Annonce
Kultur

Forfatter bruger sine børn som inspiration: Den ældste var lidt træt af at skulle være sur

Sidsel Katrine Slej bor i Åbyhøj med sin familie. Det er her hun henter det meste af inspirationen til sine bøger. - Jeg bliver meget inspireret af mennesker omkring mig. Folk jeg har mødt engang, venner og bekendte, familien, det nære, er jeg meget inspireret af. Jeg er god til at få meget ud af lidt. Jeg behøver ikke rejse noget sted hen for at blive inspireret, siger den 39-årige forfatter. Foto: Jens Thaysen

Forfatter Sidsel Katrine Slej er aktuel med en serie om magiske væsner i Danmark for børn i alderen 5-10 år. Med sine bøger slår hun et slag for at give plads til fantasien og det mytiske.

ÅBYHØJ: Hvor vi andre ser en almindelig eng eller bøgeskov, ser Sidsel Katrine Slej lysalfer og elvere. Den 39-årige forfatter og grafisk tilrettelægger har altid været optaget af det mytiske og det overnaturlige.

- Jeg har altid været en drømmer, som folk skulle sige tingene til mange gange, fortæller hun og griner, da avisen møder hende i hjemmet i Åbyhøj.

- Jeg kan huske, at det gik over, da jeg startede på universitetet. Det krævede, at hjernen var et andet sted, og man blev skolet i at tænke mere logisk. Det kvalte lidt kreativiteten. Men da jeg havde afleveret mit speciale, kom det tilbage et par måneder efter. Og så skrev jeg, siger Sidsel Katrine Slej, hvis første bog udkom i 2013.

Inspirationen henter hun i nærmiljøet. Hun er opvokset i Herning, men har boet i Aarhus-området siden 1999. Størstedelen af tiden i Åbyhøj.

- Jeg har altid godt kunnet lide at gå og kigge på de gamle huse her i kvarteret. De er utroligt smukke og stemningsfulde i alle årstider. Jeg kan huske, at jeg gik forbi en af de store villaer og tænkte, at her kunne godt bo en pige, der ikke vidste, hvor særlig hun var. Hun skulle selvfølgelig være valkyrie, for jeg har altid været interesseret i den nordiske mytologi. Da jeg kom hjem, begyndte jeg for sjov at skrive en scene ned. Og så skal jeg ellers lige love for, at jeg fandt ud af, hvor vidunderligt det var at skrive, fortæller Sidsel Katrine Slej.

Scenen blev til et kapitel, som blev til flere, og til sidst sad hun med et helt manuskript.

- Det var lidt en øjenåbner for mig, siger Sidsel Katrine Slej og smiler.

Efter at have fået teksterne tilbage fra forlaget Turbine, fyldt med røde streger, arbejdede hun videre med det, som i 2013 blev til bogen "Sanddrømmeren". Sidsel Katrine Slej havde flere historier i sig om valkyrien Fréa, og det blev til en trilogi i genren young adult, som er målrettet de 12-15 årige.

Annonce
Sidsel Katrine Slej er aktuel med børnebogsserien "Magiske væsner i Danmark", som netop er udkommet på forlaget Tellerup. Tidligere har hun skrevet trilogien "Sanddrømmeren" i fantacy-genren. Hun er hele tiden i gang med nye ideer og arbejder lige nu på en ungdomsroman. - Jeg er næsten færdig og håber, den bliver antaget. Jeg drømmer om, at den måske også kunne blive til en trilogi, siger Sidsel Katrine Slej. Foto: Jens Thaysen

Magiske væsner

Nu har 39-årige Sidsel Katrine Slej begået en ny serie. Denne gang foregår handlingen i nutiden og målgruppen er de 5-10-årige. Det er letlæselige bøger, som børn i 2. klasse selv kan læse. Men magien spiller stadig en vigtig rolle.

- Det er første gang, jeg skriver for den målgruppe. Min egen datter gik i 2. klasse sidste år, og jeg synes, at der var ret lidt selvlæsning til det alderstrin, især for piger eller med piger i hovedrollen. Det er en af grundene til, at jeg gerne ville arbejde med den målgruppe, forklarer Sidsel Katrine Slej.

- Men også fordi, at de er ved at være i en alder, hvor de ikke tror på magien længere. Det, syntes jeg, er trist. Mine piger begynder at spørge: Findes der trolde? - Ja selvfølgelig gør der det, skal man da svare, siger hun og griner.

Serien hedder "Magiske væsner i Danmark" og er på fem bøger, udgivet på én gang af forlaget Tellerup.

- Den handler om væsner som åmanden og lysalfer, som man troede på i folkloren i middelalderen. Dengang man sad i sin vindblæste rønne og havde naturen tættere på sig.

Hendes egne piger på syv og ni år har været hovedinspirationskilde til bøgerne.

- De hedder også Ingrid og Dagmar. Mine piger insisterede selv på, at det var det, personerne skulle hedde. Jeg tror, at jeg ubevidst er kommet til at skrive historierne, så de lignede dem og fik mange af de samme karaktertræk. Men ikke helt de samme vel at mærke. Min ældste var godt nok lidt træt af, at hun skulle være sur i den ene af bøgerne, siger Sidsel Katrine Slej.

Det kræver tid at skrive bøger, vedkender hun og med to børn og freelance virksomhed, er det tit aftenerne, der bliver taget i brug.

- Man skal lægge nogle timer i det, og man skal være vedholdende. Men omvendt er det også noget som fanger en ind, så hvis man først sidder der, bliver klokken pludselig mange. Så tv bliver der ikke set meget af, siger Sidsel Katrine Slej.

Sidsel Katrine Slej


  • Forfatter Sidsel Katrine Slej bor i Åbyhøj med sin mand og deres to døtre.
  • Hun har en kandidatgrad i historie og multimedier fra Aarhus Universitet. Ved siden af forfattergerningen arbejder hun freelance med grafisk tilrettelæggelse.
  • I 2013 udkom hendes debutroman "Sanddrømmeren", en bog for unge i fantacy-genren. Den blev siden efterfulgt af "Runemagikeren" (2015) og "Valkyrien" (2016) i samme serie.
  • Nu er hun aktuel med serien "Magiske væsner i Danmark". Fem letlæste bøger, som er velegnede til selvlæsning på 2. klassetrin, eller som højtlæsning for børn alderen 5-10 år.
  • De fem bøger i serien er udkommet på Forlaget Tellerup og er illustreret af Søren S. Jakobsen.

Hold fast i fantasien

Hun drømmer om på et tidspunkt at kunne leve af at skrive.

- Det er mit hjerteblod. Men det er svært med den genre i Danmark. Det var nok nemmere, hvis man skrev krimier eller bøger for voksne. Med børn og ungelitteratur er man meget i konkurrence med iPad'en, siger Sidsel Katrine Slej.

Hun vil med sine bøger gerne holde liv i barndommens fantasi og kreativitet.

- Mange mister lidt deres fantasi, når de bliver voksne. Man tager en uddannelse, får børn og får megatravlt, og så tænker man ikke på samme måde, som man gjorde engang. Det, der reddede mig, var, at jeg i sin tid skrev den scene ned. Hvis man ikke sørger for at dyrke det indre liv, går man glip af mange spændende eventyr, siger Sidsel Katrine Slej, der ikke vil være sin indre drømmeverden foruden.

- Det giver dybde og nuancer i livet. Det er en vidunderlig verden at befinde sig i. Det bør vi dyrke meget mere. Man skal ikke lade Puff slippe væk, som i sangen, siger hun smilende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce