Annonce
Danmark

Forsvarsminister forstår USA's beslutning om Tyrkiets F35-exit

Axel Schmidt/Reuters
Tyrkiet kan ikke være en del af F35-programmet og samtidig købe missilforsvar af Rusland, siger Trine Bramsen.

Den danske forsvarsminister har forståelse for, at USA har udelukket Tyrkiet fra F-35-kampflyprogrammet, efter at landet har købt det russiske luftforsvarssystem S-400.

- Jeg har fuld forståelse for den amerikanske beslutning, for Tyrkiets anskaffelse af S-400 rejser alvorlige spørgsmål om solidaritet i Nato, siger Trine Bramsen (S).

- Jeg mener ikke, at man kan være med udvikling af kampfly, når man køber systemer, som skal modarbejde selv samme kampfly, siger hun.

Den militære luftbase Mürted Airfield Command nordvest for Tyrkiets hovedstad, Ankara, modtog fredag i sidste uge de første dele af det russiske luftforsvarssystem S-400. USA har længe forsøgt at forhindre den levering.

Købet fra russerne vil ifølge USA gå ud over F-35-programmet og gavne den russiske efterretningstjeneste.

Trine Bramsen vil ikke kommentere, hvad hun har fået af konkrete henvendelser, og hvor meget Danmark er blevet involveret i beslutningen, men hun håber, den vil sende et stærkt signal til Tyrkiet.

- Det gør jeg, fordi jeg oprigtigt ønsker, at Tyrkiet forsat skal være en vigtig del af Nato-samarbejdet, siger forsvarsministeren.

F-35-flyet er det mest avancerede fly i USA's arsenal og bliver brugt af Nato-lande, herunder Danmark.

I juni 2016 besluttede Forsvarsforligskredsen i Danmark at anskaffe 27 F-35-kampfly som erstatning for de nuværende 44 F-16-fly til en forventet samlet pris på 56 milliarder kroner.

Trine Bramsen vurderer, at det er for tidligt at sige noget om, hvad Tyrkiets udelukkelse af F35-programmet betyder for det store samarbejde.

- Vi står jo mange lande sammen om det her samarbejde, så man kan heller ikke slutte, at det får direkte betydning for Danmarks indkøb af kampfly, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce