x
Annonce
Horsens

Forslag fra boligforening: Riv 139 boliger i Sundparken ned

Andelsboligforeningen Odinsgaard foreslår at rive 139 boliger i Sundparken ned. Foto: Morten Pape
Boligerne i Sundparken blev i første omgang fredet for nedrivning tilbage i marts i kommunens helhedsplan for området, men nu foreslår Andelsboligforeningen Odinsgaard at rive fem-seks blokke ned.

Horsens: I 2030 skal Sundparken i Horsens ikke længere være en ghetto. Det er kravet fra den tidligere regering. Og midt i marts gik Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med til, at andelen af almene familieboliger i området kun skulle nedbringes til 60 procent - og ikke til de 40 procent, som ghetto-lovgivningen ellers foreskriver.

Ifølge den godkendte plan skulle ikke en eneste bolig rives ned.

Men nu har verden ændret sig. Andelsboligforeningen Odinsgaard, som ejer boligerne i Sundparken, har netop foreslået at nedrive 139 boliger, svarende til fem-seks blokke, i stedet for at sælge dem til private udlejere. Og selvom det lyder voldsomt, er det faktisk for beboerne skyld, slår direktør Michael Meldgaard fast.

- Flere beboere har ringet til mig og udtrykt bekymring for at få en privat udlejer. De vil gerne genhuses i stedet, og det kan de ikke blive i forbindelse med et salg, forklarer han.

Annonce

Det gør ondt, når lovgiverne sidder med statistikker i hånden og hovedløst laver love. Vi kender jo en del af vores beboere, vi har ansigter på dem, så der er følelser med i det.

Den mindst dårlige af de dårlige

Kravet om genhusning ved nedrivning gælder kun for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, og dermed vil alle andre beboere i de 139 boliger reelt ikke have krav på genhusning, men være tvunget til at bo under en ny udlejer eller flytte.

- Det betyder rigtig meget for mig. Jeg blev overrasket over den reaktion, for jeg anser det ikke for at være slemt at bo ved en privat udlejer, men vi er ejet af lejerne, og vi skal lytte til dem, siger han.

- Hvis vi sælger til en privat udlejer, gælder de samme lovmæssige regler for indflytning stadig, så det er den samme gruppe mennesker, der kan flytte ind. Det vil altså ikke give nogen ændring i beboersammensætningen.

Derfor ansøger Odinsgaard nu Boligministeriet om lov til at rive ned, men, understreger Michael Meldgaard, det er bare den mindst dårlige af de dårlige løsninger i en SKAL-opgave.

- Der er ikke nogen, som ønsker denne løsning, men det er nok det bedste for området, selvom det er tåbeligt at fjerne sunde boliger. Men det vigtigste for vores hovedbestyrelse er ikke selve bygningen, det vigtigste er at tage hånd om beboerne, og at der ikke står nogen tilbage på perronen og føler sig efterladt.

- Det gør ondt, når lovgiverne sidder med statistikker i hånden og hovedløst laver love. Vi kender jo en del af vores beboere, vi har ansigter på dem, så der er følelser med i det, siger Michael Meldgaard.

Genhusning i Sundparken

Med den foreslåede nedrivning er det meningen, at de berørte beboere skal genhuses netop i Sundparken over en fem-årig periode. Det vil kunne lade sig gøre med et udlejningsstop og indenfor rammen af naturlig fraflytning fra området.

- Hvis vi rykker boliger ned, skal vi genhuse alle 139 familier, og vi vil arbejde på at genhuse dem i tilsvarende boliger i Sundpanken, hvis vi kan. Der fraflytter cirka 25-30 familier om året, så hvis vi stopper udligningen i fem år, har vi omkring 150 boliger, siger han og understreger, at regningen ikke kommer til at ligge hos den enkelte familie.

- Omkostninger vil ligge hos os - så de skal ikke til at finde penge til et nyt indskud, siger Michael Meldgaard.

Hvis det står til Andelsboligforeningen Odinsgaard skal fem til seks blokke i Sundparken lade livet. FOTO: MORTEN PAPE

Omrokering er vigtig

I kommunen er formanden for den taskforce, som har udviklet helhedsplanen for Sundparken, Michael Nedersøe (DF), ikke ubetinget begejstret for udsigten til nedrivning.

- Det optimale, set med mine øjne, ville stadigvæk være, at man ikke nedriver boliger. Men jeg lytter til beboerdemokratiet i Odinsgaard og hæfter mig ved, at de regner med at kunne omrokere derude og genhuse beboerne i Sundparken. Det er det, der har gjort, at jeg gerne vil lytte, for så bliver problemet ikke spredt rundt, lyder det.

- Selvom man har personlige holdninger, er man nødt til at lytte til beboerdemokratiet, så derfor er taskforcen blevet enig om at bakke op om ansøgningen om nedrivningstilladelse til Boligministeriet, lyder det fra Michael Nedersøe.

- Det ændrer ikke så meget ved helhedsplanen. Og i min optik er det vigtigste, at vi kommer i mål med den her ghettoplan, siger han.

Planerne om nedrivning af de 139 boliger er ikke helt afgjort endnu. Først skal ansøgningen godkendes i Boligministeriet, dernæst skal ændringen i helhedsplanen tages op i byrådet, og først herefter tager man stilling til, hvilke blokke der skal rives ned.

- Når vi har noget konkret, holder vi et informationsmøde for beboerne. Men jeg håber, vi kan melde noget ud i slutningen af året eller senest i starten af næste år, indtil da må folk altid ringe til mig, hvis de har spørgsmål, lyder det fra Michael Meldgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce