Annonce
Aarhus

Fornem hæder ved topmøde: International pris til Aarhus-professor

Flemming Besenbacher er fysiker og professor fra Aarhus Universitet. Han er desuden bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Carlsbergfondet, og så har han været formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi. Mandag aften modtog han den internationale pris The Circulars Leadership Award under Verdens Økonomiske Forum i Schweitz, hvor den globale elite inden for erhvervsliv, kultur og politik hvert år samles. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Den århusianske professor Flemming Besenbacher modtog mandag aften den præstigefyldte pris, The Fortune Award for Circular Economy Leadership 2019, der blev uddelt under Verdens Økonomiske Forum (WEF) i Schweiz.

DAVOS: Den anerkendte fysiker og professor i nanoscience ved Aarhus Universitet, Flemming Besenbacher, modtog mandag aften den internationale pris, The Fortune Award for Circular Economy Leadership 2019, under Verdens Økonomiske Forum i den sweitziske by Davos, et årligt tilbagevendende topmøde med 3.200 deltagere.

Dermed kan 66-årige Flemming Besenbacher tilføje endnu en hædersbevisning til sit i forvejen lange cv, der strækker sig over en 40 år lang karriere.

Flemming Besenbacher bestrider en lang række tunge bestyrelsesposter og er med i adskillelige nationale råd og udvalg.

Han er blandt andet bestyrelsesformand for Carlsberg A/S, Carlsbergfondet, Tuborgfondet, Aarhus Vand og Unleash, der under Aarhus 2017 samlede 1.000 unge forskerspirer og iværksættere fra hele verden, der arbejdede med konkrete løsninger for at indfri FN's verdensmål inden 2030.

Annonce

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er en måde at sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer samtidig med, at virksomhederne får nye økonomiske muligheder.

Cirkulær økonomi handler om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt.

Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald. Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb.

Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering. Eller man kan lease produkter i stedet for at sælge dem for at få mest ud af produkterne og deres ressourceforbrug.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Flemming Besenbacher var fra 2016-17 formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi, der udarbejdede en rapport med 27 anbefalinger til regeringen. De er nu blevet en del af den danske strategi for cirkulær økonomi. Foto: Anne Bæk/Scanpix

Han har været formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi og var i 2017 nomineret til prisen som Årets Dansker.

Prisen gives til Flemming Besenbacher, for hans "enorme engagagement i at udvikle cirkulær politik i og udenfor Danmarks grænser", som det hedder i juryens begrundelse.

- Jeg er meget beæret over at modtage The Circulars Leadership Award. Det er min overbevisning, at alle kan hjælpe med at skabe en mere bæredygtig verden, og det er bare det, jeg prøver at gøre gennem de privillegerede platforme, som jeg har til rådighed. Jeg håber, at jeg kan inspirere virksomheder, regeringer og individer både i Danmark og internationalt til at omfavne den cirkulære økonomi. Mit mål er, at vi forstår omfanget af det enorme potentiale, som cirkulær økonomi repræsenterer til at skabe en mere bæredygtig verden. Mit motto er altid; reducer, genbrug, genanvend og gentænk, sagde Flemming Besenbacher i sin takketale.

Flemming Besenbacher var blandt fem nominerede til prisen. Den gives til enkeltpersoner og organisationer over hele kloden, som en anerkendelse af deres bemærkelsesværdige bidrag til den cirkulære økonomi.

66-årige Flemming Besenbacher kan med The Circulars Leadership Award tilføje endnu en hædersbevisning til sit imponerende cv, der strækker sig over en 40 år lang karriere på Aarhus Universitet. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

Annonce