Annonce
Aarhus

Formand for grundejerforening i Risskov: Lastbilchaufførerne skider i hækken

Kassevognen må vente på, at lastbilerne, der fredag eftermiddag blokerede Brunbjergvej, flytter sig. Foto: Privatfoto
Udenlandske lastvognschauffører camperer i industriområde i Risskov. Speditør på adressen afviser, at der er problemer.

RISSKOV: Vejskiltet ved indkørslen til Brunbjergvej ligner noget, der er blevet kørt over af en lastbil. Og det er netop, hvad det er.

Det lille industrikvarter i Risskov er siden januar i år blevet forvandlet til en rasteplads for udenlandske lastbilchauffører.

- Lastbilerne kommer primært fra Østeuropa, fortæller Tore Christensen, der er partner i Risskov Revision, og formand for grundejerforeningen.

Han har samlet et omfattende billedmateriale, der viser de mange lastbiler på Brunbjergvej både i dagslys og nattemørke.

- Chaufførerne overnatter også her i kvarteret, men der er jo ikke nogen sanitære faciliteter, så de – undskyld udtrykket – skider i bedene. Det er sgu ulækkert. Virksomheden Bellinger overfor har fjernet buskadset ud til vejen, jeg kunne se, det var fyldt med toiletpapir, når jeg mødte på arbejde om morgenen, siger han.

Har du prøvet at snakke med dem?

- Det kan man ikke, de kan hverken tale spansk eller dansk, siger han.

Hvor mange lastbiler drejer det sig om?

- Det er værst sidst på ugen, det bliver virkelig slemt fredag. Nogen gange kan der holde otte lastbiler på en gang. Vi har været ude for at vejen har været lukket helt af for trafik i fire timer, siger Tore Christensen.

Annonce

Chaufførene overnatter også her i kvarteret, men der er jo ikke nogen sanitære faciliteter, så de – undskyld udtrykket – skider i bedene. Det er sgu ulækkert.

Tore Christensen, formand for grundejerforeningen

Frygter en ulykke

Brunbjergvej er en privat fællesvej. De 14 grundejere står selv for vedligeholdelsen, og det er ikke kun vejskiltet, der tager skade. De mange lastbiler slider på vej, kantsten og græsplæner.

- Der er så mange skader, buler og skrammer, fortæller Tore Christensen.

Området er ifølge formanden for grundejerforeningen oprindelig udlagt til småindustri, handel og kontor, men i januar 2019 flyttede speditøren NTG Nordic ind i en af bygningerne. De mange lastbiler kommer med stykgods til dem.

- De bor i en ejendom, hvor der ikke er bygget til så meget trafik. De en nødt til at bruge vejen som arbejdsplads og har faktisk inddraget vejen som en del af deres fabriksområde. Det betyder, at der i perioder er fuldstændig lukket for trafik. Jeg frygter den dag, hvor det brænder eller der er brug for en ambulance, siger han.

Særlig torsdag og fredag er der mange lastbiler i området. En offentlig gang- og cykelsti fra et nærliggende boligområde munder ud, hvor der før var tomt og øde om aftenen og i weekenden.

- Der er mange børn og unge, der står på løbehjul og skateboard på stien, fordi det går nedad. Vi frygter, der sker en ulykke, siger Tore Christensen.

Fik fingeren

Over for NTG Nordic ligger virksomheden Promovec, der laver elcykler. Vejen mellem de to virksomheder er smal.

- Lastbilerne kører 30 meter inde på vores grund for at få plads nok til at bakke op til rampen hos NTK, Vores egne chauffører har svært ved at komme ind med varer, fordi vejen er blokeret, siger Marianne Bach, der er lageransvarlig i Promovec.

Hun har også prøvet at tale med de udenlandske lastbilchauffører.

- Jeg får bare fingeren, så det er jeg holdt op med, siger hun.

Der er tydelige skader både på fliser og kantsten. På de store sten, der skal forhindre færdsel på græsplænen, kan man se tydelige spor af påkørsel.

- Vi har overvejet at lukke porten, men så kan vores egne leverandører ikke komme ind. Havde det bare været et par gange om dagen, gik det nok. Men der kommer hele tiden lastbiler til NTK, fortæller Marianne Bach.

Regler

1. juli sidste år trådte nye regler for parkering på rastepladserne langs motorvejsnettet i kraft.

Højere parkeringsafgifter og en tidsbegrænsning på 25 timer, skulle sætte en stopper for, at udenlandske lastbilchauffører slog lejr på rastepladserne i dagevis.

Det virker. Vejdirektoratet har været ude at tælle lastbiler. I en ny rapport skriver direktoratet, at der nu: "finder stort set ingen parkeringsophold over tidsbegrænsningen på 25 timer sted".

NTG: der er ingen sag

NTG Nordic bor til leje i bygningen.

- Vi skal alle være her, og vi ved fra kommunen, at vi har lov til at være her. Det er et ganske almindeligt industrikvarter, hvor man har tilladelse til at ankomme med lastbiler. Vi opfører os helt efter reglementet, siger Erik Jensen, der er direktør for NTG Nordic.

Ifølge direktøren er der tale om otte til 10 lastbiler om dagen i gennemsnit. Han kan ikke genkende naboernes beskrivelse af et kaos på vejen.

- Vi forsøger at sprede dem ud over dagen, så det ikke klumper til og er til gene, når folk skal hjem fra arbejde, siger han.

Hvor mange chauffører har I ansat?

- Vi har ingen ansat. Vi har aftaler med vognmænd, der har chauffører ansat, siger han.

Er de fleste biler på østeuropæiske plader?

- Ja, der er korrekt, siger han.

Hvad siger du til, at chaufførerne camperer i området?

- Vi er bekendt med et tilfælde, som vi har taget hånd om. Vores lastbiler kommer og læsser og kører direkte til færgen igen. Bilerne holder ikke her natten over, havde det været tilfældet, havde vi en eller anden form for toiletfaciliteter. Der er en dansk chauffør, der sover i sin lastbil, men den står inde på vores område, og han har et adgangskort, så han kan komme på toilettet, siger han.

Bliver vejen brugt som arbejdsområde?

- Det er jeg ikke bekendt med. Vi har et område, hvor man kan læsse af og på med en truck, siger han.

Der er en ret omfattende billeddokumentation fra grundejerforeningen.

- Hvis der er nogle billeder, er det i den grad undtagelsen. Jeg er nødt til at sige, de billeder er sendt adskillige gange til kommunen, der er ingen sag, siger Erik Jensen.

Her ligger Brunbjergvej. Foto: Google Maps
Erik Carlée (th) og Tore Christesen har samlet et omfattende fotomateriale, der viser hvordan de mange lastbiler færdes på vejen. Foto: Jens Thaysen
Skiltet fortæller, at ikke alle trafikanter på Brunbjergvej kører efter forholdene. Foto: Jens Thaysen
Lastbilerne må helt ind på nabogrunden, for at kunne bakke til rampen hos NTG Nrodic. Foto: Jens Thaysen
Billedet, der er fra 23. august klokken 14.24, viser fem lastbiler på Brunbjergvej. Foto: Privatfoto
7. november klokken 23.38 var der tre "overnattende" lastbiler. Foto: Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce