Annonce
Fødselsdage

Forlagsmand måtte føre sparekniven på avis

Mandag 1. juli fylder forlæggeren og direktøren Joachim Malling 70 år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fra klassisk filologi kom Joachim Malling til bogverdenen, inden han blev direktør for det hele i Pilestræde, hvor han måtte skære dybt. Mandag 1. juli runder han 70 år.

70 Joachim Stoltze Malling er en ordets mand. Han læste oprindelig klassisk filologi, men gjorde ikke studiet færdigt, inden han i 1968 fik job på Forlaget Rhodos. Herfra gik det slag i slag i bøgernes verden: Forlaget Fremad, medstifter af Mallings Forlag i 1975 og derefter administrerende direktør på Hans Reitzels Forlag og Munksgaard.

I 1999 blev Joachim Malling, som mandag 1. juli fylder 70 år, så administrerende direktør og koncerndirektør i Det Berlingske Officin (i dag Berlingske Media). Sporskiftet fra bøger til aviser blev dramatisk. Malling havde dårligt sat sig i stolen, før storaktionærerne A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank i 2000 solgte alle deres aktier i officinet i protest mod en kritisk artikelserie i avisen om skibsreder A.P. Møllers ageren under anden verdenskrig. Sønnen, Mærsk Mc-Kinney Møller, ville ikke finde sig i, at det ellers solidt borgerlige talerør i Pilestræde rejste tvivl om faderens nationale sindelag under verdenskrigen.

Krisen bragte den norske Orkla-koncern på banen som ny ejer. Kort efter gik bunden helt ud af annoncemarkedet, og Joachim Malling skulle håndtere et underskud på en kvart milliard kroner. Avismastodonten skrantede faretruende, og Malling måtte i sine otte år som chef gennemføre besparelser på 600-700 millioner kroner. Det kostede 700-800 ansatte jobbet og var et forvarsel om den hestekur, der ventede andre trængte dagblade.

I et interview ved sin fratræden erklærede Malling sig chokeret over den virksomhedskultur, han havde mødt i Pilestræde.

- Hvis der var en mulighed for at få noget, der var dyrere, så tog man det. Billedligt talt kørte man i BMW, selv om den samme opgave kunne løses i en VW, sagde han til Berlingske.

Han gennemførte også salg af officinets hovedsæde i det indre København. Det forede pengekassen med 400 millioner kroner, men Joachim Malling måtte inden sin fratræden i 2006 nok en gang give nøglerne til en udenlandsk ejer, nu den britiske kapitalfond Mecom, hvilket vakte stor uro hos medarbejderne. Senere, i 2014, blev Berlingske Media af Mecom solgt til den belgiske koncern De Persgroep, og en vis ro indfandt sig i Pilestræde.

Det samme gjaldt muligvis Malling selv. Han flyttede til Møn efter sit farvel til den turbulente dagbladsbranche og gav sig ifølge Jyllands-Posten i lag med at renovere en nedlagt landejendom.

Joachim Malling har haft flere tillidsposter i bogbranchen, blandt andet i Den Danske Forlæggerforening. Han har efter sin fratræden arbejdet på en nyoversættelse af Cæsars "Gallerkrigene" fra latin.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce