Annonce
Udland

Forsker: Syrien-offensiv risikerer at sende flygtninge til EU

Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Syriske flygtninge i Tyrkiet er bange, fordi de ikke ved, hvor de skal hen, siger forsker.

Tyrkiets militære offensiv i det nordlige Syrien kan få flere til at tage den farefulde færd over Middelhavet for at søge asyl i Europa.

Det vurderer Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i flygtninge og migration ved Aalborg Universitet.

- Det risikerer at påvirke i flere retninger, vurderer han.

Præsident Recep Tayyip Erdogan gik onsdag i gang med at angribe kurdiske militser, der har kontrol over Nordsyrien.

Han vil oprette en sikkerhedszone i området, hvor han vil huse op mod to millioner syriske flygtninge, der lige nu befinder sig i Tyrkiet.

Det har været på tale i et stykke tid, påpeger Martin Lemberg-Pedersen, der i forbindelse med et forskningsprojekt har talt med syriske flygtninge i Tyrkiet.

- De er bange, fordi de ikke ved, hvor de kommer hen. Flere af dem har levet flere år i Tyrkiet og har familie og et liv der, siger han.

- Erdogan tager ikke de syriske flygtninge i betragtning og tager heller ikke det i betragtning, at der rent faktisk bor mennesker i området i forvejen.

Det er en konfliktzone, tilføjer forskeren.

Ifølge ham risikerer angrebet at skabe nye flygtninge og få nuværende flygtninge til at søge sikkerhed andre steder.

Den nordlige del af Syrien er kontrolleret af den kurdiske YPG-millets, der af Tyrkiet bliver opfattet som en trussel.

De selv samme kurdere har længe været en tæt allieret i USA's kamp mod bevægelsen Islamisk Stat.

Efter flygtningekrisen i 2015 lavede EU en aftale med Tyrkiet, der skulle dæmme op for flygtningestrømmen over Middelhavet.

Det har Erdogan brugt aktivt i sin strategi, hvor han ad flere omgange har truet med at lade flygtningene rejse mod Europa.

I september ankom der 10.258 flygtninge og migranter til de græske øer. Det er det højeste månedlige tal siden 2016.

Det skyldes, at tyrkerne efter sigende er begyndt at lempe på sine forpligtelser, vurderer Martin Lemberg-Pedersen.

- Det kan betyde, at man som syrisk flygtning har mere lyst til at tage turen til Grækenland, siger forskeren.

Officielt har Tyrkiet taget imod omkring 3,5 millioner syriske flygtninge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce