Annonce
Sport

Fra A til Å med Nicolai Iversen - 2. del

Nicolai Iversen. Arkivfoto

Bakken Bears' Nicolai Iversen er en mand af mange ord, så avisen har været nødsaget til at dele svarene på spørgsmål fra A til Å op i flere artikler. Dette er anden del, som strækker sig fra E til H.

Efter (basketball)

Nicolai Iversen er 37 år gammel og er uddannet skolelærer.

Jeg kan ikke blive ved for evigt, og jeg tror, det bliver rigtig svært at stoppe. Det bliver ligesom at slå op med en kæreste. Det er jo en love affair. Men det skal jeg jo nok klare, det er der en masse, der har gjort før mig.

Som det ser ud nu, så vil jeg gerne ligge al min energi ved Bakken Bears fremadrettet - også når jeg er færdig med at spille basketball. Det har jeg også snakket med Michael Piloz (sportsdirektør, red.) om. Og så håber jeg, at jeg kan være lige så god til det, som jeg er god til basketball.

Jeg tror i første omgang, det skal være ved salg og marketing at jeg skal hjælpe med at gro Bakken Bears. Jeg tror, det er vigtigt at træde et skridt tilbage fra sporten i første omgang. Det har jeg også snakket med Ville Tuominen om (tidligere head coach i Bakken Bears, red.). Han tror selv, han blev træner for tidligt. Han var for meget spiller i starten. Det er vigtigt at træde et skridt tilbage for at kunne behandle nogle ting. Og så kan man altid tage trænergerningen op senere.

Jeg har selvfølgelig en milliard idéer til, hvad man kan gøre. Men idéer er jo pisse lette. Det er udførelsen, der er svær.

Annonce

Nicolai Iversen

Født: 27. januar 1980

Højde og vægt: 205 cm og 105 kg

Skostørrelse: 50

Klub: Bakken Bears

Position: Forward

Karriere: HEI (-2000), Aabyhøj (2000-2001), San Jose City College, USA (2001-2002), Bakken Bears (2002), Tübingen, Tyskland (2003-2004), Aracena, Spanien (2004), Pepinster, Belgien (2004), Heidelberg, Tyskland (2005), Dombovar, Ungarn (2005-2006), BC Boncourt, Schweiz (2006), Bakken Bears (2006-08), Aget Imola, Italien (2008-2009), Svendborg Rabbits (2009-2011), Bakken Bears (2012-)

Titler: Seks DM-guld

Forward

Nicolai Iversen optræder nu om dage som såkaldt 'firer' for Bakken Bears. Typisk den næsthøjeste spiller, et hold har på banen, og som gør sig tæt på kurven.

Nu er positioner jo tit opfundet sådan novicer kan følge med i, hvor folk er på banen.

Med det sagt, så har jeg spillet i lang tid. Og da jeg var i udlandet, spillede jeg lidt mere ude på banen. Men da jeg kom hjem og spillede nede i Svendborg, fik Craig (Pedersen, head coach, red.) den fantastiske idé at stille min ind på forward-positionen. Og det var en god idé, fordi det var jeg god til. Og jeg var måske også bedre til det end at spille ude bagved. Og siden har jeg spillet dér.

Men de kan sætte mig hvor de vil, jeg prøver at gøre alt hvad jeg kan lige meget hvad...

Guld

Nicolai Iversen har vundet DM-guld seks gange. Fem gange med Bakken Bears, én gang med Svendborg Rabbits. I semifinalen, der starter torsdag, mødes de to klubber.

Hvis vi ikke havde vundet tidligere og hvis vi ikke bliver ved med at vinde, så bliver det sværere og sværere at gro forretningen. Og så er der på et tidspunkt måske nogen, der ikke synes det er så sjovt længere. Trænere, spillere og alle mulige hele vejen rundt om holdet. Så det er vigtigt at vinde. Det er dét, der er allervigtigst. Alt andet bliver så meget lettere hvis man gør det.

Vi har en god chance for at vinde i år, og det havde vi også sidste år. Du kan gå ned i detaljen og sige, at der er et skud, der ikke går i, og så taber vi med to point. Du kan forberede dig rigtig grundigt, men alligevel er der en hvis procentdel, der kommer ned til held. Hvis vi prøver at afdække alle de facer, vi kan - trænere, spillere, personligt. Så kan man håbe, at det er nok. Og det er det måske ikke altid. Og så skal man bruge lidt held.

Og sådan er det jo altid. Hvis 'Faxe' ikke havde ramt den lige røven dengang eller hvis Schmeichel ikke havde taget straffesparket, så havde vi ikke kørt ned igennem Europa og haft en fantastisk sommer i 1992.

Og det er dét, der er spændende. Spil er et drama. Og det er det samme med AGF. Det er derfor, man tager ud for at se dem. Nu er det ved at være rigtig mange kampe efterhånden, hvor de ikke har gjort det godt, men lige pludselig så sker der noget rigtig, rigtig fedt. Og hvis man ikke har været der til alle nederlagene og med på rejsen, så skal man være heldig at være der til den ene kamp, hvor det er fedt. Jeg var derude og træne i vægtrummet under stadion da AGF mødte OB. Jeg havde timet det, fordi så kunne jeg lige gå og høre kampen imens. Jeg gik hjem lige da kampen var færdig, og den stemning der var, da folk kom ud... jeg turde ikke sige noget til nogen som helst, fordi folk var så hidsige. Og det er jo fedt! Nu skal vi ikke snakke så meget om GF, fordi det er noget tyndt noget for tiden, men det er dét, der er fedt for tilskuerne og spillerne.

Det er vores liv, det at vinde guld. Alt er på spil. Er du klar over hvor skod det er sådan en hel sommer, hvor man ikke har vundet? Alle man møder, skal man snakke med om det, og det er jo fordi, de gerne vil være en del af det. Men når man så vinder, så får du også roserne...

Og det er min lille verden. I forhold til nogle af mine kammerater, der har pissefede og hårde jobs, hvor de lever for at have weekend, fordi det er så hårdt, der er mit arbejde nemt. Men det er også hårdt fordi det er så stor en rutsjebanetur.

Selvfølgelig skal vi gå efter at vinde, hvad skulle vi ellers rende og bruge al vores tid på det her for?

HEI

Nicolai Iversen startede som drengespiller i HEI, hvor han spillede i alle sine teenageår.

Det er dér, jeg har trådt mine barnesko. Klubben ligger 200 meter fra hvor jeg voksede op. Det føles som om, at jeg har brugt hele min ungdom i den hal. Uden sportsklubber som dem, så var der ingen Bakken Bears som vi kender det i dag.

Det hele starter i bredden på et tidspunkt - og så er der måske nogen, der kommer på eliteniveau. Men endnu mere vigtigt i sådan en breddeklub - i alle sportsgrene - der får børn en masse gode oplevelser med. Og det er vigtigt, der er sådanne steder. Hvis der ikke havde været en sportsklub for mig, så var jeg nok endt med at lave en masse ballade. Det tror jeg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce