Annonce
Aarhus

Forslag om 150 rækkeboliger ved Hasle Bakker

Det udpegede område nord for Edwin Rahrsvej er forhøjet til 12-15 meter med overskudsjord. Boligforening og kommunen vil gerne at nye boliger bygges ind i denne bakke. Foto: Google Maps

Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening vil udstykke et større areal i 12 meters højde til rækkehuse eller tæt-lave boliger ved Toveshøj.

BRABRAND/HASLE: Et nyt boligområde med kun seks kilometer til midtbyen, kik til Samsø i klart vejr og en kommende letbane til døren. Sådan kunne salgstalen starte for et område, som Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening gerne vil udstykke til nye boliger.

Området ligger mellem Lenesvej ved Toveshøj i Brabrand og "Ecopark", der vender ud mod Hasle Ringvej.

Det grønne areal strækker sig over 44.000 kvadratmeter fra Edwin Rahrsvej i syd og til lige før de kunstigt skabte "bjerge" kaldet Hasle Bakker mod nord.

- Det er et meget attraktivt område, fordi det er bynært og har adgang til den grønne kile, der strækker sig fra Hasle Bakker og helt ud til Lyngby. Det ligger tæt på Ringvejen, så man let kan komme til og fra området. På længere sigt er der planer om en letbane ved Edwin Rahrsvej og dermed lige ved kanten af området, fortæller Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening.

Annonce
Det er området med den røde markering, som kommunen og Brabrand Boligforening gerne vil sælge til et boligprojekt. Kort: Nex

Deler i porten

Boligforeningen ejer halvdelen af området, mens kommunen ejer den anden halvdel. Og de to parter har allerede udarbejdet en samarbejdsaftale, som boligforeningen har tilsluttet sig.

Nu er det politikernes tur til at tage stilling. Sagen har netop fået et ja i magistraten og er herfra på vej til behandling i byrådet.

Ifølge forslaget forestiller de to sælgere sig, at der kan blive mulighed for at opføre 13.000-15.000 kvadratmeter boliger i området. Det svarer til cirka 150 boliger, som kan være et nyt element i helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, der skal sikre mere blandede boliger i området for dermed også at sikre en mere blandet beboersammensætning.

Udbud til privat udvikler

- Grunden skal sælges i udbud til en privat investor, men der skal laves en lokalplan, der sikrer, at det bliver tæt-lavt byggeri, kædehuse, rækkehuse eller lignende. Ikke etageboliger, fortæller Keld Laursen.

Hele grunden er forhøjet til 12-15 meter af jordfyld, og netop denne højde har givet nye ideer.

- I stedet for at køre al jorden væk, foreslår vi, at man bygger boligerne ind og på bakken og bevarer de to små søer til et rekreativt område, fortæller Keld Laursen.Desuden foreslås det, at der gives mulighed for et mindre erhvervsbyggeri ned mod Edwin Rahrsvej, som også kan fungere som støjdæmper fra vejen og ind til boligerne.

V: Også andre behov

Et slag på tasken, som avisen vover ud fra grundværdier andre steder, giver forventning om en grundpris på måske op mod 100 millioner kroner til deling.

Brabrand Boligforening skal bruges sin fortjeneste til at renovere sine eksisterende boliger for, bl.a. på Lenesvej.

Borgmester Jacob Bundsgaard foreslår i sagen, at kommunens fortjeneste anvendes til den fortsatte helhedsplan, men det er Venstres leder i byrådet, rådmand Bünyamin Simsek, ikke helt varm på.

- Vi er enige i, at området godt kan udstykkes til boliger. Men dels har vi brug for en principiel debat om indtægten, og dels er vi ikke enige i, at det hele skal anvendes til helhedsplanen. Vi har brug for store anlægsinvesteringer i Aarhus. For eksempel til at forbedre sikkerheden for cyklister i kryds og til cykelstier ved Solbjerg og fra Borum til Viborgvej, nævner Bünyamin Simsek.

Han vil samtidig spørge ind til, hvor mange penge, kommunen samlet har brugt på helhedsplanen og vil have en garanti for, at dele af det nævnte område ikke kan videresælges til en moské.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce