Annonce
Navne

Forfatteren bag den politiske verdens Dracula fylder 70 år

Forfatteren Michael Dobbs var bange for at miste politiske venner, da han havde skrevet "House of Cards". Men det gjorde han ikke. De fleste var mere ivrige efter at vide, om de selv havde inspireret til nogle af de intriger, han skrev om. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix

Den britiske succesforfatter Michael Dobbs, der har skrevet "House of Cards", fylder 70 år onsdag 14. november. Han har selv arbejdet med politik i mange år.

70 Politisk fiktion er død. Intet kan slå det, der foregår i den virkelige politiske verden lige nu. Så det er slut på min karriere.

Sådan skriver den britiske politiker og forfatter Michael Dobbs på sin hjemmeside. Og Dobbs, der onsdag 14. november fylder 70 år, burde vide det. Han er succesforfatteren bag Netflix-serien "House of Cards", der netop har haft premiere på sin sjette og sidste sæson med politiske komplotter på højeste niveau.

Michael Dobbs blev involveret i politik i midten af 1970'erne og blev nogle år senere rådgiver for Margaret Thatcher, da hun var leder af oppositionen. Dobbs fulgte med hende ind i Downing Street, og i 1984 overlevede han IRA's bombeangreb mod Thatcher og det konservative parti i Brighton.

Hans arbejde for den britiske regering var Netflix-seriens kyniske amerikanske præsident Frank Underwood værdigt. I hvert fald et stykke hen ad vejen. Dobbs skulle blandt andet opfange rygter, der cirkulerede blandt journalister, før de blev til historier i medierne.

- Mit job var at sikre, at det ikke kom i vejen for det politiske, har han fortalt til Wall Street Journal.

Den rolle, der blandt andet indebar at overbringe dårlige nyheder til ministre, gav ham øgenavnet "dræberen med babyfjæset".

Michael Dobbs røg dog i unåde og helt ud efter et opgør med Thatcher, der følte sig underløbet ved valget i 1987, hvor hun ellers vandt sin tredje sejr i træk. Og nærmest ved et tilfælde gik han nogle uger senere i gang med bogen "House of Cards", hvor han inspireret af sin egen insiderviden skrev fiktion om en brutal politisk verden.

- Jeg begyndte at skrive bogen ved siden af en swimmingpool. Jeg havde ingen anelse om, at det ville forandre mit liv så fuldstændigt, siger han på sit website.

"House of Cards" udkom i 1989, og i 1990 blev den til en BBC-serie af samme navn om den samvittighedsløse Francis Urquart og alle hans intriger. Hovedpersonens navn var i 2013 ændret til Francis Underwood i Netflix-udgaven, der nu har udødeliggjort Dobbs' forfatterskab.

Den tidligere britiske premierminister John Major har sagt, at Michael Dobbs har gjort for hans arbejde, hvad Dracula har gjort for babysitning.

- Jeg tog det som en kompliment, har den berømte forfatter senere fortalt.

Dobbs har også slugt den danske tv-serie "Borgen", som Adam Price var manuskriptforfatter på. I 2013 indledte de to konger af politiske intriger et samarbejde, der efter planen skulle ende i en fælles politisk tv-serie på BBC. Britiske The Times skrev sidste år, at samarbejdet fortsat var i gang, så måske er hans karriere alligevel ikke helt slut endnu.

Michael Dobbs er også stadig en del af den politiske verden. Han blev i 2010 udnævnt til baron og medlem af det britiske overhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce