Annonce
Debat

Forstadsbøllerne kommer!

Portrætfotos af Lone Kofoed Hansen til klumme. Foto : Søren E. Alwan

"Ude i fremtiden, om ikke ret længe," siger mange, "så har vi selvkørende biler, og så har vi ikke problemer med parkering i byerne. Bilen finder selv det billigste sted at parkere, hvorfra den kan tilkaldes på 10 min."

Jeg glæder mig. Det gør jeg. For hvis nu det rent faktisk passer, så slipper jeg for de mildt sagt idiotiske situationer, hvor bilister kører rundt i de små gader på Frederiksbjerg i Århus og leder efter en parkeringsplads med et i stigende grad desperat blik.

Her er der mærkelige ensretninger, som man skal være lokalkendt for at kunne finde rundt i, og dertil skal man parallelparkere på meget lidt plads, og det er ikke alle chauffører, der har lige let ved det. Men det er tæt på alting, og parkeringspladsen er gratis i to timer, hvis de først kommer ind på plads, så mange tænker, at det er forsøget værd.

Som sagerne står nu, så er forholdet mellem bilkørsel og midtby nemlig en smule træls, for nu at sige det på jysk. Og det mærker man ofte, når man bor i de små gader i Århus midtby. Her møder man alt for ofte biler udefra, hvor chaufføren er blevet lige lidt for stresset over de smalle gader, de mange ensretninger, og de få parkeringspladser. Derfor kører vedkommende mod ensretningen, parkerer mod kørselsretningen, eller holder på nogle af de parkeringspladser, der er forbeholdt biler med delebilslicens eller handicapskilt.

"Jeg skulle bare lige ind til bageren," siger de. Eller "hvor vil du ellers have, at jeg skal holde," råber de, når man simpelt påpeger, at det altså både er ulovligt og virkelig farligt at køre mod ensretningen eller at parkere på cykelstien eller på en parkeringsplads, der er forbeholdt bestemte typer af biler, hvilket i øvrigt står meget tydeligt på et skilt lige ved siden af deres ene fordør.

Mine naboer refererer til den type bilister som "forstadsbøllerne". Det er dem, der er flinke, rare og betænksomme mennesker, indtil de får sat sig bag et rat i deres stationcar med ordene "nu skal vi ind til byen". Så forvandler de sig som en anden Dr. Jekyll og Mr. Hyde til et helt andet menneske, der primært tænker på at kunne holde tættest muligt og billigst muligt på alting. Og derfor forvilder de sig ind i smalle gader, de ikke kan overskue, hvor det er bøvlet at parallelparkere, og hvor restaurant-reservationen eller biografbookingen måske pludselig er ved at løbe fra dem. Og så er de ikke så flinke, rare og betænksomme længere.

Det er ikke alle bilister, heldigvis ikke. Men der er flere af dem, end man skulle tro. Det er muligvis de samme, som kører ulovligt nede ved Dokk1 og Mindet (se artikelserien i Stiften), og som kører ud i et stærkt trafikeret kryds kl. 7.50, selvom de godt kan se, at der ikke helt er plads på den anden side, og derfor kommer de nok til at spærre for de andre trafikanter, og derfor går der trafikprop i gaden. Men "jeg kørte jo ud, mens der var grønt lys" er ræsonnementet. Retten var, næsten, på deres side.

Jeg forstår godt, at det er dejligt at kunne tage sin bil fra dør til dør, og at det føles som en menneskeret at kunne parkere tæt på byens attraktioner. Men vi er nogen, der bor her. For os er det ikke en forlystelsespark. Mine naboer har børn, der lærer at cykle på gader, hvor de regner med, at folk respekterer ensretningen, og hvor det derfor er rasendes farligt, når nogen pludselig ikke gør.

Og der er andre bilister, der ikke regner med, at der kommer biler ræsende fra retninger, hvor de ikke skal komme ræsende fra. Typisk sker der nemlig det, at chaufføren panikker, når hun eller han opdager det halvvejs oppe ad gaden. Farten bliver straks sat op for at komme hurtigst muligt ud af situationen, og det gør det kun mere farligt. Det er et rent mirakel, at der ikke sker flere ulykker, end der gør.

Det lyder som et marginalt problem, men det sker flere gange om dagen og især fredag og lørdag aften. Her er man vel på vej i byen -- i biografen eller på restaurant -- og så løber tiden fra en. Der er ingen parkeringspladser at se, men "hov, der lige tyve meter oppe ad gaden, er der da en plads." Og vupti, så ræser man lige derop. Mod ensretningen, parkerende med bagenden inde over en udkørsel til en baggård, men herregud, det går jo nok. Og det gør det jo, men det er respektløst, og det er potentielt farligt. Hvis der var politi og parkeringsvagter, så ville det også være virkelig dyrt og koste et af de dyrebare klip.

Det værste er jo, at det er forudsigeligt. Vi, der bor her, kan se mønsteret. Og vi har alle sammen prøvet at stoppe nogen, der kører mod ensretningen, og de fleste af os har prøvet at blive råbt af i den forbindelse. Samtidig ved de fleste af dem, der prøver at parkere her, godt, at det er lidt et sats, men at hvis det lykkes, så er det jo skønt.

Men jeg er træt af det. Så parkér dog i Bruuns galleri, ved havnen eller på Viby Torv og gå eller tag bussen resten af vejen. Det tager i langt de fleste tilfælde ikke længere tid end at finde en p-plads på Frederiksbjerg, og man er samtidig ude over al stress med at skulle parallelparkere med en kort afstand til nabobilen. Dertil viser man en smule omtanke over for dem, der bor her hver dag, og på hvis trappesten man lige om lidt sidder med sin is.

Skulle du ikke bare bo et andet sted så, spørger folk, når jeg påtaler det i venskabeligt lag. Bo lidt væk fra midten, og så er der ikke noget, der forstyrrer din middagslur og din fredagsfred. Slap af.

Men nej, for det er ikke bylivet i sig selv, der er problemet. Der er fester og larm til højre og venstre og i baggården, når man bor her. Det er fint, det er en del af pakken, og jeg har ørepropper til formålet. Men det er vildt ubehageligt, at der kører "forstadsbøller" rundt og bryder loven og gør livet farligere for andre, bare fordi det er svært at manøvrere i gaderne, eller fordi at de ikke orker at lede efter en parkeringsplads og derfor kører mod ensretningen, når de ser en plads, de kan køre forlæns ind i, lidt oppe af en ensrettet gade.

Jeg synes, at det er fantastisk, at vi er så mange, der synes, at byen er vores. For Århus tilhører ikke mig mere end den tilhører enhver anden borger i kommunen. Eller gæster fra andre dele af landet og verden. Alle må virkelig gerne komme på besøg, jo flere jo bedre. De må bare også gerne huske på, at byen ikke kun er en fritidsfornøjelse, hvis gader og stræder man kun indtager engang imellem. Den er også et sted, som er hverdag og hjemsted for nogen.

Og ligesom det ville være træls, hvis nogen parkerede med forenden halvt inde over en indkørsel på en villavej efter at have kørt alt for hurtigt ned ad den, så er det også træls, at bilister i byen ikke er mere agtpågivende og opmærksomme. Delebilerne har faste parkeringspladser af en årsag, handicapparkeringspladserne er der af en årsag, cykelstier og fortove er forbeholdt bløde trafikanter, og ensrettede gader skal respekteres.

Så når man er aldeles ligeglad med at parkere ulovligt, køre mod ensretningen, eller siger "jamen jeg skal bare lige ind til bageren" når man parkerer sin bil på cykelstien og halvt oppe på fortovet, så viser man ikke, at man er borger i en by, man holder af. Så viser man, at man er ret ligeglad med, hvad andre tænker, bare man kan få sine rundstykker hurtigt, og "nogen kunne også bare lave flere parkeringspladser".

Jeg ved godt, at det kan være provokerende for nogen at blive kaldt en forstadsbølle af min sure nabo. Men det er også provokerende at glemme at være agtpågivende, fordi man lige blev lidt for stresset af at tage sin bil ind til byen. Og nej, kære ejer af den Range Rover, der lige nu holder henne på den plads, der er forbeholdt en af byens delebiler, det er faktisk ikke OK, at du lige holder der, fordi det regner. Det gør nemlig andres liv meget mere besværligt, når de ikke kan regne med, at du og dine venner overholder reglerne.

Så jeg glæder mig til de selvkørende biler, for de vil måske køre ud på villavejene i forstæderne, hvor de vil afvente deres næste tur, imens de parkerer gratis. Måske endda med forenden halvt inde over en indkørsel, for der er sikkert ikke nogen, der har brug for den lige nu alligevel, og hvor skal den ellers være.

Annonce

Mine naboer refererer til den type bilister som "forstadsbøllerne". Det er dem, der er flinke, rare og betænksomme mennesker, indtil de får sat sig bag et rat i deres stationcar med ordene "nu skal vi ind til byen"

Lone Koefod Hansen, lektor i Digital Design, Aarhus Universitet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og AL vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Annonce