Annonce
Indland

Forkert Vestager-spørgsmål udgår af indfødsretsprøven

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Indfødsretsprøven, der er afgørende for at få statsborgerskab, havde fejl i spørgsmål 40, oplyser ministerium.

Et fejlagtigt spørgsmål udgår af indfødsretsprøven i år.

Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse fredag, efter at DR har påpeget fejl i prøven.

Alle prøvetagere får derfor noteret et korrekt svar i spørgsmål 40, der lyder:

- Hvilken dansk politiker er i september 2019 blevet genudnævnt som kommissær i EU?

Det korrekte svar er Margrethe Vestager, der får ansvar for et digitalt Europa og konkurrence samt bliver ledende næstformand. Men tidsangivelsen september er ikke korrekt, erkender ministeriet.

- Artiklen på dr.dk påpeger, at Margrethe Vestager rettelig blev godkendt af parlamentet 8. oktober, og EU-Kommissionen som helhed blev godkendt 27. november.

- Der er således en forkert tidsangivelse i spørgsmål 40, skriver ministeriet i meddelelsen.

DR også peget på to andre fejl i testen.

Styrelsen erkender, at begge spørgsmål ikke var fyldestgørende. Men det får dog ingen konsekvenser, da prøvetagerne har kunnet læse svarene i lærematerialet.

35 af spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der stilles gratis til rådighed.

De sidste fem spørgsmål er om aktuelle emner inden for eksempelvis politik eller kulturelle begivenheder. Spørgsmålet om Vestager hører til sidstnævnte kategori.

Indfødsretsprøven er afgørende for at få dansk statsborgerskab.

Indholdet af den blev offentliggjort onsdag eftermiddag, efter at prøven havde været afholdt rundt i landet.

I alt var 4278 ansøgere tilmeldt prøven.

Ansøgerne havde 45 minutter uden hjælpemidler til at besvare de 40 spørgsmål.

De seneste år har lidt flere end halvdelen af ansøgerne bestået indfødsretsprøven. Til den seneste prøve i juni bestod 52,77 procent.

Det forventes, at den samlede beståelsesprocent vil blive offentliggjort den 18. december.

Indfødsretsprøven er blevet indført efter en bred politisk aftale fra 2015.

/ritzau/

Annonce
Link til DR-artikel
Link til Udlændinge- og Integrationsministeriets meddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Aarhus

Nu bliver det alternativt: Byrådet diskuterer ældrepolitik for træer

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce