Annonce
Østjylland

Forstander frygter for Hou Søsportcenters fremtid, hvis gammelt lån skal betales tilbage

Direktør og forstander Søren Møllgaard Kristensen har endnu ikke taget stilling til, om han vil være med til at køre en prøvesag om, hvorvidt Hou Søsportcenter skal tilbagebetale et lån på 13 millioner kroner til Arbejdsmarkedets Feriefond. Arkivfoto
Der var reelt tale om lån, der ville blive forlænget til evig tid, da Arbejdsmarkedets Feriefond udlånte 13 millioner til Hou Søsportcenter, mener forstander Søren Møllgaard Kristensen.

Hou: Omkring 30 museer og attraktioner fordelt over hele landet overvejer at anlægge en fælles prøvesag imod Arbejdsmarkedets Feriefond, fordi de mener at være blevet ført bag lyset af fonden. En af institutionerne er Hou Søsportcenter.

Det oplyser TV 2 Østjylland.

Attraktionerne, heriblandt altså centret i Hou, Fregatten Jylland og Fjordcentret ved Randers Fjord står til at skulle betale store millionbeløb tilbage til fonden. Beløb, der for nogle vil medføre konkurs.

Stridspunktet er ifølge bestyrelsesformand for Fregatten Jylland, Tommy Bøgehøj, om man kan løbe fra en mundtlig aftale.

Det mener attraktionerne, at Arbejdsmarkedets Feriefond gør ved at inddrive lån, der på skrift blev givet som 25-årige rente- og afdragsfrie lån med mulighed for forlængelse.

- Reelt var der dog tale om evighedslån. Attraktionerne fik nemlig i sin tid mundtlig lovning på, at pengene ikke skulle betales tilbage, siger Tommy Bøgehøj til tv-stationen.

- De har sagt det, og det har også stået i deres vedtægter. Så laver de deres vedtægter om. Jeg synes, det er en interessant sag at få afprøvet, om man virkelig juridisk kan løbe fra en mundtlig aftale. Om et mundtligt tilsagn er lige så gyldigt som et skriftligt tilsagn, fortsætter han.

Annonce

Disse attraktioner er truet på livet, hvis Arbejdsmarkedets Feriefond kræver lån tilbage

1. Anholt Lokalhistoriske Arkiv. To lån på 240.000 kr. til indfrielse 2020.
2. Danmarks Saltcenter. Tre lån på i alt 9,3 mio. kr. til indfrielse 2022-2036.
3. Fjordcentret Voer-Færgested. Tre lån på i alt 4,2 mio. kr. til indfrielse 2020-2025.
4. Stenvad Mosebrugscenter. Et lån på 5,4 mio. kr. til indfrielse 2024.
5. Fregatten Jylland. 2 lån på i alt 56,4 mio. kr. til indfrielse 2026-2028.
6. Djursland for Fuld Damp. To lån på i alt 1,1 mio. kr. til indfrielse 2020-2025.
7. Hou Søsportscenter. Et lån på 13 mio. kr. til indfrielse 2019.

Kilde: TV2 Østjylland

Vil pirre min indignation

Ifølge Tommy Bøgehøj vil en lang række vidner fra de 30 attraktioner kunne sige, at de har et mundtlig tilsagn.

Fregatten Jylland er selv blandt de attraktioner, der må lukke og slukke, hvis Arbejdsmarkedets Feriefond vil inddrive samtlige de 56 millioner kroner, som turistattraktionen skylder fonden.

Også Hou Søsportcenter lånte for 25 år siden penge af Arbejdsmarkedets Feriefond. I dette tilfælde 13 millioner kroner.

Pengene blev brugt til at betale nogle af udgifterne til centret, der ligger i forbindelse med Egmonthøjskolen, og som er et feriecenter for folk med fysiske handicaps.

- Hvis vi skal betale pengene tilbage nu, vil det ende med, Hou Søsportcenter går konkurs. Det vil pirre min indignation ret kraftigt. Ikke kun på egne vegne, men også på vegne af alle de mennesker med handicaps og deres familie, der bruger centret. De vil ikke længere have en feriemulighed, siger direktør for Hou Søsportcenter, Søren Møllgaard Kristensen til avisen.

Venter på EU

Arbejdsmarkedets Feriefond ændrede vedtægter kort efter, at et politisk flertal i 2014 besluttede at overføre 360 millioner kroner fra fonden til staten.

Lige nu venter politikerne på Christiansborg på en afgørelse i EU, inden de skal tage stilling til, om lånene skal eftergives eller tilbagebetales.

Søren Møllgaard Kristensen ved endnu ikke, om Hou Søsportcenter vil være med til at føre en eventuelt sag, da han endnu ikke kender alle sagens akter.

- Men den har vores fulde opmærksomhed. Dog vil jeg naturligvis afklare med min bestyrelse, før jeg gør mere, siger han til avisen.

Pengene i Arbejdsmarkedets Feriefond kommer fra alle de danskere, der ikke har brugt deres feriepenge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce