Annonce
Danmark

Fotoserie: Kom med ned i Regan Vest - Danmarks sidste bastion fra den kolde krig

Regan Vest - kort for Regeringsanlæg Vestdanmark - ligger 60 meter under Rold Skov. Det er en atomsikret bunker, der skulle fungere som sidste bastion i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Ny bog giver et unikt indblik i Regeringsanlæg Vestdanmark. En underjordisk bunker, hvor regeringen skulle lave sit 'last stand' i tilfælde af tredje verdenskrig.

Kold krig: Det var Danmarks bedst bevarede hemmelighed.

I Rold Skov - eller rettere sagt under Rold Skov - ligger Regan Vest. En 5500 kvadratmeter stor, atomsikret bunker med det ene formål at holde Danmark operationelt i tilfælde af, at Den Kolde Krig blev varm.

Bunkeren blev bygget i midten af 1960'erne, og ved udsigt til krig skulle 350 nøglepersoner kysse deres partnere og børn farvel og stige ned i bunkeren.

Den udvalgte flok talte regenten, ministre, embedsmænd samt udvalgte professioner som kokke, præster, læger og pressefolk.

Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Annonce
Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Fra artiklen

På vej til at åbne

Regan Vest kom aldrig i brug, og truslen om invasion fra Warszawapagten forduftede sammen med Berlinmurens fald.

Alligevel blev Regan Vest holdt operationel helt frem til 2012. Et signal om at verdensfred endnu er et luftigt begreb.

Samtidig blev anlægget aldrig moderniseret, så i dag fremstår det som et autentisk snapshot af 1960'erne og en verden, hvor den totale udslettelse aldrig var længere væk end et tryk på en knap.

I dag er bunkeren fredet. Der er ikke offentlig adgang, men Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at gøre det tilgængeligt for besøgende. Forventningen er, at de bombesikre døre åbnes i 2021.

I mellemtiden kan man tjekke den nye fotobog 'Regan Vest - Demokratiets sidste bastion' ud. Her kommer man med på en detaljeret rundvisning i den tophemmelige bunker.

Regan Vest - Demokratiets sidste bastion Udgivet 8. november på Gads Forlag

Indgangspartiet gør ikke meget væsen af sig, men det leder ind til et 5.500 m2 stort underjordisk anlæg. Foto: Lars Horn
Regeringens ministre ville have fået hver deres spartanske kontor i bunkeren, der består af store cirkelrunde gange i to plan. Foto: Lars Horn
Hvis Regan Vest har et hjerte, så er det her. Situationsrummet er det rum, hvor regeringen skulle samles og lede landet gennem krigen. Foto: Lars Horn
Anlægget var designet til at kunne modstå en atomsprængning. Cirka 30 meter inde knækker gangen til venstre, men fortsætter også ligeud, hvor den ender blindt. Blindtarmen er en såkaldt blasttunnel, der skulle absorbere den første trykbølge fra en bombesprængning. Foto: Lars Horn
Der var meget få nødudgange i Regan Vest. En af de allersidste muligheder for at få folk ud, hvis alt andet var spærret, var at spænde en person fast i denne såkaldte evakueringsraket af jern, som så kunne hejses op gennem en udluftningskanal til overfladen. Én person af gangen. Foto: Lars Horn
Nødudgangen. Foto: Lars Horn
I køkkenet skulle kokke fra søværnet sammen med frivillige "lotter" lave mad til de cirka 350 personer, der ville rykke ind i bunkeren i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Lige ved siden af situationsrummet ligger briefingrummet, hvor embedsmænd kunne følge ministrenes forhandlinger. Læg mærke til 7'er stolene - i en krigsstuation ville man have været omgivet af godt, dansk design. Foto: Lars Horn
Kontorerne var sparsomt indrettede, men indeholdt det mest nødvendige. Også et TV så man kunne følge med i verdenssituationen udenfor bunkeren. Foto: Lars Horn
Når der skulle fragtes mindre partier varer mm ind og ud af anlægget, brugte man en Long-John. Den havde den fordel, at den ikke osede inde i anlægget. Foto: Lars Horn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce