Annonce
Indland

Forsker opfordrer til politisk is i maven før Pisa-afsløring

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Resultatet af Pisa-undersøgelsen offentliggøres tirsdag. Forskningschef forventer ingen markante udsving.

Tirsdag er det igen tid til at gøre status på danske elevers evner til at læse og regne, når resultatet af den internationale Pisa-undersøgelse bliver offentliggjort.

Sidste Pisa-undersøgelse fra 2016 viste, at danske elever var blevet fagligt dygtigere, og især inden for matematik var der markant fremgang at spore.

Skulle det ikke se lige så positivt ud i den nye test, så bør det ikke føre til dybe panderynker og politiske snuptagsløsninger.

Det mener Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

- Pisa-undersøgelsen er tidligere blevet tillagt for stor betydning. Politikere har indimellem lagt resultatet på bordet og sagt, at sådan ser den danske skole ud, og så har man gjort dette og hint.

- Det er en forkert brug af testen. Der skal man have mere is i maven og sige ok, hvad peger resultaterne på og være opmærksom på bevægelser, som kan være signifikante, siger han.

Andreas Rasch-Christensen forventer dog ikke, at danske elevers faglige færdigheder er blevet markant ringere eller bedre de seneste tre år.

- Min forventning er, at vi vil se en relativ stabil faglig udvikling uden de helt store udsving for de danske elever, siger han.

Pisa-undersøgelsen tager temperaturen på 15-16-åriges færdigheder inden for blandt andet læsning, matematik og naturfag.

Undersøgelsen er gennemført hvert tredje år siden 2000.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er Pisa-undersøgelsen et godt redskab til at måle elevernes udvikling.

- Det er interessant at se, hvordan danske elever udvikler sig over tid. Man skal bare være helt skarp på, hvad det er for nogle områder, som Pisa måler på, siger han.

- Det er ikke en test i paratviden. Det er også forståelse og evnen til at bruge viden til konkrete opgaveløsninger, der måles.

Dermed mener Andreas Rasch-Christensen, at man også fra politisk side skal passe på med at måle Danmark i forhold til andre lande. I stedet skal Pisa-undersøgelsen bruges til at se, om danske elevers faglige evner bevæger sig den rette vej.

- Man har fra politisk side tidligere sagt, at Pisa tegnede det fulde billede af elevernes faglige udvikling, og det gør den jo ikke, siger han og tilføjer:

- Det er godt, at vi har Pisa-undersøgelsen, men man skal bruge den med forbehold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce