensen, som har lavet god plads på et område mellem de tre podier og tilskuerpladserne.

Her vil der udspille sig drabelige ridderdueller, ligesom levende heste og sågar motorcykler, vil indgå i forestillingen med masser af action.

- Man kan indvende, at motorcykler ikke hører til i en ridderforestilling. Men vi bruger nutidige elementer i forestillingen. Derfor indgår motorcykler som en del af "Kong Arthur". Musikerne spiller også rockmusik undervejs. Det var heller ikke opfundet i riddertiden, lyder den logiske forklaring fra Palle Steen Christensen, som snart kan se frem til, at kulisserne bliver indtaget af skuespillerne, der begynder på prøverne umiddelbart efter påske.

Skulle de vinterlige temperaturer holde grebet, vil det ikke påvirke prøverne, forventer Palle Steen Christensen.

- Vi har før afviklet prøver i snevejr. Det stopper os ikke, siger scenografen.

Skuespillerne, musikken og lyseffekterne mangler, men man begynder at få en fornemmelse af hvordan Kong Arthur kommer til at tage sig ud. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce