x
Annonce
Østjylland

Forslag: Forskøn Tungs pølsevogn og flyt den nogle meter

Sagen om pølsevognen på Torvet har længe spøgt som en speget en af slagsen. I juni sidste år var DF's Michael Nedersøe (t.v.) på besøg hos Tung Nguyen (med forklæde) sammen med politikerkollegerne Esben Hedager (K) og Niels Peter Bøgballe (S) (t.h.). Besøget kom i halen på nyheden om, at grillboden skal fjernes. Det affødte protester på Søndergade fra folk, som var kede af at se boden forsvinde. Siden blev det slået fast, at Tung Nguyen er velkommen til at blive på Torvet, men som lejer af en ny madbod, der æstetisk matcher renoveringen af den centrale plads foran Vor Frelsers Kirke. Senest har politikerne så set på, hvilke madboder der eventuel kan komme i spil. Umiddelbart er de brugbare løsninger imidlertid dyre. Derfor kan det give god mening at lade Tung Nguyen flytte sin nuværende bod til en stadeplads i forskønnet form, mener Michael Nedersøe. Arkivfoto: Michael Svenningsen
- Hvis jeg er sulten og skal spise i en pølsevogn, er jeg ligeglad med, om den er designet af Utzon, siger DF’s Michael Nedersøe.

Horsens: Skal grillboden på Torvet i Horsens ikke bare have lov at bestå - måske i en forskønnet udgave?

Det spørgsmål rejser Dansk Folkepartis byrådsmedlem Michael Nedersøe nu efter et møde i sidste uge i Horsens Kommunes plan- og miljøudvalg.

Her besluttede et flertal af politikerne at gå i tænkeboks omkring fremtiden for en madbod, der efter planen skal skyde op som et led i den gennemgribende renovering af Søndergade og Torvet, der er i gang.

Planen har hidtil været, at den nuværende grillbod skal væk, fordi den arkitektonisk ikke matcher det miljø, man gerne vil skabe på Torvet. Desuden skal en fremtidig madbod flyttes til en ny placering tættere på Vor Frelsers Kirke.

De alternative madbod-muligheder, udvalget blev præsenteret for i sidste uge, spiller imidlertid ikke umiddelbart sammen med økonomi og behov, og derfor er der brug for at genoverveje sagen, besluttede flertallet.

DF’s Michael Nedersøe mener ikke, det hele behøver være så kompliceret. Han slår på tromme for en simpel løsning, hvor den eksisterende grillbod, der drives af Tung Nguyen, forskønnes og flyttes til en stadeplads.

Annonce

Mulighed for besparelse, vurderer DF'er

- Hvorfor ikke etablere en stadeplads, som Tung kan flytte sin vogn hen på? Han er glad for at være på Torvet, og vognen fungerer jo fint, siger Michael Nedersøe, som mener, at man kan forskønne Tung Nguyens bod med en anden beklædning, så den æstetisk bliver spiselig for byplanlæggerne.

Rent økonomisk kan en stadeplads og forskønnelse også give mening, vurderer han.

Prisen for de madbod-løsninger, politikerne kastede blikket på forleden, lå i nabolaget omkring 100.000 kroner pr. kvadratmeter. Design koster, ved Michael Nedersø, som ikke vil spå om økonomien i en bevarelse af den nuværende bod, men han vurderer, at der kan være penge at spare med hans udspil.

- Det kunne være fint, hvis vi kan spare en frygteligt masse penge her, men grundlæggende har jeg det også sådan, at hvis jeg er sulten og skal spise i en pølsevogn, er jeg ligeglad med, om den er designet af Utzon.

- Det hele skal være så fint, men i mine øjne må en pølsevogn gerne ligne en pølsevogn, siger DF'eren, som anerkender, at den politiske pil længe har peget i retning mod en ny madbod.

- Derfor vil jeg gerne have undersøgt en stadepladsløsning og beklædning af Tungs vogn med noget, der passer ind i det øvrige på Torvet. Det giver god mening - også i de her miljøtider, mener Michael Nedersøe.

Om hans synspunkt får medvind, vil formentlig først vise sig efter sommerferien. Til den tid forventer udvalgsformand Martin Ravn (V), at plan- og miljøudvalget igen ser på mulighederne for en madbod på Torvet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce