Annonce
Aarhus

Forskerne følger os: Vi er på nippet til at slække på forsigtigheden

Hamstring i Netto. Da statsministeren i foråret lukkede landet ned, formanede hun danskerne om ikke at styrte ned i supermarkedet; der var mad nok til alle. Knap var hun gået af skærmen, før vi gik shopamok, særlig toiletpapir var i høj kurs. Efterfølgende er vi blevet meget bedre til at overholde corona-restriktionerne. Men forskeren bag HOPE-projektet sporer en vis "træthed" i befolkningen. Foto: Thomas Lekfeldt
Opbakningen til regeringens coronapolitik har det godt, flertallet har endnu ikke ændret corona-adfærd i negativ retning, men psykologisk har vi nået et vendepunkt, viser den løbende forskning på Aarhus Universitet, som følger vores vaner.
Annonce

AARHUS: Smittetallet går heldigvis den rigtige vej, men på grund af truslen fra nye, mere smittefarlige corona-varianter, fastholder restriktionerne os forsat i et jerngreb af hjemsendte skolebørn, ikke-ergonomiske hjemmearbejdspladser og fugtige mundbind.

På Aarhus Universitet står professor Michael Bang Petersen i spidsen for HOPE-projektet, der løbende tager temperaturen på danskernes corona-adfærd og -tanker, ved hjælp af daglige spørgeskemaundersøgelser.


Der hvor vi i særlig grad ser en ændring, er når vi spørger folk om corona er en trussel mod det danske samfund. Men vi ser også en lille negativ udvikling i, hvor let folk syntes det er, at følge myndighedernes råd. Og i hvilke grad rådene er med til at beskytte andre mod virus

Michael Bang Petersen


De har i flere uger har vist, at danskerne løbende har strammet op, efterhånden som vi er blevet mere og mere bekymrede for smitten, og at vi har fået større og større tiltro til, at vi selv kan følge forholdsreglerne, og at de rent faktisk virker.

Men noget tyder på, at danskernes corona-tålmodighed står ved et vendepunkt.

- Jeg tror vi er på vippen, hvor det potentielt set kan begynde, at gå den anden vej igen. Rent forskningsmæssigt er det spændende, hvornår de "gode" epidemital får os til at sænke skuldrene lidt, siger Michael Bang Petersen.

De nyeste tal fra spørgeskemaundersøgelsen viser nemlig, at folk i sidste uge opfattede truslen fra corona mindre alvorlig, end de gjorde ugen før.

- Niveauet er stadigvæk højt, men kurven er knækket, siger professoren.

Annonce

Mentalt træt

Vi har endnu ikke ændret adfærd. Men vi agerer heller ikke mere og mere forebyggende uge efter uge. Det er på psykologiske plan, kurven er knækket.

Michael Bang Petersen er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Foto: Axel Schütt

- Det første, vi ser i vores undersøgelse, er, at folk reagerer mentalt på smittetallet - de tænker, måske har vi det under kontrol, siger Michael Bang Petersen.

Det er i de faktorer, der ligger bag adfærden, forskerne ser en ændring. De kigger på hvor bekymrede folk er, og i hvilken grad de oplever at være i stand til at gøre en forskel.

- Der hvor vi i særlig grad ser en ændring, er når vi spørger folk om corona er en trussel mod det danske samfund. Men vi ser også en lille negativ udvikling i, hvor let folk syntes det er, at følge myndighedernes råd. Og i hvilke grad rådene er med til at beskytte andre mod virus, siger han.

HOPE-projektet

Med HOPE-projektet kigger forskerne på befolkningens egen opfattelse af corona-epidemien.

Projektet er finansieret af Carlsbergfondet med oprindeligt 25 millioner kroner, og senere endnu 2,4 millioner kroner, der går til en etablere daglig monitorering af, hvordan danskernes agerer og tænker.

Data bruges i et varslingssystem, der skal skabe klarhed og indsigt i det sundhedsfaglige grundlag for den samlede danske covid-19-indsats (...) og skabe større forudsigelighed om kommende tiltag.

HOPE-Projektet ledes af professor Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab på Aarhus BSS.

Michael Bang Petersen er ikke for alvor bekymret for danskernes corona-moral.

- Det er en negativ udvikling, der skal ses på baggrund af mange ugers positiv udvikling. Så alarmklokkerne ringer ikke, siger han.

Spørgeskemaerne sendes ud til et tilfældigt udsnit af den danske befolkning. Men hvordan sikrer man, at vaccinefornægtere og de sortklædte "Men In Black" der demonstrerer mod alt fra nedlukning og mundbind på rådhuspladsen også bliver "hørt".

- Der er en tendens til at, at folk fra marginaliserede grupper i samfundet - det kan være etniske minoriteter eller folk, der har en lav grad af tillid til myndighederne - svarer i mindre grad. Så vi prøver efterfølgende at justere for de skævheder, på samme måde som vi gør for køn og alder, forklarer professoren.

Det er måske heller ikke så vigtigt, hvordan en lille gruppe agerer, hvis bare det store flertal opføre sig corona-rigtigt.

- Der vil være nogle, vi ikke indfanger. Det undersøgelsens resultater viser er, hvad der "sker" for den gennemsnitlige dansker, og eftersom vi allesammen er relativt gennemsnitlige, så indfanger vi flertallet, siger han.

Annonce

Sortseere og sølvpapirshatte

Men er der ikke, som andre steder i Europa, en øget modstand mod restriktionerne. Vi ser jo demonstrationer på rådhuspladsen i København ?

- Det, at der måske er mere "gang i gaden" nu, er ikke en indikation på, at der er sket et stort ryk i opbakningen modstanderne, siger Michael Bang Petersen.

Der skal, i følge professoren, to ting til at skabe en demonstration:  Der skal være nogen, der har nogle frustrationer, og så skal de frustrerede finde sammen.

Lørdag afholdte Gruppen Men in Black demonstration i København. De demonstrerer blandt andet imod coronarestriktioner og vaccination imod covid-19. Og selv om de var mange på gaden, udgør de et mindretal af en befolkning, der er tiltagende tilfredse med regeringens coronapolitik. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

- Det er mere fordi, at de har fundet sammen vi ser de demonstrationer, end at frustrationerne er blevet større, siger han.

Det er ikke et udtryk for, at danskerne generelt har mistet tilliden til regeringen.

- Hvis vi kigger på opbakningen til regeringens politik, så er den faktisk steget den sidste måned, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce