Annonce
Kultur

Fotobog: Lone Mørch har fotograferet 1000 kvinder gennem 14 år

Flere af de kvinder, som Lone Mørch har taget billeder af, vender tilbage efter nogle år, når de synes, de har passeret en ny milepæl, eller hvis de synes, at deres selvbillede har ændret sig. Foto: Flemming Krogh

Den århusianske fotograf Lone Mørch har gennem de seneste 14 år taget fotografier af 1.000 kvinder. Gennem linsen har hun udforsket lyset og skyggerne i kvindernes kroppe og sind. En del af billederne er nu samlet i fotobogen "Embody".

AARHUS: Der er unge kvinder, ældre kvinder. Frodige og slanke kvinder. Kvinder med mørk hud og helt lyse kvinder. Kvinder, der kigger væk, gemmer sig bag slør eller ses fra ryggen. Og kvinder, som kigger beskueren lige i øjnene.

Fælles for dem alle, er, at de er fanget af den århusianske fotograf Lone Mørch, som siden 2003 har fotograferet flere end 1.000 nøgne kvinder.

Det hele startede lidt som en fascination af lys og skygges indvirkning på den historie, som blev fortalt på et billede. Lone Mørch købte et analogt kamera, som hun begyndte at lege med.

Til de første nøgenbilleder stod hun selv foran linsen, mens hendes veninde tog billederne. Anledningen var hendes daværende mands fødselsdag. Han elskede hjemmelavede gaver, så hun ville give ham en fotobog med sig selv.

- Det var meget spontant. Vi havde det vildt sjovt og var enige om, at det egentlig var frigørende, fordi man mærkede en bevægelse fra at føle sig pinlig, genert og akavet til at føle sig tilpas og have det godt med at blive set på, fortæller Lone Mørch.

- Der blev Lolo's Boudoir født. Som et koncept eller et sted, hvor kvinder privat kunne få lov til at udforske sig selv, eksperimentere og prøve at finde ud af; hvad er sexet for mig? I begyndelsen var det sjov og ballade, men der gik ikke særlig lang tid, før jeg oplevede, at der skete noget, når jeg stod med det kamera. Jeg kunne se kropssproget og øjnene, ansigtet, kroppen - alle de steder, hvor vi prøver at skjule os selv. Usikkerheden og skammen. Jeg blev grebet af det og tænkte, hvorfor er det så svært at vise og se os selv?, fortæller 50-årige Lone Mørch.

Annonce

Lone Mørch

Fotograf og forfatter Lone Mørch er aktuel med fotobogen "Embody", der udkom 1. marts.

Lone Mørch er 50 år. Hun er født i Aarhus, og opvokset på Viborg-egnen.

Hun har boet tre år i Nepal, som udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke, og 16 år i San Francisco, USA, hvor hun blandt andet har været teamleder for Kaospiloterne. Hun bor nu i Aarhus og deler sin tid mellem Danmark og San Francisco.

Lone Mørch er uddannet Cand.scient. og har i mange år arbejdet med organisationsforandring og storytelling.

Hun har tidligere udgivet selvbiografien "Seeing Red: A Woman's Quest for Truth, Power and the Sacred"

Hendes billeder og essays har været publiceret i både danske og amerikanske blade, aviser og blogge, fx. InStyle, Cosmopolitan, People, SF Chronicle, Huffington Post, Light Journal, Femina, Q, B.T. med flere.

"Embody" indeholder 110 sort-hvide billeder i følgeskab med tekst på dansk og engelsk. Den er på 180 sider og koster 450 kroner. Den kan bestilles på www.lonemoerch.com

Lone Mørch har i 16 år boet i San Francisco, USA, hvor hun blandt andet har været teamleder for Kaospiloterne. Det var i USA hun begyndte at lege med fotografiet centreret omkring kvinder som motiv. Foto: Flemming Krogh

Bag om billedet

Billederne er taget gennem 14 år i en periode, hvor hun boede i San Francisco. I nabobyen Sausalito indrettede hun et studie, en form for feminint fristed kaldet Lolo's Boudoir, hvor kvinderne kunne få taget billeder.

I begyndelsen var det mest kvinder i hendes omgangskreds, som stod foran kameraet, men efterhånden begyndte også fremmede kvinder i alle aldre, at dukke op hos Lone Mørch. De havde læst om hendes billeder i pressen eller hørt om hende fra andre veninder.

- Det var ikke et dokumentarprojekt, hvor jeg ville lave noget om kvinder og deres krop. Det var en meget privat ting for de kvinder, som var med af den ene eller den anden grund. For nogle var det et eventyr, de ville gerne have taget nogle fede billeder til deres mand. Andre kom med dybe traumer om deres identitet og selvbillede, forklarer hun.

- Situationen blev en måde at kæmpe sig frem igennem de lag, som kvinder er blevet påduttet gennem tiden. Det var metaforen, hvor kameraet og mig var det nysgerrige, kærlige, trygge og alligevel lidt vilde, som kunne hjælpe folk til at skrælle lagene af et efter et, siger Lone Mørch, der også bruger naturen som bagtæppe for billederne.

For nogen kvinder er det en stor overvindelse at stille sig ind foran kameraet. Situationen kan virke intimiderende.

- Jeg blev kontaktet af en kvinde, som havde læst en artikel om mig, men der var gået syv år, før hun ringede til mig. Der er stadig mange, som bruger det som en undskyldning, at det er til kæresten, men i virkeligheden er det til dem selv. Det er en oplevelsen lige så meget, som det er at have billederne bagefter, fortæller hun.

- Det var en meget privat ting for de kvinder, som var med af den ene eller den anden grund. For nogle var det et eventyr, de ville gerne have taget nogle fede billeder til deres mand. Andre kom med dybe traumer om deres identitet og selvbillede, forklarer fotograf Lone Mørch. Foto: Lone Mørch fra bogen "Embody"

Foto af milepæle

Forud for hvert fotoshoot har hun nogle forberedende samtaler med kvinderne for at finde ud af, hvor de er i deres liv, og hvad de gerne vil have med på billederne. Det kan være specifikke ting, som har en personlig betydning, men det kan også være nogle arketyper eller symboler, som skal være med til at tegne personen.

- Jeg lytter og prøver at omsætte det til nogle metaforer og billedlige situationer. Jeg hjælper dem på vej og kigger altid efter noget i billedet, der bevæger mig. At se er at mærke. Når jeg fotograferer, ser jeg selvfølgelig efter lyset og om det hele spiller sammen, men det handler også meget om følelsen. Det handler meget om at komme ind til det sted i hende, hvor hun hviler i sig selv og viser sig selv. Nogle gange er det en enormt bevægende oplevelse for begge parter. Jeg kommer ikke med en agenda på forhånd. Jeg synes, det er sjovt at være på opdagelsesrejse og se, hvor det ender, forklarer Lone Mørch.

Ofte bliver de bedste 20-30 billeder valgt ud og samlet i en bog, som viser forskellige facetter af kvinden.

Det er ikke altid, at kvinderne kan se det samme i billederne, som fotografen.

- Du må huske på, at det er første gang kvinden ser billederne, så det kan føles lidt nøgent at sidde der sammen med en anden og se på sig selv i alle nuancerne. Jeg tror, det handler om, at vi er vant til at kigge kritisk på os selv, men det kan også være udtryk for en misforstået beskedenhed. Man kan ikke synes, at man er lækker. Det er grænseoverskridende at stå ved, at man godt kan lide sig selv, siger hun.

Lone Mørch tager stadig billeder af kvinder. Nogle af dem vender tilbage efter nogle år, når de synes, at der er sket noget nyt i deres liv, eller at deres selvbillede har forandret sig.

- Det er en måde at blive bevidnet på og følge med i; Hvem er jeg nu?, forklarer Lone Mørch.

Lone Mørch tager bruger både et studie og naturen, som baggrund for sine billeder. - Det er to forskellige måder at mærke sig selv på. Det er som om at sanseligheden vågner, når man får taget billeder i naturen, forklarer hun. Foto: Lone Mørch fra bogen "Embody"

Ser det skønne

Nu er Lone Mørch tilbage i Danmark, hvor hun gennem længere tid har arbejdet på sin nye bog "Embody" udkom i begyndelsen af marts. Den indeholder et udpluk af de mange billeder, som hun har taget gennem årene.

Det har været en svær og tidskrævende proces at vælge billeder ud til bogen. Nogle kvinder var stolte over at blive spurgt, andre sagde nej, fordi de syntes, at billederne var for personlige. Men langt de fleste gav grønt lys.

- Valget er faldet på nogle af de symbolske, følelsesmæssige og kunstneriske billeder. Det personlige præg skulle væk, så læseren kunne begynde at danne sig sine egne fortællinger ud fra billederne, forklarer Lone Mørch.

Hun kalder "Embody" for "en meget ærlig bog".

- Det kunne være så nemt at lave en bog med kvinder, som tager sig lækkert ud. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg måtte lave en bog, som var ærlig over for den proces, vi havde været igennem. Teksterne giver den indre historie, det der ligger forud for billedet. Bogen er ærlig omkring, hvad vi som kvinder går og knokler med indeni. Vi bruger så uendelig meget af vores tid og tanker på, om vi nu er gode nok, om andre nu også kan lide os, om vi ser rigtige ud. Alt det vi burde gøre, forklarer hun, og fortsætter:

- Mange har også en følelse af, at ens seksualitet er for andres fornøjelse. Jeg har oplevet en længsel i kvinderne efter at opleve deres eget erotiske væsen. En længsel efter at være nærværende med sig selv og hinanden, hvor man bliver set. Det tror jeg også har været en del af fotografierne. Det er så sjældent, at vi bliver kigget på af nogen med sådan en oprigtig nysgerrighed, hvor man ser alt det skønne, slutter Lone Mørch, der til april skal promovere bogen i USA.

Bogen "Embody" udkom 1. marts i Danmark. Snart udkommer den også i USA, hvor mange af billederne er taget. Foto: Lone Mørch fra bogen "Embody"
Billederne i bogen er blevet til gennem de seneste 14 år. Det har krævet et stort arbejde at udvælge de fotos, som skulle med i bogen, fortæller Lone Mørch. Foto: Lone Mørch fra bogen "Embody"
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce