Annonce
Indland

Forstå flyttestrømmen: Unge voksne vil bo i provinsen

En ny rapport fra Aalborg Universitet afliver en række myter om danskernes flyttemønstre. Der er ikke længere en stor tilflytning til de større byer, og de unge voksne vil bo i provinsen, viser rapporten.

1. Modurbaniseringen er i gang

Hans Thor Andersen. Foto: Aau

Befolkningen søger ensidigt mod de større byer, og kun de ældre bliver tilbage i provinsen. Det er ifølge forskningschef fra Aalborg Universitet Hans Thor Andersen en fremherskende myte i Danmark. Men den passer ikke, slår hans nye rapport fast. Rapporten undersøger flyttemønstrene i den danske befolkning i 2016, og ifølge den er der er så småt indtrådt en modurbanisering, hvor store dele af befolkningen flytter væk fra de større byer.

2. De unge voksne flytter til land- og yderkommuner

En anden myte er ifølge Hans Thor Andersen, at det primært er de ældre, der befolker land- og yderkommunerne, og at de yngre aldersgrupper flytter derfra. Men rapporten viser, at særligt aldersgruppen 25-39 år i 2016 flyttede væk fra de større byer og ud i yder- og landkommuner. For de 25-29-årige var der eksempelvis i 2016 en nettotilflytning til landets yderkommuner. Det vil sige, at antallet af 25-29-årige, der flyttede til en yderkommune, er større end antallet, som flyttede derfra.

For de 18-24 årige ser billedet anderledes ud. Alle landets kommuner bortset fra centerkommunerne har en nettofraflytning af 18-24-årige. Det skyldes ifølge forskeren, at de flytter til Aalborg, Aarhus, Odense eller København for at studere.

3. Opgangstid får folk til at flytte længere væk

Totalt set er der en meget lille forskel i tilflytningen til land- og yderkommuner og bykommuner. Men der er stor forskel i de enkelte kommuner. Således havde Ringkøbing-Skjern med en nettofraflytning på 447 personer det største tab, mens Langeland i den anden ende af skalaen fik 59 flere indbyggere gennem tilflytning. De samlede tal viser dog ifølge Hans Thor Andersen en udvikling, hvor befolkningen i mindre grad søger mod bykommuner og i højere grad mod yder- og landkommuner.

- Hvis du kigger tilbage på situationen for 8-10 år siden, er det helt klart en udvikling. Da krisen kom, flyttede folk i stigende grad ind til hovedstaden, men nu er der opgangstid, så folk tør flytte længere væk, udtalte forskeren til avisen Danmark i september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce