Annonce
Indland

Forkert Vestager-spørgsmål udgår af indfødsretsprøven

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Indfødsretsprøven, der er afgørende for at få statsborgerskab, havde fejl i spørgsmål 40, oplyser ministerium.

Et fejlagtigt spørgsmål udgår af indfødsretsprøven i år.

Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse fredag, efter at DR har påpeget fejl i prøven.

Alle prøvetagere får derfor noteret et korrekt svar i spørgsmål 40, der lyder:

- Hvilken dansk politiker er i september 2019 blevet genudnævnt som kommissær i EU?

Det korrekte svar er Margrethe Vestager, der får ansvar for et digitalt Europa og konkurrence samt bliver ledende næstformand. Men tidsangivelsen september er ikke korrekt, erkender ministeriet.

- Artiklen på dr.dk påpeger, at Margrethe Vestager rettelig blev godkendt af parlamentet 8. oktober, og EU-Kommissionen som helhed blev godkendt 27. november.

- Der er således en forkert tidsangivelse i spørgsmål 40, skriver ministeriet i meddelelsen.

DR også peget på to andre fejl i testen.

Styrelsen erkender, at begge spørgsmål ikke var fyldestgørende. Men det får dog ingen konsekvenser, da prøvetagerne har kunnet læse svarene i lærematerialet.

35 af spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der stilles gratis til rådighed.

De sidste fem spørgsmål er om aktuelle emner inden for eksempelvis politik eller kulturelle begivenheder. Spørgsmålet om Vestager hører til sidstnævnte kategori.

Indfødsretsprøven er afgørende for at få dansk statsborgerskab.

Indholdet af den blev offentliggjort onsdag eftermiddag, efter at prøven havde været afholdt rundt i landet.

I alt var 4278 ansøgere tilmeldt prøven.

Ansøgerne havde 45 minutter uden hjælpemidler til at besvare de 40 spørgsmål.

De seneste år har lidt flere end halvdelen af ansøgerne bestået indfødsretsprøven. Til den seneste prøve i juni bestod 52,77 procent.

Det forventes, at den samlede beståelsesprocent vil blive offentliggjort den 18. december.

Indfødsretsprøven er blevet indført efter en bred politisk aftale fra 2015.

/ritzau/

Annonce
Link til DR-artikel
Link til Udlændinge- og Integrationsministeriets meddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce