Annonce
Aarhus For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Som ung og ambitiøs forfatter kunne Svend Åge Madsen godt se, at han måtte lære at tøjle sin enorme generthed, hvis han skulle kunne klare sig i en branche, hvor det også gælder om at fortælle om sine bøger. Derfor lærte han sig selv at optræde som en skuespiller, der spillede sig selv som afslappet forfattertype. En strategi, der virkede. - Men det betød også, at jeg måtte vælge det forbillede, jeg havde i min far, fra. Han var den tavse, stille type, og jeg havde det vældigt godt med ham. Han kunne sige nogle gode ting, men han kunne også holde kæft. Jeg blev nødt til at lære at være mere udadvendt og kunne stille mig frem på en scene, siger Svend Åge Madsen, der i dag har talt så meget om sig selv og sit forfatterskab, at han knap behøver forberede sig. Foto: Birgitte Carol Heiberg.
Svend Åge Madsen er stadig mere til tavse vestjyder end brovtende københavnertyper, men selv forvandlede han sig fra at være ekstremt genert og indadvendt til at blive mere fri, åben og imødekommende gennem sine første dagbogsnoveller, som var fyldt med løgn. Siden har temaet om identitet og vores valg af den været gennemgående for den succesrige forfatter, der fylder 80 i år. Det bliver markeret både med en ny roman og opsætningen af "Se dagens lys" på Aarhus Teater.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce