Annonce
Debat

Forsvar for Marselisborgskovene, som vi kender dem: Taler vi om vildskov eller om vildførte borgere?

"Jeg er sikker på, at skovene, som vi kender dem – uanset, om vi bor i Aarhus eller ej – har en vanvittig stor værdi for befolkningen og byen. Der er således taget behørige hensyn både til friluftslivet, biodiversitet og træproduktion i en bæredygtig naturnær produktionsform. Hvorfor skal det absolut revolutioneres på rekordtid uden anerkendelse af den historie, som enhver skov bærer, og uden anden ballast end nogle aktivisters drømme og professionelle salgsarbejde", skriver Niels Juhl Bundgaard Jensen. Arkivfoto: Jens Thaysen

Debatten om Aarhus Kommunes skove har nu snart stået på i lang tid, og de velplejede smukke skove er under pres fra mange ikke-skovkyndiges side, som har deres egne mål og planer med skovene.

Som tidligere tilsynsførende med skovlovens overholdelse kan jeg sige, at skovene i Aarhus i årtier har været veldrevne og fortrinligt ledede med navnkundige skovfolk som Kjeld Ladefoged og Peter Brun Madsen og Helge Daus, der har kunnet deres kram og formet skovene til gavn for og i samspil med befolkningens ønsker og behov.

Jeg er sikker på, at skovene, som vi kender dem – uanset, om vi bor i Aarhus eller ej – har en vanvittig stor værdi for befolkningen og byen.

Annonce

Der er således taget behørige hensyn både til friluftslivet, biodiversitet og træproduktion i en bæredygtig naturnær produktionsform. Hvorfor skal det absolut revolutioneres på rekordtid uden anerkendelse af den historie, som enhver skov bærer, og uden anden ballast end nogle aktivisters drømme og professionelle salgsarbejde?


Og så en lille, men væsentlig detalje: Det er slet ikke lovligt ifølge skovloven at indhegne hele skove for at holde græssende dyr i skoven.


Jeg har ikke set nogen dokumentation for, at biodiversiteten er under pres i disse skove, hvorfor der ingen grund er til at ødelægge disse skove ved at omdanne dem til hæslige urørte skove – i Aarhus omdøbt til vildskov. Hvad vil man opnå?

Der er talløse muligheder for at ændre habitatkvaliteten på uden, at al skov skal nedbrydes og omdannes til overdrev. For 200 år siden var Danmark stort set blottet for skov. Landskaberne var nøgne sammenlignet med i dag – ét stort overdrev. Forud havde vi ryddet og overgræsset skovene og landskaberne. Samme processer, som stadig foregår i troperne – især i Afrika og Sydamerika.

I Danmark har forstfolkene brugt mere end 200 år på at genoprette de tidligere af overudnyttelse og kvægdrift ødelagte skove til de pragtfulde skove, som vi har i dag. Skal det så slutte i vor oplyste tid med genindførelse af tidligere tiders kortsigtede, uoplyste og ikke bæredygtige forvaltning af vore skove af vildskov og rewilding blot, fordi det nu følger tidsånden – en tidsånd, som er orkestreret af en samling politiserende biologer med seniorforsker Rasmus Ejrnæs i spidsen?

Rasmus Ejrnæs optræder som biologisk ypperstepræst for et heppekor af radikaliserede støtter, som ikke har flersidigheden i skovdriften som mål, men kun biologisk ensidighed. Og de kan ikke engang dokumentere, at det, de anbefaler, vil forhindre artstab og gavne biodiversiteten. Man skulle tro, at han var leder af en sekterisk NGO-organisation og ikke forsker, men i dag er det måske blevet acceptabelt at politisere med et universitetslogo på ryggen?

Opfattelsen af, at biodiversiteten i skov er i rivende tilbagegang, er blevet en del af tidsånden, men det er der slet ikke videnskabelig enighed om. Tidsånden er dog altid den dummeste, og de omtalte forskere har vildført borgerne i forhold til skovnaturens sande tilstand. Der er brug for en uvildig "second opinion" og en regulær kulegravning af det videnskabelige grundlag af Ejrnæs' udtalelser og hans politisering.

Den massive påvirkning af medierne har naturligt nok givet folk det indtryk, at biodiversiteten i de danske skove er i kritisk tilbagegang, og at urørt skov og rewilding er løsningen, men situationsbeskrivelsen er ikke rigtig, og midlerne urørt skov og rewilding med dyr i store hegninger er ikke løsningen. Urørt skov og græssende dyr i mindre hegn kan være elementer i en flerfacetteret skovdrift, men ikke en hensigtsmæssig og god løsning i større stil og slet ikke i bynære publikumsskove som de århusianske.

Lad mig resumere effekten af hegnet urørt skov i stor skala:

Biodiversitetsmæssig er effekten tvivlsom. Kan være både positiv og negativ afhængig af, hvilke arter man ser på.

Klimamæssigt (CO2): Negativt, idet CO2-bindingen vil være aftagende og til sidst helt ophøre.

Træforsyningsmæssigt: Entydigt negativt med øget import til følge.

Publikumsmæssigt: Overvejende negativt, men små hegn med dyr kan være positivt.

Beskæftigelse: Negativt. Industrien afskæres fra indenlandsk træ som råvare.

Økonomi: Klart negativt. Indtægterne mangler og etablering af hegn er dyre både i anlæg og drift.

Grundvandspåvirkning: Negativ. Der er risiko for forurening af grundvandet, når store skovområder bryder sammen, og træet gennem forrådnelsen udleder kvælstof i form af nitratforbindelser til grundvandet. Forholdet er forskningsmæssigt endnu ikke tilbundsgående afklaret, men sandsynligheden taler for, at det kan true kvaliteten af grundvandsmagasinerne. Man bør derfor være opmærksom på spørgsmålet.

Og så en lille, men væsentlig detalje: Det er slet ikke lovligt ifølge skovloven at indhegne hele skove for at holde græssende dyr i skoven.

H.C. Andersen skrev for 150 år siden om heden: "Skynd dig, kom, om føje år heden som en kornmark står". Hvis Aarhus Byråd holder fast i sin beslutning om vildskov, kan man godt omskrive dette vers fra "Jylland mellem tvende have", så det kommer til at dække skovene. Udsagnet vil så lyde: "Skynd dig, kom, om føje år skoven som en trælosseplads står".

Annonce
Aarhus For abonnenter

Tag bare hunden med selv om det er farligt: Minister afviser hundeforbud ved kvæg i nationalparkerne

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Nu sker der noget: Kameraer i dødskryds på vej

Aarhus For abonnenter

Naboer om støj fra Botanisk Have: Nye regler blev brudt i weekenden

Aarhus

Frygter du den? Da Jerntæppet faldt, drog ulvene mod Jylland

Aarhus

Efter påkørsel af politibetjent: Sådan vil kommunen bremse vanvidskørsel på Silkeborgvej

Aarhus For abonnenter

Et hus, vi er stolte af. Nej! En voldtægt af byens skyline: Danmarks højeste skyskraber vedtaget efter ilter debat

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Kronik: Malteserordenen - hvem er det?

Aarhus

Århusianske bilister bumpede afsted: Tankstation i kæmpebrøler

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark For abonnenter

Efter 15 år i søgelyset: Berygtet omskæringslæge er sat ud af spil

Aarhus

Farvel til mundbindet: Halvanden uge efter er corona-tallene stadig i bund

Annonce