Annonce
Debat

Forslag for overlægerådet på AUH: Drop besparelserne – der er brug for en tænkepause

Sygehuskrise: Skat: blev sendt ud over afgrunden med katastrofale følger, og nu er det samme ved at gentage sig på landets hospitaler. Igen skyldes det blind tiltro til fiktive rationaliseringsgevinster og stordriftsfordele.

Helt aktuelt er det Aarhus Universitetshospital, der skal spare 325 millioner, samtidig med at vi på hospitalet kæmper med at få en kompliceret fusion af fire hospitaler til at fungere. Om få år vil man formentlig stå med de samme problemer i Aalborg, Odense, Køge og hovedstadsområdet.

Alle overlæger på Aarhus Universitetshospital opfordrer derfor Folketingets partier til at sætte de ødelæggende besparelser på pause. Tænk jer om. Ønsker I, at vi om 5-10 år skal mødes i en ”hospitalskommission”, som skal udrede ansvaret for, at landets hospitaler kørte ud over afgrunden?

Skal vi ikke hellere tage en tænkepause nu og finde en holdbar finansiering af hospitalerne, som baserer sig på fakta og bevidste prioriteringer og ikke på finurlig regnskabsteknik og abekastning mellem regioner og staten. En tænkepause som annullerer de aktuelle besparelser for ikke at lave uoprettelig skade på patientbehandlingen, forskningen og uddannelserne.

Helt konkret foreslår vi:

- Alle besparelser, som skyldes øgede udgifter til byggeri og flytning, stilles i bero.

- Alle besparelser, som skyldes krav til at høste forventet synergieffekter, stilles i bero.

- At regeringen efter valget sætter en udredning i gang, som skal munde ud i et forslag til en langtidsholdbar finansiering af hospitalerne baseret på en balance mellem krav og ressourcer.

Vi tror og håber, at der i alle partier vil være forståelse for, at det er tid til at handle, og vi ved, at meget kan lade sig gøre, hvis viljen er der. Vi er også overbeviste om, at eftertiden vil dømme de politikere hårdt, som kan finde 300 millioner til en tvivlsom omfartsvej, for at få et trafikforlig til at glide ned, men som lader hospitalerne køre ud over afgrunden. Politikere som kan love 1000 nye sygeplejersker eller 69 milliarder til kernevelfærd, men af taktiske årsager ikke vil sikre et velfungerende sundhedsvæsen.

I skatteskandalen blev der spillet hasard med danskerne penge. Spil ikke hasard med danskernes liv og helbred.

Annonce
Niels Juul

Besparelser på AUH

AUH skal spare 325 mio. kr. i 2019. Besparelsen skyldes primært:

- at Folketinget har besluttet, at Aarhus Universitetshospital skal spare otte procent af sit budget på grund af forventede synergieffekter.

- at indflytningen på det nye universitetshospital har kostet en milliard kroner ekstra. Beløbet afdrages over en årrække.

Oversigt over de seneste års besparelser:

2014: Statens effektiviseringskrav på 8% svarende til 475 mio. kr. bliver søsat og slår fuldt igennem i 2020.

2015: Regionsrådet vedtager spareplanen med titlen SPAR1519. AUH’s andel i besparelser er på 223 mio. kr., der skal udmøntes frem til 2019.

2017: Region Midtjyllands budget for 2017 indeholder AUH-besparelser på 10 mio. kr.

2019: Afdrag på lån vedrørende leasing medfører besparelser på 26 mio. kr.

2019: Nye besparelser på regionens budget for sundhedsområdet 195 mio. kr.

2019/20: Afdrag på energilån og leasingudgifter – i alt 37 mio. kr.

2020: Nye besparelser på regionens budget for sundhedsområdet på 295 mio. kr.

Fire nationale udfordringer for AUH

Udfordring 1:Underfinansiering

- Sundhedsvæsnet er underfinansieret med 1 procentpoint per år og har været det i siden finanskrisen. Det konkluderer sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Petersen på baggrund af tal fra VIVE.

Udfordring 2: Effektiviseringer frem til 2017

- Fra 1999 til og med 2017 har landets hospitaler været underlagt et krav fra staten om hvert år at øge produktiviteten med 2 procent. Derfor er det vanskeligt i dag at finde yderligere effektiviseringer og besparelser.

Udfordring 3: Medicinpriser

- En af de faktorer, der presser sygehusenes økonomi mest, er medicinudgifter. På landsplan er udgiften til sygehusmedicin steget fra omkring 5 mia. i 2008 til knap 9 mia. i 2017. På Aarhus Universitetshospital er prisstigningen endnu mere markant. Her er udgiften tæt på en fordobling over en niårig periode fra 758 mio. kroner i 2010 til næsten 1,5 mia. kr. i 2018. (Kilde: Region Midtjylland)

Udfordring 3: Demografi

- Flere ældre betyder øget pres på sygehusene. I 2025 – om seks år – er der 39 pct. flere ældre borgere i Danmark mellem 80 og 89 år.

Tre perspektiver på AUH-besparelser

1. Skandalen i SKAT

Folketinget besluttede i 2005 at centralisere skatteinddrivelsen i Danmark ved at etablere SKAT og samtidig skære drastisk i antallet af medarbejdere i forventning om store effektiviseringsgevinster. Det kom til at koste samfundet ekstremt dyrt:

- 12,7 mia. kr. forsvandt i udbytteskatsagen

- 1,3 mia. kr. i bilafgifter mangler i statskassen, fordi de ikke er blevet inddrevet siden 2012

- 5,8 mia. kr. har Gældsstyrelsen eftergivet danske skyldnere

- 117,4 mia. kr. skylder danskerne staten (Kilder: Gældsstyrelsen, Ritzau)

Lige som i skatteskandalen er supersygehusene et centraliseringsønske fra Folketinget, hvor man har indregnet store effektiviseringsgevinster i starten på grund af forventede synergieffekter.

2. Cityringen i København

Som en del af metrobyggeriet i København blev cityringen 1,7 mia. kr. dyrere end oprindeligt budgetteret. Trods uenighed om Metroselskabets ansvar for budgetoverskridelsen, dækkede Staten og Københavns Kommune meromkostningen. (Kilder: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Politiken)

Lige som cityringen er AUH og de øvrige supersygehuse bestilt af Folketinget. Derfor bør staten tage ansvar for de ekstra omkostninger, der er opstået i forbindelse med at samle AUH i Skejby. Det er som med cityringen uforudsete udgifter, der ikke var en del af det oprindelige budget.

3. Omfartsvejen ved Mariager

I regeringens og DFs trafikforlig i marts 2019 blev der afsat 377 mio. kr. til en omfartsvej ved Mariager. En beslutning som efter få dages kritisk omtale i mederne blev ændret. Budgettet til omfartsvejen blev i april 2019 beskåret til 80 mio. kr. (Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet)

Omfartsvejen fik tildelt et stort millionbeløb på et løst grundlag. På AUH vil det tilsvarende beløb betyde en reel positiv forskel for patienternes behandlingstilbud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Pris til århusiansk sangskriver

Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce