Annonce
Debat

Forskere tager til genmæle: Skovene er det vigtigste miljø for vores truede arter

"Den 26. januar 2021 bragte Århus Stiftstidende et debatindlæg forfattet af tidligere skovtaksator og statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen. Debatindlægget, som omhandler Aarhus Kommunes projekt "Moesgård Vildskov", er desværre fuld af fejl og misforståelser og kommer således med nogle påstande om natur og biodiversitet, som i bedste fald er ønsketænkning, i værste fald manipulation", skriver Jesper Erenskjold Moeslund og Rasmus Ejrnæs. Arkivfoto: Helle Køhler Holm

DEBAT: Mandag 15. januar 1968 blæste en meget kraftig storm, som blandt andet væltede en del træer i Marselisborgskovene. Næste forår var der store rydninger, som gav skovens hvidvinger (Leptidea sinapis/juvernica) bedre betingelser i en årrække. Sommerfuglen er sidst set i skoven i 1976 og er nu uddød fra Danmark sammen med ni andre skovlevende dagsommerfugle, efter de græssende dyr blev forment adgang til skovene af produktionshensyn.

Den 26. januar 2021 bragte Århus Stiftstidende et debatindlæg forfattet af tidligere skovtaksator og statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen. Debatindlægget, som omhandler Aarhus Kommunes projekt "Moesgård Vildskov", er desværre fuld af fejl og misforståelser og kommer således med nogle påstande om natur og biodiversitet, som i bedste fald er ønsketænkning, i værste fald manipulation.

I det følgende gennemgår vi disse fejl og misforståelser, fordi vi mener, det er vigtigt, at debatten i et demokratisk samfund foregår på et neutralt og fagligt oplyst grundlag.

Hr. Jensen indleder med at skrive at "… truslerne mod biodiversiteten ikke kommer fra skovbruget", og at udlæg til urørt skov næppe vil have nogen synderlig indflydelse på biodiversiteten. Der er meget rig national og international evidens for, at truslerne mod skovens biodiversitet altovervejende kommer fra skovbruget, så disse påstande er simpelthen lodret forkerte.


Størstedelen af de truede arter i Danmark lever i skovene. For eksempel er næsten 20 procent af de truede eller næsten truede svampe og fugle knyttede til skove. Det samme gælder for knap 40 procent af svirrefluerne og bladbillerne. Samlet set er der intet andet miljø, som er vigtigere for de truede arter end skovene.


Stort set alle truede arter i vore skove lever i våde skovmiljøer med naturlig hydrologi eller i naturlige lysninger eller lysåben skov, der opstår, når gamle træer falder i en storm og får lov at blive liggende. En stor del af dem lever på flere hundrede år gamle døde eller halvdøde træer.

Vores truede arter er tilpasset disse forhold gennem millioner af års naturlig evolution i netop sådan nogle skove med naturlige dyretætheder, hvor naturen selv får lov at bestemme, og hvor disse miljøer opstår helt uden menneskers indblanding.

Skovbrugets skadelige effekter opstår, når man afvander skovene, fjerner de store dyr, fremelsker unge bevoksninger, hvor træerne vokser op i skygge, fjerner uønskede buske og træer og fælder gavntræerne i deres ungdom. Alle disse processer ødelægger naturlige levesteder for truede arter.

Hr. Jensen fortsætter med at postulere at "rødlistens udviklingstendens er blevet udsat for kommunikativ uredelighed", og at "hvis man nærlæser og sammenligner de to seneste udgaver af rødlisten, så er biodiversiteten stort set konstant".

Fra os, der laver rødlisten, er én ting sikkert, nemlig, at vi fra starten har kommunikeret resultaterne fra rødlisten krystalklart: Arterne i Danmark er blevet en lille smule mere truede, siden vi sidst vurderede dem i 2010. Det er det, man vil høre os sige, hvis man finder vores presseudtalelser frem, og det er det, der står på rødlistens hjemmeside (redlist.au.dk) i afsnittet om sammenligning af de to rødlister: "Der er således et lille fald i indeksværdien i perioden, og en statistisk test af dette fald viser, at arterne er blevet signifikant mere truede i perioden 2010–2019".

Man kan ikke sammenligne de to rødlister, som Hr. Jensen omtaler, på andre måder end med rødlisteindekset. Man kan ikke f.eks. se på, hvor mange arter der var truede sidst, og hvor mange der er det nu. Det kan man ikke, fordi arterne kan ændre "truethed" af flere forskellige årsager.

Vi bruger al tilgængelig viden på vurderingstidspunktet, men næste gang vi vurderer, kan det være, der er kommet bedre data, og alene dét kan gøre, at arten får en anden vurdering end sidst, helt uden den reelt har fået det bedre eller værre i naturen. Dét tager rødlisteindekset højde for; her sammenlignes kun arter, som reelt har fået det værre eller bedre siden sidste vurdering. Således er Hr. Jensens brug af rødlisten meningsløs og hans konklusioner fejlagtige. Ovenstående er meget grundigt gennemgået på rødlistens hjemmeside, hvis man er mere interesseret.

Det vigtigste er dog, at hr. Jensen tilsyneladende fuldstændig ignorerer den massive tilbagegang, der har været for dansk biodiversitet, navnlig i skovene, over de seneste cirka 100 år. Det er her, borgernes fokus bør være. Det er klart, at jo mindre et tidsinterval man ser på, jo mindre ser tilbagegangen ud, navnlig, hvis man betragter de senere år, hvor biodiversiteten allerede er faldet drastisk, og der således ikke er lige så mange arter, der kan gå yderligere tilbage, som i år 1800.

Størstedelen af de truede arter i Danmark lever i skovene. For eksempel er næsten 20 procent af de truede eller næsten truede svampe og fugle knyttede til skove. Det samme gælder for knap 40 procent af svirrefluerne og bladbillerne. Samlet set er der intet andet miljø, som er vigtigere for de truede arter end skovene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Der er noget ravruskende galt: Læserstorm satte avisen på sporet af fejl i corona-udmelding fra Sundhedsstyrelsen

Kultur

Syv danske festivaler står sammen: Ikke realistisk med festivaler før sidst på sommeren

AGF For abonnenter

Kampen kort: Når tilskuerne er på plads i Aarhus, ligner AGF et helt andet hold

Annonce