Annonce
Danmark

Forsvarets agenter advarer om danskere i syriske lejre

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Der er fare for yderligere radikalisering af tilbageholdte i lejre, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste.

Jo længere de sidder tilbageholdt i de uhumske teltlejre i Syrien, jo større er risikoen for, at de får Islamisk Stats ekstreme verdenssyn helt ind under huden.

Sådan lyder advarslen i en ny rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i et afsnit om de danskere, som kurdiske styrker holder indespærret i lejrene.

Ifølge rapporten har FE et stort fokus på risikoen for radikalisering af de danskerne - herunder "mange kvinder og børn" - der tilbageholdes i lejrene i Syrien.

- De fleste, der opholder sig der i længere tid, vil enten blive udsat for Isils (Islamisk Stat, red.) ideologi, bevare ekstremistiske holdninger eller blive yderligere radikaliseret under deres ophold, skriver FE i rapportens afsnit om terrorbekæmpelse.

Flere humanitære organisationer har opfordret regeringen til at hente alle danske børn ud af lejrene al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien.

Danmark har foreløbigt hjulpet en invalideret 13-årig dreng ud samt bistået franske myndigheder med at hente to dansk-franske børn til Frankrig.

I FN-organisationen Unicefs danske afdeling er holdningen også, at regeringen bør handle.

Ikke så meget på grund af truslen om yderligere radikalisering, men fordi Danmark ifølge kommunikationsdirektør Line Grove Hermansen handler i strid med FN's Børnekonvention ved at lade være.

- Af konventionen fremgår det klart, at man har en pligt til at tage sig af de børn, der er ens statsborgere.

- Og med de forhold, der i en lejr som al-Hol, er den eneste mulighed at hente dem hjem til Danmark eller ud til et andet sted, siger hun.

Unicef har håndteret børn i lejre i det meste af verden og kan ifølge Line Grove Hermansen fint genkende billedet af, at jo længere de er interneret, jo større er arbejdet med at få dem på ret køl.

- Men det kan lade sig gøre. Selv børn, der har været børnesoldater, kan man få tilbage, siger Line Grove Hermansen.

Den nye regering har afvist at hente børnene i lejrene.

Senest på et såmråd i Folketinget, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod (S) understregede, at kun danske børn, der er i livsfare eller står over for at få "alvorlige permanente men", kan gøre sig håb om at blive hjulpet ud.

Ifølge PET opholder cirka 40 børn af danske statsborgere sig i området, der husede islamisk Stat.

En mindre del af dem sidder i lejrene.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce