Annonce
Danmark

Formandsfavorit: Vi kan bruge Løkke og Jensen til rigtig meget

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen har endnu ikke som mulig formand for Venstre afklaret fremtidigt samarbejde med Løkke.

Allerede inden sommerferien talte Venstres Jakob Ellemann-Jensen med partiets daværende formand, Lars Løkke Rasmussen, om at overtage hans post.

Men hvis Ellemann-Jensen ender med at blive partiets næste formand, skal han navigere i en folketingsgruppe, hvor Løkke skal spille en rolle.

Den rolle er dog endnu ikke afklaret, skriver Berlingske, der torsdag aften bringer et interview med formandskandidaten.

Spurgt til, hvordan Ellemann-Jensen ser Lars Løkke Rasmussens rolle i partiet fremover, lyder svaret:

- Jeg har stadig til gode at have en grundig snak med Lars, når og hvis jeg bliver formand, der handler om, hvor vi bruger ham bedst. Han er en fænomenal ressource at trække på.

Det gælder også Kristian Jensen, der takker af som næstformand.

- Han er endnu en stor og tung ressource, som vi skal finde ud af at bruge bedst muligt. Det skal vi tale sammen om. Vi kan bruge både Kristian og Lars til rigtig meget, siger Jakob Ellemann-Jensen til Berlingske.

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen trak sig fra deres poster som formand og næstformand efter et møde i Venstres hovedbestyrelse 31. august.

På lørdag skal partiet efter planen udpege deres afløsere ved et ekstraordinært landsmøde i Herning Kongrescenter.

Det ser ud til, at Jakob Ellemann-Jensen er den eneste, der bejler til formandsposten, mens både Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby stiller op til posten som næstformand i partiet.

Formandskandidaten er blevet kritiseret for at have været lidt for hurtig i forhold til at omfavne Støjberg til rollen som næstformand. Men det fortryder han ikke trods Ellen Trane Nørbys kandidatur.

Jakob Ellemann-Jensen forklarer til Berlingske, at han blev spurgt, hvorvidt han kunne arbejde sammen med Støjberg og svarede ja.

- På samme vis har jeg gjort, når jeg er blevet spurgt, om jeg tror, Ellen og jeg vil være et godt makkerpar. Så har jeg svaret, at det er jeg helt sikker på, siger han til avisen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce