Annonce
Horsens

Forsvarsadvokat i retssag om Horsens-par: 55-årig skal frifindes for knivdrab

Den 55-årige kvindes forsvarsadvokat mener, at nævningene skal lægge vægt på, at den tiltalte under ingen afhøring har givet udtryk for, at hun ønskede sin samlever død. Arkivfoto.
Snart bliver det afgjort, om en 55-årig kvinde har stukket sin samlever med vilje, om det var et uheld, eller om han selv skulle have påført sig sine dødelige skader.

Herning/Horsens: Anklageren mener, at den 55-årige kvinde, der er anklaget for drabet på sin samlever i landsbyen Tim i Vestjylland i januar i år, skal kendes skyldig i manddrab. Hendes forsvarer mener, at hun skal frifindes.

Tirsdag fremlagde de i retten i Herning deres argumenter for både det ene og det andet.

Parret kommer oprindeligt fra Horsens og flyttede til Tim omkring otte måneder før drabet.

Anklageren Pia Koudahl lagde i retten vægt på, at den 55-årige kvinde havde indrømmet, at hun var gal på den afdøde, og at hun truede ham med en kniv. Anklageren mente ikke, at den afdøde selv kunne have påført sig sine skader.

- Det er en brutal og meget atypisk måde at begå selvmord på. Og retsmedicineren troede heller ikke på det, selvom hun ikke kunne udelukke det, sagde hun i retten.

Hun lagde også vægt på, at den tiltalte flere gange til politiet både personligt og i telefon til 112 havde sagt, at hun havde stukket sin samlever to gange, fordi hun var rasende over, at hendes scooter var væk. Desuden har kriminaltekniske undersøgelser vist, at den afdødes stiksår i brystet med 100 procents sikkerhed var blevet foretaget med en stor køkkenkniv, som kvinden ejede.

Og netop den kniv har den tiltalte flere gange afvist, at den afdøde mand skulle have været i besiddelse af. Hun havde den selv ved sig under hele forløbet, forklarede hun i retten.

Annonce

Ønskede ikke at dræbe

Den 55-årige kvindes forsvarsadvokat Morten Wosylus Kamp mente til gengæld, at hun burde frifindes. Han mente ikke, at nævningene skulle se bort fra den teoretiske mulighed, at den afdøde kunne have påført sig sine skader selv. Det dødelig stik var stikket i bugen.

- Var stikket i bugen begået af den tiltalte? Og hvis det var, var det så med vilje? Hvad var hendes hensigt, spurgte forsvareren.

Han lagde vægt på, at den 55-årige kvinde ikke under nogen afhøringer hare givet udtryk for, at hun ønskede sin samlever død. Det eneste, hun har villet, var at true ham.

- Hun har hver gang sagt, at hun ikke ønskede at ramme ham, sagde han i retten.

- Den kniv, som den tiltalte havde, er kun blevet bevist at have forårsaget stikket i brystkassen. Altså ikke det dødelige stik i maven. Det stik kan jeg ikke sige noget om, så det kan I vel heller ikke, sagde han henvendt til nævningene.

Dommen forventes at falde fredag 11. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce