Annonce
Rejser

Fortidsminder byder på rige naturoplevelser

- Man får først en komplet fornemmelse af fortidsmindet, når man er inde i det. Stendysserne her er meget dybe med store tærskelsten. Man kan næsten stå op i det dybe af de to, siger Caspar Vang. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Med museer og oplevelsesparker i nedsat drift er det oplagt at tage hul på de natur- og kulturoplevelser, der findes i rigt mål i det danske sommerlandskab.
Annonce

Sommeren er lige skudt i gang, og i år vil mange danskere skulle bruge ferien herhjemme. Selv om kulturinstitutionerne så småt er begyndt er begyndt at åbne igen, får flere øjnene op for kulturoplevelser i naturen.

Derfor mødes vi med Caspar Vang ved Lindeskov tæt på Ørbæk på Østfyn, hvor man finder en samling langdysser og andre anlæg skabt af stenalderfolk, 1000 år før pyramiderne blev bygget. Ud over at være filmanmelder i avisen Danmark har Caspar Vang en passion for oldtidsminder, som han fotograferer og skriver om på bloggen Fynske Fortidsminder, og for tiden oplever han en større interesse ved de mest populære fortidsminder.

Allerede ude på landevejen mødes man af en samling stendysser, inden man drejer ind ad Assensvej, hvor Nyborg Kommune har anlagt en lille parkeringsplads ved siden af et skilt, der påstår, at langdyssen i Lindeskov er landets længste.

Men det er vist en tilsnigelse, fortæller Caspar Vang.

- Alle har den længste. Sådan gælder det også inden for fortidsminder. Langdyssen i Lindeskov er i hvert fald den længste på Fyn. Nær Skive finder du Kardyb Langdysse på 185 meter, mens langdyssen i Lindeskov er 168 meter. Det er dog et ret imponerende anlæg, og det er imponerende, at langdyssen ikke er blevet ødelagt med tiden, siger han.

For Caspar Vang handler turene til fortidsminderne ikke om skattejagten. Mens vi går langs marken, kan han ikke lade være med at kigge ned. Man ved aldrig, om der skulle dukke en flinteøkse op af jorden efter den seneste pløjning. Han afsøger dog ikke området systematisk, og turen med metaldetektor praktiserer han ikke.

- Det er selve anlæggene, fortællingen om dem, de spor, som stenalderfolkene har efterladt, der fascinerer mig. De har formentlig bygget dem, fordi de skulle bestå. Til gengæld er der sikkert ikke nogen af dem, der forestillede sig, at de skulle holde i 5000 år. Det er en vild bedrift, der leder tankerne hen på de spor, som vi efterlader os.

Kom i gang med jagten på fortiden

Caspar Vang, der blandt andet er filmanmelder i avisen Danmark, besøger, fotograferer og beskriver de fynske fortidsminder på hjemmesiden www.fynskefortidsminder.dk samt på Facebook og Instagram under samme navn.

Langdysserne er de tidligste megalitanlæg. Senere kom runddysserne og senere jættestuen, som er et stenkammer i en høj. Jættestuen ses som den ypperligste arkitektoniske bedrift fra stenalderen.

Der er meget information at hente om fortidsminder, men nogle kilder kræver mere arbejde end andet. Derfor anbefaler Caspar Vang, at man begynder, hvor det er lettest: Google.

Tre gode apps:

"Sten med historie" indeholder et kort over fortidsminder med fortællinger om sagn og stedernes fortælling.

"§3-Natur" (søg på "beskyttet natur" på telefonen) samler information beskyttet natur, herunder fortidsminder.

Topo GPS har topografiske kort over Danmark, hvor fortidsminder er registreret. Appen er brugervenlig, og man kan tegne en rute ind og skrive noter. De topografiske kort er gode, hvis man vil finde fortidsminder, som ikke er at finde i den lokale turistbrochure.

Fortidsminderne er ligeledes tegnet ind på gammeldags topologiske kort som et fladt X.

Desuden anbefaler Caspar Vang bøgerne "Fortidsminder på Fyn" af Karsten Kjer Michaelsen, "Vejviser til Danmarks oldtid" af Ingrid Falktoft Andersen og "Danmarks oldtid i landskabet" af Marianne Rasmussen Lindegaard.

Annonce

Mere gemmer sig i skoven

Langdyssen i Lindeskov er en såkaldt megalit. Det kommer af græsk og betyder ordret "stor sten". Ikke overraskende er de kendetegnede ved de store sten, som er brugt til at holde på en jordhøj. De vurderes til at være hen ved 1500 år ældre end pyramiderne.

Efter tusindvis af år står 126 sten endnu langs den 168 meter lange høj.

- Langdyssen her har nok været to til tre meter høj, siger Caspar Vang og bruger anlæggets største sten for enden som pejlemærke.

- Men 5500 års forfald har sat sit aftryk.

Fredningen af synlige "jordfaste" fortidsminder skete først ved lov i 1937. Indtil da har de titusindvis af fortidsminder, der stadig findes, overlevet på landejeres nåde.

- Den største fjende mod stendysserne har været landbruget og byggeri. Der er blevet bygget kirker, husfundamenter og små stendiger rundt omkring, og så var det belejligt, at der lå store sten rundt i landskabet, som stenhuggere kunne flække eller sprænge fra hinanden.

Siden er mange, inklusive langdysserne i Lindeskov, blevet delvist genopført. Eksempelvis er der ikke længere et hønsehus på den første, der møder en, når man drejer af hovedvejen, og stenene er efter bedste evne placeret, hvor de har stået.

Da anlæggene blev bygget, stod stenene fuldstændig oprejst, og højfylden blev holdt på plads af tilhuggede sandstensfliser, som var placeret mellem megalitterne. Derfor finder man ofte flade sandstensfliser i området omkring anlæggene, ligesom brændt, knust flint også ofte findes i områderne.

- Man finder ofte flere anlæg samme sted. Det er nærliggende at tro, at de har været i brug samtidig. Om hver slægt har haft sit eget anlæg, ved vi ikke, men det har været et enormt projekt at lave en langdysse som denne for folk, der levede at jorden, jagt og fiskeri. Jeg forestiller mig, at anlæggene har haft en funktion, som vi i dag kender fra kirken eller forsamlingshuset. Megalitterne fungerede som kraftpunkter i det nye, omfattende projekt det var at dyrke jorden.

Utvivlsomt er det i hvert fald, at de store anlæg har krævet enorme ressourcer for stenalderbønderne at lave. Det er flyttet meget jord, og de største sten vejer flere ton.

Går man få hundrede meter ned ad en grusvej, følger et diskret hvidt skilt, som fører gæster langs marken og ind i skovbrynet, åbenbarer et anlæg med to langdysser samt en runddysse sig i en lysning i skoven. Her er langdyssernes kamre meget tydelige med genplacerede sten, som tegner kamrene. Man kan sagtens kravle ned i de åbne kamre.

Annonce

Stendyssernes mysterium

Da skriftsproget først dukkede op i Danmark for knap 2000 år siden, er der ingen skriftlige kilder, der forklarer, hvad stenaldermennesket brugte langdysserne til. Derfor må man ty til kvalificerede gæt baseret på blandt andet arkæologiske udgravninger.

Caspar Vang fortæller, at langdysserne med stor sikkerhed har haft flere funktioner.

- Den gængse opfattelse er, at langdyssen var et gravsted. Fra 1600-tallet og fremefter begynder nogle præster at kortlægge og indberette det, de kaldte hedenske altre. At det er hedensk er nok ikke helt forkert. At tænke altre må være med tanke på de klassiske stendysser, hvor man har placeret tre sten som vægge, en trædesten samt en stor sten på toppen.

- Man finder rektangulære kamre i langdysserne, der er placeret på langs. Man betragter disse kamre som de ældste, og når de har været brugt til, hvad de skulle bruges til, har man dækket dem til, fordi de ikke skulle bruges igen. Det har formentlig været anlagt ad flere omgange over generationer, hvor man har udvidet langdyssen et kammer ad gangen.

To langdysser er anlagt ved siden af hinanden. Kamrene tjente forskellige formål. Man har fundet spor, der tyder på, at de blandt andet blev brugt som gravkammer og til ofringer. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce

Gå selv på jagt

Får man lyst til at gå på jagt efter fortidsminder, anbefaler Caspar Vang, at man forbereder sig på forhånd ved at læse om det sted, man har udset sig. Der findes mange kilder på nettet, i bøger og som apps på mobilen. Vi bringer Caspar Vangs anbefalinger til læsestof i artiklens faktaboks.

- Du ved som regel, hvad du får, når du går i badeland. Du ved bare aldrig rigtig, hvad du får, når du besøger fortidsminder, du ikke kender.

Selv om man Caspar Vang kender mange af fortidsminderne godt og har besøgt dem flere gange, kan han blive overrasket.

- Oplevelsen afhænger af årstiden. Jeg tror, jeg har besøgt langdysserne her i Lindeskov syv gange, men alligevel virker det som et nyt besøg, hver gang jeg kommer, fordi alting omkring langdysserne er anderledes. Naturen er en del af anlægget. Naturen har skabt samlingspunkter for stenaldermennesket, og herude mærker man, at den stadig er et samlingspunkt, som forandrer sig fra besøg til besøg. Man fornemmer, hvordan sammenspillet mellem naturen og fortidsminderne ændrer sig.

Der findes omkring 30.000 fredede synlige fortidsminder, hvoraf mange er megalitanlæg. Man anslår, at der kun er omkring 10 procent tilbage, men de er stadig så hyppige i dansk natur, at der sjældent er langt til det nærmeste fortidsminde.

Ved den første langdysse ved Lindeskov kan man parkere bilen. Nede ad en grusvej leder et lille skilt gæster langs marken og ind i skovbrynet. I en lysning finder man både runddyssen, en stendysse og to langdysser med mange megalitter. Foto: Frederik Steen Nordhagen
- Jeg vil tro, at stenen der vejer op mod 20 ton. Man har formentlig bygget og stabiliseret kammerets grundform med jord inden i, og så har man med ad ruller slæbt dækstenen op på toppen, fjernet tømmeret og gravet kammeret ud, siger Caspar Vang. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Caspar Vang driver hjemmesiden www.fynskefortidsminder.dk, hvor han skriver om og fotograferer oldtidsminder på Fyn. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Caspar Vang er filmanmelder på Fyens Stiftstidende og så driver han fynskefortidsminder.dk. Han fortæller om Langdysserne ved Lindeskov, hvor der ligger syv langdysser og en jættestue. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Caspar Vang er filmanmelder på Fyens Stiftstidende og så driver han fynskefortidsminder.dk. Han fortæller om Langdysserne ved Lindeskov, hvor der ligger syv langdysser og en jættestue. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Caspar Vang er filmanmelder på Fyens Stiftstidende og så driver han fynskefortidsminder.dk. Han fortæller om Langdysserne ved Lindeskov, hvor der ligger syv langdysser og en jættestue. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Caspar Vang er filmanmelder på Fyens Stiftstidende og så driver han fynskefortidsminder.dk. Han fortæller om Langdysserne ved Lindeskov, hvor der ligger syv langdysser og en jættestue. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Vagtfirma på Aarhus Ø: - De unge er ved at smadre en århusiansk turistperle

Annonce