Annonce
Aarhus

Forsigtig borgmester: Hellere blive positivt overrasket end det modsatte

Sparerunden har kaldt på mange proteter og enkelte demonstrationer. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) mener, at at der er så stor usikkerhed om fremtidige tilskud fra staten til at de kan indregnes i kommunens budget, så der skal spares mindre eller intet. Foto: Kim Haugaard

Borgmesteren erkender, at kommunens forventninger til statslige tilskud de kommende år er forsigtige, men han vil ikke risikere at budgettere med usikre millioner for at undgå en sparerunde i år.

AARHUS: Hovedårsagen til, at Aarhus Kommune skal spare på de kommende års budgetter, er, at byrådet ved budgetforhandlingerne sidste år lagde en forventning ind om, at en reform af hele udligningssystemet fra 2019 ville rette op på en "systemfejl" på beskæftigelsestilskuddet, der årligt koster Aarhus omkring 200 mio. kr.

Forhandlingerne om den reform brød imidlertid sammen, og byrådet stod tilbage med et budget, der på det punkt byggede på 200 fantasillioner og ikke på realiteter.

Måske derfor går borgmesteren ind til dette års budgetforhandlinger iført såvel livrem som seler.

Annonce

- Skulle det vise sig, at vores forventninger i år har været for pessimistiske, vil jeg sige, at det er bedre at blive positivt overrasket end det modsatte

Jacob Bundsgaard, borgmester (S)
Jacob Bundsgaard erkender, at forventningerne til indtægterne fra tilskud fra staten er forsigtige i kommunens budget. Og skulle de vise sig at være for forsigtige, så er det bedre at blive positivt overrasket end det modsatte, mener han. Foto: Axel Schütt

Usikre millioner

En række andre kommuner - blandt andre Silkeborg, Horsens og Odder - budgetterer med, at finansieringstilskuddet fra staten fortsætter efter 2019. Hvis Aarhus gjorde det samme, kunne der skæres 89 mio. kr. af sparekravene i årene efter 2019. Hvorfor gør I ikke det?

- Vi vurderer, at det er usikkert, om vi vil få tilskuddet i årene efter 2019, og vi vil ikke risikere at budgettere med 89 mio. kr., som der er en betydelig usikkerhed omkring, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) og fortsætter:

- Vores bedste vurdering er, at finansieringstilskuddet ikke fortsætter. I KL - Kommunernes Landsforening - vil vi kæmpe for, at det gør det, men den klare forventning er, at der kommer en udligningsreform på den anden side af folketingsvalget næste år. Og i den sammenhæng vil finansieringstilskuddet komme i spil.

Flere usikre millioner

I forhandlingerne mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2019, fik kommunerne samlet 1,7 mia. kr. til at kompensere de stigende udgifter til primært plejekrævende ældre. Her er Aarhus andel omkring 100 mio. kr. om året.

Pengene er givet som et permanent løft af kommunernes bloktilskud fra staten. Aarhus Kommune budgetterer ikke med, at der de kommende år kommer tilsvarende løft i bloktilskuddene, selv om kommunerne får voksende udgifter til plejekrævende ældre de kommende år.

Er det realistisk, at det ikke vil lykkes KL at presse en eneste ekstra krone ud af regeringen på den konto?

- Vi ved ikke, om vi kan overbevise en kommende regering om, at det skal vi have mere af. Vi vil kæmpe for det i KL, men usikkerheden er for stor til, at vi tør regne med pengene i kommunes budget, siger borgmesteren.

Hellere positivt overrasket

Tilsvarende budgetterer Aarhus Kommune heller ikke med, at kommunernes bloktilskud til anlægsopgaver som for eksempel byggeri af plejeboliger og daginstitutioner og renovering af skoler fortsætter udover 2019. Det giver i 2019 47 mio. kr. til Aarhus.

- Man kan håbe, at vi beholder det tilskud, og i KL vil vi arbejde benhårdt for det, men vi ved også, at der i Finansministeriet er stor bekymring for overophedning i byggebranchen. Derfor er vores bedste bud, at vi fra 2020 og frem ikke længere får de 47 mio. kr., siger borgmesteren.

Lidt mere optimisme i forudsætningerne for kommunens budget kunne i hvert fald delvist fjerne kravet om besparelser de kommende år. Er der gået overforsigtighed i budgetlægningen i år oven på sidste års forventninger til en udligningsreform, der ikke kom?

- Det mener jeg ikke. Og skulle det vise sig, at vores forventninger i år har været for pessimistiske, vil jeg sige, at det er bedre at blive positivt overrasket end det modsatte, siger borgmesteren.

Sparekrav er barberet ned

Når forhandlingerne mellem byrådets partier om de kommende års budgetter starter mandag, er en stor del af opgaven at finde besparelser.

Da byrådet før sommerferien bad direktørgruppen om at lave et sparekatalog på 300 mio. kr., lød kravet til besparelser på 241 mio. kr. i 2019 stigende til 273 mio. kr. i 2022.

Siden arbejdet med sparekataloget gik i gang, har der vist sig flere glædelige overraskelser for den kommunale økonomi, så det ikke er nødvendigt med så omfattende besparelser, som først antaget.

Samlet svarer forbedringerne til, at der kan høvles 75 mio. kr. af sparekravet i hvert af årene fra 2019 til 2022, hvis alle pengene bliver brugt til det.

- Af de foreslåede besparelser er det omkring 90 mio. kr., der vil betyde direkte serviceforringelser for borgerne. Der er vi nu i en situation, hvor der er mulighed for at luge betydeligt ud i de besparelser, der rammer kernevelfærden, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce