Annonce
Danmark

Forskellen på et godt og et rigtig godt valg hedder Søren Gade

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Venstre festede hele natten efter søndagens valgsejr til Europa-Parlamentet. Sejren kan ikke tilskrives en mand alene, men Søren Gades kandidatur var med til at løfte partiet og gjorde en reel forskel.

Søndag nat tikkede der en besked ind på min telefon. En venstrekilde fra det jyske var i den anden ende.

- Sørens stemmetal i Vestjylland er ekstremt. Han sprænger alt, skrev kilden der havde talt med flere af Venstres stemmetællere på de lokale valgsteder.

Og det viste sig at holde stik. 201.626 danskere – heraf mange vestjyder – satte kryds ud for Søren Gades navn søndag og gjorde ham derved til et af valgets absolutte topscorere. Uden disse stemmer havde Venstre "kun" kunnet fejre et godt valg. I stedet blev det et historisk godt valg.

Gades personlige valg sprængte Venstres liste. Egentlig var den tidligere forsvarsminister kun opstillet som nummer fire, men han endte med at blive valgt som nummer to. Kun lige overgået af partiets spidskandidat, Morten Løkkegaard.

Konkurrencen mellem Løkkegaard og Gade har været interessant at følge, fordi de repræsenterer to forskellige tilgange til europapolitikken.

Hvor Morten Løkkegaard gik til valg på, at Venstre skulle være det mest pro-europæiske parti i Danmark, var Søren Gade noget mere afmålt i sin begejstring for unionen.

Den 56-årige midtjyde gik så langt, at han her i avisen kritiserede partiets spidskandidat for en ”lidt lalleglad tilgang til EU”.

Mange i Venstre frygtede, at valgkampen kunne udvikle sig til en regulær krig mellem Løkkegaard og Gade, men uenighederne blev kontrolleret, og Venstre endte med at drage nytte af mangfoldigheden.

Løkkegaard kunne således gå efter de meget EU-begejstrede stemmer, og Gade kunne koncentrere sig om at samle de mange EU-skeptiske vælgere op i de jyske landområder. Mange af sidstnævnte stemte ved det seneste valg på Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, men da han ikke genopstillede, var hans rekordmange personlige stemmer i spil.

I Venstre er glæden over valgresultatet selvsagt stor, og partimedlemmerne virker genopladede. De trængte i den grad til noget at glæde sig over. Drømmen er, at partiet nu kan ride videre på bølgen til Folketingsvalget om otte dage, men det er et tveægget sværd.

EU-valget viste, at Venstre har et potentiale på i hvert fald 23,5 procent af vælgerne. Noget over de 17 til 18 procent partiet ligger til i meningsmålingerne til folketingsvalget lige nu. Man må derfor spørge sig selv, hvorfor partiet ikke ligger bedre? Hvorfor ser Venstre ikke ud til at indfri potentialet?

Her peger pilen ifølge flere venstrekilder på formanden Lars Løkke Rasmussen. Mange ser stadig statsministeren som den væsentligste årsag til, at partiet ikke er vokset siden sidste folketingsvalg. Sagerne om 1.-klasses rejser og partibetalt undertøj er ikke glemt.

Men lige nu er humøret altså godt. Men folk er ikke jubelidioter. De håber, at Venstre kan gå frem ved det kommende folketingsvalg, men der er ikke mange, der tror på, at det grundlæggende kommer til at ændre noget for blå blok.

Det kan således godt være, at Venstre går frem, men Dansk Folkeparti virker til gengæld til at være ude i en regulær nedsmeltning. Hvad Løkke vinder på gyngerne, taber han på karrusellerne.

Det mest sandsynlige scenarie er således stadig, at blå blok taber valget, og at Mette Frederiksen bliver statsminister. I det tilfælde er Lars Løkke Rasmussen efter alt at dømme færdig.

Søren Gades gode personlige valg har derfor også fået spekulationerne til at køre i Venstre. Kan det bringe den tidligere forsvarsminister tilbage i kampen om, hvem der skal være formand for Venstre efter Lars Løkke Rasmussen?

Det er nok tvivlsomt. Gade har været ude af det spil i noget tid nu, og han ligner ikke en, der prøver at bringe sig i spil. Det vil i den sammenhæng også være meget svært at forestille sig, at Venstre skulle vælge en formand, der ikke sidder i Folketinget.

Men én ting er sikkert. Søren Gade taler med fornyet styrke i partiet efter EU-valget. Han var i farezonen for internt i Venstre at blive stemplet som en bitter sur mand, fordi han ad flere omgange har undsagt partilinjen. Med 200.000 stemmer i ryggen kan han ikke ignoreres.

Det bliver med andre ord ikke ligegyldigt, hvem han vælger at pege på som Løkkes efterfølger, hvornår den tid så end måtte komme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce