Annonce
Danmark

Forsker: Klimalov er ambitiøs men efterlader nogle spørgsmål

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Klimaloven efterlader Danmark med en stor opgave, siger forsker, som håber, at andre lande vil følge trop.

Det er i høj grad en ambitiøs klimalov, som et flertal på Christiansborg fredag er nået til enighed om.

Men der er stadig en række ting, der mangler at komme svar på - eksempelvis hvordan loven helt konkret vil reducere den danske udledning af drivhusgasser.

Sådan lyder det fra Sebastian Mernild, klimaforsker og direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret, om klimaloven, der har et mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent frem mod 2030.

- Vi har jo haft en forventning om, at vores politikere ville gå efter 70 procent ved lov.

- Men man skal også huske på, at en ting er lovgivning, og noget andet er, hvordan den udmøntes. Og der mangler vi stadig at få svar på nogle ting, siger Sebastian Mernild.

Nogle af de andre spørgsmål, som forskeren savner svar på, er, hvor hurtigt man vil sænke CO2-udslippet, og hvor pengene til det skal komme fra.

Flere af spørgsmålene kommer der måske svar på til næste år.

I februar fremsættes den i Folketinget, hvor den formelt skal vedtages. Det bliver fulgt op af en klimahandlingsplan med konkrete klimatiltag i foråret.

- Det er en stor opgave, vi står over for. Og det bliver spændende og interessant at se, hvordan man vil reducere udledningen så meget.

- Der er ingen tvivl om, at en reduktion på 70 procent er en stor mundfuld at leve op til, og derfor tror jeg også, vi er mange, der er spændte på at se, hvordan det skal ske, siger Sebastian Mernild.

Flere politikere, herunder klimaminister Dan Jørgensen (S), har kaldt klimaloven for en af verdens mest ambitiøse.

Umiddelbart ser Danmark med klimaloven også ud til at være med i det absolutte førerfelt i forhold til klimaambitioner, lyder det fra klimaforskeren.

- Men det, som Danmark bør gøre nu, er at lægge et internationalt pres i forhold til at få flere med på vognen.

- Det er kun blevet mere aktuelt de seneste uger, hvor videnskabelige rapporter har vist, at kineserne og inderne har udledt mere CO2 over tid, men også at der er større gab, mellem det vi udleder og burde udlede, for at imødegå Paris-aftalen, siger Sebastian Mernild.

I Paris-aftalen fra 2015 blev det aftalt at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader - i forhold til før industrialiseringen tog fart i 1800-tallet - og stræbe efter 1,5 grader.

Men som det ser ud nu, går udviklingen mod, at temperaturen vil være steget tre grader i 2100.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Husk nu 2020

Det er blevet nytårsaften. En aften, som af mange ses som “årets aften”. En aften, hvor vi kollektivt gør status og giver en ny chance. Festen nytårsaften skal være vildere og større end den plejer at være. Og vi skal spise endnu mere mad og være endnu smukkere klædt end nogensinde før. Og så skal vi huske at gøre os nogle nytårsforsætter. Nytårsforsætter er lidt en sjov størrelse. De er blevet vores årlige “touch-base” på den personlige udvikling, som vi egentligt gerne vil tage, men ifølge statistikkerne har svært ved at indfri. Så mange af os gør som kartoffelavler Oluf Sand gør det, med sine julegaver, nemlig ønsker os det samme i år, som vi plejer at ønske os, for det nye år. Og det er jo egentligt lidt skørt, at vi bruger nytåret til at ville forbedre noget i vores liv. For dagen i dag, er jo ikke mere særlig end dagen i går. Det øjeblik, du oplever lige NU, er altid det samme. Begreber som “sidste år”, “næste år”, “2019” og “2020” - er begreber der KUN findes i den kollektive fantasi. Det eneste sted, du nogensinde kommer til at møde “morgendagen”, det er i dit hoved. Der er kun lige NU! I det lys burde det eneste ønske, vi mennesker har, være ønsket om at være tilstede i nuet. Det må, alt andet lige, være det vigtigste sted at være - hele livet. Og mon egentligt ikke, at mange af de andre ønsker vi går og har for os selv, ville “gives os i tilgift” - når vi er til stede i nuet? For i det at være tilstede i nuet byder os at være nærværende og mere mindfull. Og dermed også mindre fyldt af vores ego-styrede tanker om hvad vi; burde, kunne, skulle og må gøre. Sådan oplever jeg det i hvert fald, i min model af verden. Nytårsaften 2019 havde jeg mange overvejelser omkring. Skulle jeg rejse væk og opleve noget nyt? Eller skulle jeg blive hjemme i DK og takke ja til den ene eller den anden festlige sammenkomst? I stedet for nogle af mulighederne, valgte jeg i år noget helt andet. Nemlig at tilbringe min aften, med det menneske der kender mig allerbedst - mig selv. Jeg skal ikke noget - og jeg var kun mig selv.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];