Annonce
Erhverv

Forretningskvinde skal stå i spidsen for DR's bestyrelse

Marianne Bedsted bliver formand for DR's bestyrelse efter Michael Christiansen, bekræfter Kulturministeriet.

Kulturminister Mette Bock (LA) har udnævnt Marianne Bedsted til ny formand for DR's bestyrelse. Hun overtager posten efter den nuværende formand Michael Christiansen.

Det oplyser Kulturministeriet.

Bedsted tiltræder stillingen 1. januar 2019. Efter nytår vil Christiansen dermed ikke længere være at finde som formand efter ti år i førersædet.

Den kommende formand er direktør for stormagasinet Salling og for franchisedivisionen i Salling Group, der driver kæderne Starbucks og Carl's Jr. i Danmark.

Hun har tidligere siddet for bordenden for både Musikhuset i Aarhus og været direktør i forskellige hotelkæder.

DR står over for massive besparelser i den kommende tid.

- DR befinder sig på mange måder i en brydningstid. DR skal stå tydeligt som en bærende kulturinstitution og omstille sig i forlængelse af den indgåede medieaftale, siger Mette Bock i en pressemeddelelse.

- Marianne Bedsted er en kæmpe kapacitet og stærkt forankret i kulturlivet. Hun evner at skabe resultater i kulturlivet.

Med skiftet bliver det Marianne Bedsted, der skal sidde for bordenden, når medieaftalen skal gennemføres.

Ifølge aftalen skal DR "fokuseres". Det betyder et farvel til flere tv-kanaler, licens og 20 procent af budgettet frem til 2023.

Afgående Michael Christiansen blev i 2014 genvalgt til en ny periode i bestyrelsen på fire år. Den periode udløber ved årets udgang.

DR ledes af en bestyrelse, der består af 11 medlemmer. De vælges for en periode på fire år.

Tre af medlemmerne - heriblandt formanden - bliver udpeget af kulturministeren. Derudover er der også medlemmer, der bliver udpeget af Folketingets største partier og af medarbejderne i DR.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce