Annonce
forside

Forsker: Kommuneskat kan blive en del af valgkampen

Selv om kommunerne har skattestop, så venter forskere, at flere kommuner vil forsøge at sprænge rammen.

Meget tegner til, at flere kommuner vil sætte den kommunale skat op i år i forhold til sidste år.

Det siger Kurt Houlberg, der er professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

- Som billedet tegner sig nu, så er der nok en række kommuner - og også flere end sidste år - der ønsker at sætte skatten op, siger han.

- Men samlet set må kommunernes skat ifølge aftalen med staten jo ikke stige. Så vil nogle sætte skatten op, så skal andre sætte den ned, siger han.

Kurt Houlberg mener, at de to vigtigste forklaringer på ønsket om at sætte skatten op er det demografiske pres med især flere ældre, som presser kommunernes udgifter til pleje, omsorg og sundhedsydelser, og så ændringer i udligningsordningen mellem de fattige og rige kommuner.

Roger Buch er chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han ser også masser af tegn på, at kommunerne i år får svært ved at overholde aftalen med regeringen om samlet at holde skatten i ro.

- Der er rigtigt mange signaler fra mange kommuner, der i år overvejer at kaste håndklædet i ringen og gerne vil sætte skatten op, siger han.

- Kommunalt set giver det jo også god mening, siger han.

- Men fra et samfundsperspektiv er det jo ikke smart, at kommunerne vælger at kaste mere benzin på økonomien, når der i forvejen er frygt for overophedning.

Roger Buch peger på, at kommunerne er under pres fra mange sider. Men om de skal sætte skatten op, er grundlæggende en overordnet politisk diskussion.

- Når de sætter skatten op, så kommer der en sanktion fra staten. Det bliver derfor meget spændende, om det her tema bliver en del af finanslovsforhandlingerne og dermed den kommende folketingsvalgkamp, siger Roger Buch.

- For nogle borgmestre kunne der jo godt spekuleres i, at regeringen nok gerne vil se igennem fingre med straffen for skatteoverskridelser - eller at Dansk Folkeparti måske vil sige: Nej, kommunerne skal ikke straffes, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce