Annonce
Horsens

Forbudt at flytte til Sønderbro på kontanthjælp: - Det er rettidig omhu for ikke at få endnu en ghetto

Byrådet, med undtagelse af enhedslisten, vedtog mandag aften, at folk, der i mindst seks måneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, ikke må flytte ind i boligområdet Sønderbro, der er på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder. Arkivfoto: Morten Pape
Alle partier undtagen Enhedslisten vedtog mandag aften, at det fremover er forbudt for alle på integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp at flytte ind på Sønderbro.

Horsens: Mandag aften vedtog et enigt byråd, med undtagelse af Enhedslisten, et forslag fra taskforcen for udsatte boligområder og parallelsamfund. Forslaget forbyder folk, som i mindst seks måneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, at flytte ind i almennyttige boliger på Sønderbro, som er på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder.

- Det er rettidig omhu for ikke at få endnu en ghetto i Horsens, slog formanden for taskforcen, Michael Nedersøe (DF), fast i byrådssalen, men den betragtning delte han langt fra med et andet medlem af taskforcen, nemlig Enhedslistens Lisbeth Torfing.

- Det byder mig meget imod med systematisk forskelsbehandling, og at de borgere, der i forvejen er udsatte, ikke får lige adgang til gode, billige boliger som andre. Der er stadig langt til, at området opfylder kriterierne for at være i farezonen for at blive en ghetto, var argumentet fra Lisbeth Torfing, der blandt andet pegede på den fremskudte jobindsats som et vigtigt middel for området til at fjerne sig fra ghettolisten.

- Jeg synes, vi skulle vente, indtil vi ser, om indsatsen virker. Det her er unødigt hårdt og unødig forskelsbehandling, sagde hun.

Annonce

- Det er rettidig omhu, for ikke at få endnu en ghetto i Horsens

Michael Nedersøe (DF) formand for taskforcen for udsatte boligområder og parallelsamfund

Alternativ til forbud er værre

I dag har Horsens kun én ghetto, Sundparken i Østbyen, men Sønderbro, som er et udsat boligområde, kan blive til en ghetto, hvis for eksempel flere af beboerne falder ud af arbejdsmarkedet, eller der flytter nogle ind uden arbejde eller uddannelse. Og Michael Nedersøe gjorde helt klart på byrådsmødet, at han ikke er villig til at vente og se, om jobindsatsen virker.

- Enhedslisten har vendt det blinde øje til. De har haft hensigterne, men har siddet i en politisk rundkreds og flettet peddigrør. Vi kan godt vente, men så bliver det endnu sværere. Og alternativet er meget værre, hvis de andre tiltag ikke virker, sagde han og pointerede:

- Jeg vil hellere lave de her indflytningskriterier end en hel ny plan for området, som risikerer at komme på ghettolisten.

Ud over indflytningsforbuddet for bestemte grupper blev det vedtaget, at boligerne må stå tomme i op til et år, hvis der ikke er de rette lejere på listen, og at det er kommunen, som betaler for tabet for lejeindtægterne, mens boligerne er ledige. Men Michael Nedersøe redegjorde for, at man ikke forventer en merudgift for tabt leje, da boligerne er eftertragtede, og at mens der er forbud for nogle, kommer familier, hvor alle over 18 år har arbejde, foran i køen til en lejlighed.

Stensballe er en positiv ghetto

Paw Amdisen fra SF var som de andre partier enig i, at forbuddet er en god idé, han rejste dog spørgsmålet om, hvor de afviste familier så skal flytte hen, og han pegede også på, at det er værd at se på ghettodannelser andre steder i kommunen.

- Der ligger overvejelser af principiel art i, om man kan bestemme, hvor folk skal bo. Men alternativet, at Sønderbro bliver en ghetto, er værre. Det springende punkt er, hvor skal de folk så bo? Vi skal tænke på billige almene boliger, når vi bygger, så vi ikke får en ghetto andre steder, sagde han og tilføjede:

- Det handler også om, hvordan man gør resten af kommunen mindre opdelt. Det bør vi styrke, så vi får en kommune, der er mere blandet, også i forhold til områder som i positiv forstand er ghettoer, som f.eks. Stensballe.

På byrådsmødet var der bred enighed om, at forslaget er den bedste løsning. Borgmester Peter Sørensen informerede desuden om, at boligforeningerne også er enige i det nye forbud, som ifølge ham er den allermest skånsomme måde at gøre det på.

- Vi prøver det her for ikke at komme for sent. Erfaringer fra Sundparken viser, det har en god effekt. Det er små skridt for ikke at få en endnu større udfordring, lød det fra Peter Sørensen (S),

Taskforcen for udsatte boligområder og parallelsamfund tæller foruden formanden Michael Nedersøe politisk deltagelse af Lisbeth Torfing, Lone Ørsted (S), Peter Sørensen (S), Martin Ravn (V) og Paw Amdisen (SF).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Mange ansatte har forladt sundhedsenhed i Aarhus: Alvorligt påbud rammer efter en svær periode

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce