Annonce
forside

Forsker: DSB taber på fjernbussers bedre vilkår

Når fjernbusser får flere ruter, taber DSB trafik, mener trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.

DSB får færre passagerer, når private fjernbusser må køre kortere ruter ned til mindst 75 kilometer, som regeringen foreslår.

Det mener trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

- Ja. Det vil det selvfølgelig. Men det rammer ikke kun DSB. Det er hele den tankegang, at der skal være et tilbud om kollektiv trafik til dem, der ikke har bil, siger Harry Lahrmann.

- Der er gynger og karruseller for kollektiv trafik. Hvis du laver fri konkurrence, så tager nogen de lukrative ruter. Så kan DSB køre på resten.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil gøre det lettere at lave nye private fjernbusruter.

Kravet om ruter på mindst 75 kilometer skal beskytte regionale trafikselskaber som Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus.

Private busselskaber går efter de ruter, hvor de tjener mest, mener Harry Lahrmann.

- Så skal DSB, Arriva og andre trafikselskaber i offentlig tjeneste vel ikke køre parallelt med de private ruter, men indskrænke sig til at køre, hvor de andre ikke vil køre, siger Harry Lahrmann.

Trafikstyrelsens beregninger viser, at forslaget medfører flere billigere ruter, og der er grundlag for at øge fjernbusrejser med 38 procent svarende til 600.000 passagerer årligt.

Transportministeriets beregninger viser, at halvdelen af de 600.000 nye passagerer ikke ville rejse uden de nye ruter. Resten hentes fra DSB.

Fjernbusser bruges især af børn, studerende og pensionister. De betaler i gennemsnit halvt så meget som for en togbillet fra København til Aarhus eller Odense.

- Engang imellem kan man tænke: Når de kan lave en forretning på det, hvorfor skal vi så bruge en hel masse skattekroner på at have et offentligt system ved siden af, siger Harry Lahrmann.

- Men det er en lang og indviklet diskussion. Indtil i dag har man tænkt kollektiv trafik, at man har et sammenhængende system, som du regulerer politisk. Hvordan skal frekvensen og ruterne være? Så udbydes det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce