Annonce
Aarhus

Forsøg på at dække over skandalesag får det til at knage og brage

Aarhus Kommune var modstræbende, da Århus Stiftstidende begyndte at bore i sagen om skandalechefen. Nu åbner der sig endnu et efterspil i sagen. Fotos: Scanpix

Tre partier rejser sagen om Aarhus Kommunes modarbejdelse af Århus Stiftstidende i byrådet, og internt i kommunen giver situationen ballade mellem de kommunale journalister og stadsdirektøren. Ansvarlig rådmand vurderer, at alle sten allerede er vendt.

AARHUS: Der rejser sig en storm af format omkring Aarhus Kommunes modvilje mod at udlevere oplysninger til pressen i sagen om skandalechefen i afdelingen for teknik og miljø.

Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti har sat sagen på dagsordenen ved næste møde i Aarhus Byråd, og de har allerede formuleret og fremsendt ni nærgående spørgsmål til rådmand Kristian Würtz (S) og borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Samtidig er faggruppen af journalister hos Aarhus Kommune i oprør. De kommunale journalister er stærkt utilfredse med, at stadsdirektør Niels Højberg i et interview har betegnet pressetjenesten som et værn mod Århus Stiftstidendes indsats for at afdække forholdene i teknik og miljø.

- Det er en helt horribel sag. Jeg har sjældent set en så skarp reaktion fra en faggruppe i Aarhus Kommune. Den bestyrker min tro på, at der er flere sten at vende i sagen. Vi skal have en undersøgelse, der placerer ansvaret for modarbejdelsen af Århus Stiftstidende, siger byråds- og magistratsmedlem Marc Perera Christensen (K).

Annonce

Spørgsmål i byrådssalen


  • Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ønsker svar på en række spørgsmål i sagen om Aarhus Kommunes modstræbende samarbejde med Århus Stiftstidende vedrørende afdækningen af forholdene i afdelingen for teknik og miljø.
  • Derfor har partierne anmodet om en forespørgselsdebat ved næste byrådsmøde. Forespørgelses-stillerne vurderer, at der ikke har været grundlag for at fastslå Rådmand Kristian Würtz (S) konkrete viden om skandalesagerne, mens gerningerne fandt sted. Det ønsker partierne at klarlægge.
  • Der skal behandles blandt andet følgende spørgsmål: Hvornår blev rådmand Kristian Würtz bekendt med de første henvendelser fra Århus Stiftstidende? Hvilke, om nogen, instrukser gav rådmanden til de kommunikationsansvarlige, samt ledelsen i MTM i denne anledning? Hvem havde, foruden Rådmanden, ansvaret for pressehåndteringen af sagen? Blev Rådmanden løbende orienteret om henvendelserne fra Århus Stiftstidende?
  • Der er også spørgsmål vedrørende borgmester Jacob Bundsgaard (S). De kredser om konflikten mellem stadsdirektøren og faggruppen af journalister.
  • Spørgsmålene er: Hvorledes stiller Borgmesteren sig overfor denne konflikt mellem medarbejdere og Stadsdirektør. Hvilken side afspejler, efter Borgmesterens opfattelse, bedst Aarhus Kommunes værdier?
Rådmand Kristian Würtz (S) vurderer, at hans rolle og viden om skandalesagen er kortlagt af de allerede gennemførte undersøgelser. Arkivfoto

Glohedt interview

Århus Stiftstidende har tidligere fortalt, at journalist Morten Svith fra avisen mødte talrige forhindringer i bestræbelserne på at komme tæt på forholdene i Aarhus Kommunes afdeling for teknik og miljø.

Avisen orienterede blandt andet om dokumenterne, der viser, at ledende embedsmænd hjalp skandalechefen Claus Pedersen med at dække over sagens alvorlige karakter over for avisen.

Men efter et interview med stadsdirektør Niels Højberg i Mandag Morgen er sagen igen blevet glohed.

I interviewet fortæller Niels Højberg, at kommunens pressemedarbejdere modarbejdede Århus Stiftstidendes jagt på oplysninger.

Hvad skete der helt præcist, da Aarhus Kommune forsøgte at sprede et røgslør over sagen om de kritisable forhold i teknik og miljø? Det vil blandt andre rådmand Jette Skive (DF) have fuldstændige svar på. Arkivfoto

Tillid og politik

Stadsdirektørens udtalelser fik tirsdag faggruppen af journalister hos Aarhus Kommune til at reagere skarpt med en yderst kritisk henvendelse til Niels Højberg og byrådet.

Hos Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti er uroen tegn på, at der bør graves dybt i sagen.

For rådmand Jette Skive fra Dansk Folkeparti handler behandlingen af de ni spørgsmål i byrådssalen i bund og grund om at bringe kommunen og borgerne tættere.

- Det er helt afgørende at komme til bunds i denne sag, så borgere kan få fuld tillid til både politikere og embedsmænd. Hvis der sidder politikere eller ledere, der bevidst modarbejder åbenhed, så skal de selvfølgelig stoppes, fastslår Jette Skive.

Marc Perera Christensen påpeger, at en undersøgelse skal favne det politiske niveau.

- Jeg ved fra min egen tid som rådmand, at en rådmand altid får den her type højspændte sager på bordet. Derfor savner jeg i den grad en undersøgelse, som belyser beslutningsprocesserne omkring modarbejdelsen af medierne i sagen. Kommunale medarbejdere agerer meget ofte på politiske dessiner, vurderer Marc Perera Christensen.

Rådmand melder hus forbi

Rådmand Kristian Würtz (S) fra Magistratafdelingen for Teknik og Miljø er i fokus for en stor del af de kritiske spørgsmål fra Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti.

Men rådmanden vurderer, at hans rolle og viden om sagen er kortlagt af de allerede gennemførte undersøgelser.

- Det konkluderes, at der hverken er kritik af mig, tidligere rådmand Bünyamin Simsek (V) eller andre politikere. Samtidig har stadsdirektøren uddybet, at hans kritik ikke er rettet mod nuværende ansatte i Aarhus Kommune, understreger Kristian Würtz.

Han henviser videre til stadsdirektørens tidligere udtalelser i sagen.

- Stadsdirektøren har pointeret, at der er reageret overfor de ansvarlige for den måde sagerne i teknik og miljø er blevet håndteret på. Sagerne har handlet om en forvaltningschef, der svigtede, og førte både ledelsen, pressen og dermed offentligheden bag lyset. Den nu tidligere direktør reagerede for sent og for trægt. Forvaltningschefens ledelsessvigt har ført til bortvisning og politianmeldelse, mens den tidligere direktør er blevet afskediget, forklarer rådmanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce