Annonce
Udland

Forskere måler kraftigt forhøjet radioaktivitet ved sunket ubåd

Handout/Reuters
Flere sovjetiske atomubåde ligger på bunden af havet. En af dem er Komsomolets, der sank i 1989.

Norske forskere offentliggjorde fredag billeder af den sunkne sovjetiske atomubåd Komsomolets, der ligger på bunden af Norskehavet.

Nordmændene kunne sammen med russiske kolleger registrere radioaktivitet 100.000 gange højere end normalt.

Komsomolets er dog ikke den eneste sovjetiske atomubåd, der i dag ligger på havbunden, fortæller Søren Nørby, forsker ved Forsvarsakademiet.

- Sovjetunionens teknologi var ikke så god og forfinet som amerikanernes, og det betød også, at flere ting kunne gå i stykker. Samtidig er det selvfølgelig også en faktor, at de havde en del flere ubåde sammenlignet med amerikanerne.

- Og så er der også simpelt held og uheld til søs, der spiller ind. Selv dygtige folk kan komme ud for uheld, siger Søren Nørby.

Komsomolets sank i april 1989, og herudover ligger atomubåden kaldet K27 i Kara-havet nord for Sibirien, mens ubåden K159 ligger i Barentshavet.

Under den kolde krig havde Sovjetunionens ubåde da også deres primære aktivitet i Det Arktiske Hav, fortæller Søren Nørby.

- Ubådene med atommissiler lå hovedsageligt og opererede omkring Nordpolen. Det skyldtes blandt andet, at der herfra var kort vej til Washington D.C. i tilfælde af et amerikansk angreb.

- På en normal mission ville en ubåd da være afsted i tre til seks måneder, hvor den ville patruljere omkring Nordpolen og blot vente på ordre til at affyre et atommissil.

- Strategien var, at amerikanerne ikke skulle kunne vide, hvor Sovjetunionens atommissiler var, og derfor ville de altid kunne ramme amerikanerne med atomvåben, hvis de blev angrebet, siger han.

På trods af den højere radioaktivitet målt ved Komsomolets mener forskeren ikke, at man skal være nervøs for mængden af radioaktivitet.

- Nu er jeg ikke ekspert på radioaktivitet, men når ikke den norske regering er gået i panik, så er der nok meget godt styr på det.

Nordmændene fortalte ligeledes, at selv om der blev målt markant højere radioaktivitet ved vraget, var det ikke alvorligt.

Komsomolets havde ud over en atomreaktor til at drive ubåden to torpedoer med atomsprænghoveder om bord.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Skanderborg-fløj præsenteret i Aalborg

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce