Annonce
Udland

Forslag om huslejeloft i Berlin møder kritik

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Berlin-politiker vil bremse byens stigende huslejer. Men det vil lægge byggeriet dødt, lyder det fra branchen.

En politiker i Berlins delstatsregering vil indføre et loft over huslejerne i den tyske hovedstad.

Huslejeniveauet er skudt i vejret gennem flere år, og det arbejder den rødgrønne delstatsregering på at lave om på.

Men kritikere mener, at forslaget vil få ødelæggende konsekvenser for ejendomsudvikling og nybyggeri, og at boligmarkedet ender i "socialistisk planøkonomi".

Den stigende tilflytning til Berlin har ført til en mangel på boliger, og det har presset huslejerne op.

Derfor vil Katrin Lompscher, der er delstatsregeringens ansvarlige for byudvikling og boligområdet, have et loft over huslejen i alle bygninger, der er opført inden 2014.

Det skriver avisen Berliner Morgenpost.

Ifølge hendes forslag bør huslejen ikke overstige otte euro (60 kroner) pr. kvadratmeter.

Det ville betyde, at en treværelses lejlighed på 70 kvadratmeter ikke må være dyrere end 4200 kroner i månedlig leje. Dertil kommer varme, el og andre udgifter.

For ældre ejendomme skal huslejen være endnu billigere, lyder forslaget, og huslejeloftet skal gælde uanset boligens stand og eventuelle møblering.

For mange berlinere vil forslaget betyde, at de får nedsat deres nuværende husleje.

En ældre lejlighed i det centrale Berlin kan i dag koste over 15 euro pr. kvadratmeter.

Men forslaget møder hård kritik. En talsperson for et af Berlins ejendomsselskaber siger, at hvis forslaget bliver til virkelighed, vil investeringer i ejendomme og nybyggeri gå helt i stå.

Jan-Marco Luczak, der er medlem af Forbundsdagen for det kristendemokratiske CDU, siger til avisen Der Tagesspiegel, at boligmarkedet bliver "ført direkte ind i en socialistisk planøkonomi".

Han mener, at Lompschers planer er "klart forfatningsstridige".

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce