x
Annonce
Horsens

Forsvarsadvokat i retssag om Horsens-par: 55-årig skal frifindes for knivdrab

Den 55-årige kvindes forsvarsadvokat mener, at nævningene skal lægge vægt på, at den tiltalte under ingen afhøring har givet udtryk for, at hun ønskede sin samlever død. Arkivfoto.
Snart bliver det afgjort, om en 55-årig kvinde har stukket sin samlever med vilje, om det var et uheld, eller om han selv skulle have påført sig sine dødelige skader.

Herning/Horsens: Anklageren mener, at den 55-årige kvinde, der er anklaget for drabet på sin samlever i landsbyen Tim i Vestjylland i januar i år, skal kendes skyldig i manddrab. Hendes forsvarer mener, at hun skal frifindes.

Tirsdag fremlagde de i retten i Herning deres argumenter for både det ene og det andet.

Parret kommer oprindeligt fra Horsens og flyttede til Tim omkring otte måneder før drabet.

Anklageren Pia Koudahl lagde i retten vægt på, at den 55-årige kvinde havde indrømmet, at hun var gal på den afdøde, og at hun truede ham med en kniv. Anklageren mente ikke, at den afdøde selv kunne have påført sig sine skader.

- Det er en brutal og meget atypisk måde at begå selvmord på. Og retsmedicineren troede heller ikke på det, selvom hun ikke kunne udelukke det, sagde hun i retten.

Hun lagde også vægt på, at den tiltalte flere gange til politiet både personligt og i telefon til 112 havde sagt, at hun havde stukket sin samlever to gange, fordi hun var rasende over, at hendes scooter var væk. Desuden har kriminaltekniske undersøgelser vist, at den afdødes stiksår i brystet med 100 procents sikkerhed var blevet foretaget med en stor køkkenkniv, som kvinden ejede.

Og netop den kniv har den tiltalte flere gange afvist, at den afdøde mand skulle have været i besiddelse af. Hun havde den selv ved sig under hele forløbet, forklarede hun i retten.

Annonce

Ønskede ikke at dræbe

Den 55-årige kvindes forsvarsadvokat Morten Wosylus Kamp mente til gengæld, at hun burde frifindes. Han mente ikke, at nævningene skulle se bort fra den teoretiske mulighed, at den afdøde kunne have påført sig sine skader selv. Det dødelig stik var stikket i bugen.

- Var stikket i bugen begået af den tiltalte? Og hvis det var, var det så med vilje? Hvad var hendes hensigt, spurgte forsvareren.

Han lagde vægt på, at den 55-årige kvinde ikke under nogen afhøringer hare givet udtryk for, at hun ønskede sin samlever død. Det eneste, hun har villet, var at true ham.

- Hun har hver gang sagt, at hun ikke ønskede at ramme ham, sagde han i retten.

- Den kniv, som den tiltalte havde, er kun blevet bevist at have forårsaget stikket i brystkassen. Altså ikke det dødelige stik i maven. Det stik kan jeg ikke sige noget om, så det kan I vel heller ikke, sagde han henvendt til nævningene.

Dommen forventes at falde fredag 11. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efterlysning: Har du set Maria?

Kronik

Lad os nu tage en dag af gangen

Disse linjer nedfældes på andendagen efter dronningens tale til nationen. Og hvor kan vores dronning dog bringe sine budskaber med enkle og sigende ord. Jeg har deadline i dag, og plejer ofte at få udsættelse med begrundelser som travlhed med foredrag eller børnepasning. Men mine foredrag er alle aflyste. Og jeg er for gammel til, at det er forsvarligt, at jeg træder til. Der kunne ellers godt være brug for en farmor til to livlige drenge på 4 og 1.5 år, når begge forældre arbejder hjemmefra. Jeg havde planlagt et andet tema, men Corona-situationen kalder på lidt dybere eftertænksomhed. Lad mig først sige, jeg er så taknemmelig over at bo i et land, hvor systemet passer på os. Taknemmelig over, at vi er så velpolstrede, at der kan gives tilsagn om milliarder til vores nødstedte arbejdsmarked. Stolt af vores folkevalgte, der, uanset politisk observans, står sammen om at gøre det nødvendige. Men selvom vi er i de bedste hænder og retter os efter myndighedernes anvisninger, så møder jeg overalt en stor frygt for, hvad det her vil ende med. Og frygten er forståelig, men den gør situationen unødvendig pinefuld. Frygten er vores stærkeste negative grundfølelse, sidder i krybdyrhjernen og er medvirkende til, at vi som art har overlevet. Den hjalp os som huleboer til at være forsigtige, så vi ikke lige løb i gabet på en sabeltiger. Men i ”coronasituationen” gavner den os ikke. Hvad kan vi så stille op med denne livsglædedræbende frygt? Vi kan forsøge at flytte fokus, øve os i at sende de negative tanker væk og fylde hjernen med de ting, vi har at være taknemmelige for. Som jeg før har skrevet: Hjernen kan kun én ting ad gangen. Vores hjerne belønner os, når vi gør noget godt. Nu er det tid til de opringninger til ældre i vores netværk, som ikke er så mobile. Og selv om de er mobile, frarådes de fra nu af offentlig transport. Jeg vil ringe en ekstra gang til min søns farmor, som er 96 og bor i Ringsted. Hun er glad og tilfreds, trods den hårde skæbne at blive enke tidligt ved en ulykke, og alt for tidligt at lægge to sønner i graven. Livet har sendt os en uventet gave i en meget grim indpakning, som vi har lyst til at sende retur uåbnet. Men det er ikke muligt. Hvad så? Ja, lad os pakke den ud og se, hvad budskabet er. Jeg kunne forstille mig, at denne krise giver os nye værdier. At vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt i livet. Og min forhåbning er, at vi vil se tilbage med stolthed over at tilhøre en nation, hvor vi klarede krisen ved at stå sammen og vise samfundssind. Og lige et perspektiv: ”I gamle dage blev folket bedt om at gå i krig for fædrelandet, i dag bliver nationen bedt om at blive på deres sofa”, som Ulla Therkelsen rapporterede. Vi må i skrivende stund stadig bevæge os ud i foråret. Og ”luften har godt os” som min far altid sagde, når vi sad og kukkelurede på vores værelser. Lad os bevare modet.

Aarhus

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Aarhus

Hold liv i guitarspillet under coronakrisen: Århusiansk virksomhed underviser elever online

Annonce