Annonce
Aarhus

Fornem hæder ved topmøde: International pris til Aarhus-professor

Flemming Besenbacher er fysiker og professor fra Aarhus Universitet. Han er desuden bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Carlsbergfondet, og så har han været formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi. Mandag aften modtog han den internationale pris The Circulars Leadership Award under Verdens Økonomiske Forum i Schweitz, hvor den globale elite inden for erhvervsliv, kultur og politik hvert år samles. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Den århusianske professor Flemming Besenbacher modtog mandag aften den præstigefyldte pris, The Fortune Award for Circular Economy Leadership 2019, der blev uddelt under Verdens Økonomiske Forum (WEF) i Schweiz.

DAVOS: Den anerkendte fysiker og professor i nanoscience ved Aarhus Universitet, Flemming Besenbacher, modtog mandag aften den internationale pris, The Fortune Award for Circular Economy Leadership 2019, under Verdens Økonomiske Forum i den sweitziske by Davos, et årligt tilbagevendende topmøde med 3.200 deltagere.

Dermed kan 66-årige Flemming Besenbacher tilføje endnu en hædersbevisning til sit i forvejen lange cv, der strækker sig over en 40 år lang karriere.

Flemming Besenbacher bestrider en lang række tunge bestyrelsesposter og er med i adskillelige nationale råd og udvalg.

Han er blandt andet bestyrelsesformand for Carlsberg A/S, Carlsbergfondet, Tuborgfondet, Aarhus Vand og Unleash, der under Aarhus 2017 samlede 1.000 unge forskerspirer og iværksættere fra hele verden, der arbejdede med konkrete løsninger for at indfri FN's verdensmål inden 2030.

Annonce

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er en måde at sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer samtidig med, at virksomhederne får nye økonomiske muligheder.

Cirkulær økonomi handler om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt.

Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald. Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb.

Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering. Eller man kan lease produkter i stedet for at sælge dem for at få mest ud af produkterne og deres ressourceforbrug.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Flemming Besenbacher var fra 2016-17 formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi, der udarbejdede en rapport med 27 anbefalinger til regeringen. De er nu blevet en del af den danske strategi for cirkulær økonomi. Foto: Anne Bæk/Scanpix

Han har været formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi og var i 2017 nomineret til prisen som Årets Dansker.

Prisen gives til Flemming Besenbacher, for hans "enorme engagagement i at udvikle cirkulær politik i og udenfor Danmarks grænser", som det hedder i juryens begrundelse.

- Jeg er meget beæret over at modtage The Circulars Leadership Award. Det er min overbevisning, at alle kan hjælpe med at skabe en mere bæredygtig verden, og det er bare det, jeg prøver at gøre gennem de privillegerede platforme, som jeg har til rådighed. Jeg håber, at jeg kan inspirere virksomheder, regeringer og individer både i Danmark og internationalt til at omfavne den cirkulære økonomi. Mit mål er, at vi forstår omfanget af det enorme potentiale, som cirkulær økonomi repræsenterer til at skabe en mere bæredygtig verden. Mit motto er altid; reducer, genbrug, genanvend og gentænk, sagde Flemming Besenbacher i sin takketale.

Flemming Besenbacher var blandt fem nominerede til prisen. Den gives til enkeltpersoner og organisationer over hele kloden, som en anerkendelse af deres bemærkelsesværdige bidrag til den cirkulære økonomi.

66-årige Flemming Besenbacher kan med The Circulars Leadership Award tilføje endnu en hædersbevisning til sit imponerende cv, der strækker sig over en 40 år lang karriere på Aarhus Universitet. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce