Annonce
Indland

Forsker ser ikke tegn på faglig fremgang efter skolereform

Det er ifølge forskningschef tankevækkende, at man fire år efter stor skolereform ikke ser faglig fremgang.

Tanken bag den store reform af folkeskolen i 2014 var at hæve elevernes faglige niveau.

Men fire år efter indførelsen af reform er der endnu intet, som beviser, at målet er nået.

Hverken når man kigger på karakterer fra afgangsprøver eller de nationale test.

- Man iværksatte reformen for at hæve elevernes faglige niveau. Men det har vi endnu ikke kunnet se, er sket. Der er ikke rigtig nogle steder, hvor man kan se, at reformen har resulteret i den faglige udvikling, man har håbet på, siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College.

Undervisningsministeriet har torsdag offentliggjort karaktergennemsnittet for den seneste afgangsprøve på 9. klassetrin.

Det viser sig, at karaktererne i læsning og retskrivning falder. Det største fald ses, når det gælder læsning.

Fra et samlet snit på 6,8 i 2015 røg det i 2016 ned på 6,5. Ved afgangsprøven 2017/2018 på 9. klassetrin landede det på 6,0.

Også når det gælder retskrivning, er der i samme periode sket et dyk fra 7,1 til 6,7.

Folkeskolen.dk, der er undervisernes fagblad, har set på de nationale test for de seneste tre år.

Konklusionen er, at man ikke på 2., 4., 6. og 8. klassetrin har nået målet om, at 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne.

- Det er da tankevækkende, og derfor mener jeg også, at det centrale er at se på, hvad der er forklaringen, siger Andreas Rasch-Christensen.

Det er ifølge forskningschefen for tidligt at konkludere, at reformen ikke har virket.

- Vi kan ikke forskningsmæssigt sige, at reformen ikke har virket. Der er sket rigtig mange forandringer på folkeskoleområdet.

- Man er blevet overbebyrdet med alt muligt andet for eksempel nye arbejdstidsregler og hele inklusionsprocessen, siger han.

Spørgsmål: Hvor mange år skal vi så vente på en konklusion om, hvorvidt reformen virker eller ej?

- På et tidspunkt afsluttes følgeforskningsprogrammet - og det gør det snart. Og så må man jo prøve at slå nogle streger: Kan man spore en positiv udvikling, eller kan man ikke.

- Og hvad skal der i givet fald forandres for at kunne udvikle skolen i den rigtige retning, siger Andreas Rasch-Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Psykolog om efterladte børn: De vil føle sig fortabt

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce