Annonce
Østjylland

Forlig i nat: 50 mio. til psykiatrien

Regionshospitalet Randers bliver i dén grad ramt af besparelserne. Arkivfoto: Regionshospitalet Randers

Samtlige partier i Regions Midtjylland indgik natten til onsdag et forlig om det kommende års budget. Et forlig, der får flere konsekvenser for hospitalet i Randers.

MIDTJYLLAND: Oprindeligt var der lagt op til, at der skulle findes besparelser for 195 millioner kroner på sygehusene i Region Midtjylland. I det forlig, der natten til onsdag blev indgået, endte de samlede besparelser dog i stedet på 138,6 millioner kroner for budget 2019.

- Sparekravet kunne lettes ved blandt andet at mindste det råderum, der var lagt ind i budgettet til politisk prioritering, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at de 138,6 millioner kroner, der trods alt stadig skal spares, blandt andet skal findes ved at mindske patienternes medicinforbrug, digitalisere personalets arbejdsgange, reducere antallet af ambulante og akutte besøg på hospitalet samt skære på videreuddannelse og administration.

Annonce

De næste skridt

18. september 2018: Forretningsudvalget andenbehandler forslag til budget 2019 sammen med eventuelle ændringsforslag26. september 2018: Regionsrådet andenbehandler forslag til budget 2019 sammen med eventuelle ændringsforslag.

Randers mister to afdelinger

Den mest omdiskuterede besparelse drejer sig dog om strukturændringer, hvor afdelinger lægges sammen på færre steder og i større enheder.

- Vi ved, at der er et pres på regionens medarbejdere. På den baggrund har vi fravalgt at gennemføre besparelser som en grønthøster, der skærer forholdsmæsigt ens overalt. I stedet vil vi gerne have fokus på at gennemføre strukturændringer, der samler behandlingstilbud, og på den måde opnår nogle stordriftsfordele, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Én af de afdelinger, der i den forbindelse bliver lukket, er Mammaklinikken på Regionshospitalet Randers. I stedet kommer undersøgelse og behandling for brystkræft i fremtiden kun til at foregå i Aarhus og Viborg. Det betyder, at brystkræftpatienterne fra Randers fremover skal køre til Viborg for at blive undersøgt og behandlet - og ikke til Aarhus som først foreslået i Regionsrådet.

Derudover mister Randers afdelingen "Klinisk fysiologi og nuklearmedicin". Det er endnu uvist, hvad der skal ske med patienterne fra denne afdeling, men Regionsrådet vil blandt andet undersøge muligheden for, at også de rykker til enten Viborg eller Aarhus.

En anden ændring går ud på at udskyde forslaget om at samle røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) på Aarhus Universitetshospital til midten af 2019. Her overtager Aarhus Universitetshospital KAG fra Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning.

Samtidig ønsker forligspartierne at flytte flere pacemaker-implantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenhed Vest, end der først var lagt op til.

I forhold til forslaget om at nedlægge tre sygeplejerskebetjente akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive og opgradere ambulancer er forligspartierne enige om at afvente den analyse af den præhospitale indsats, der forelægges Regionsrådet i oktober 2018.

50 mio. til psykiatrien

Psykiatrien bliver derimod tilgodeset i det nye budget. Partierne er nemlig enige om at give psykiatrien et markant løft med 50 millioner kroner, som blandt andet skal bruges på mere personale og flere senge.

- Der er tale om et varigt løft, der kommer oven i de 25 millioner kroner Regionsrådet tilførte i 2018, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Af andre nye initiativer blev der afsat ti millioner kroner til sundhedstilbud tæt på borgerne, 26 millioner til nye behandlinger, fem millioner til at styrke de mest specialiserede funktioner på Aarhus Universitetshospital, fem millioner til it-sikkerhed, 0,7 millioner kroner til børnehospice og endelig 15 millioner som økonomisk reserve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce