Annonce
Aarhus

Fra Aarhus til Raqqa: Sådan blev Tommy kriger i Syrien

- Jeg er imod krig. Jeg tog ikke derned, fordi jeg elsker krig. Men jeg er mere for mennesker, end jeg er imod krig. Det var den mulighed, der var, siger Tommy Mørck. Foto: Preben Stentoft / Aarhus Panorama

I efteråret 2016 rejste Tommy Mørck til det nordlige Syrien for at deltage i den væbnede konflikt mod Islamisk Stat. For ham var det en hjertesag. Men hvad får en helt almindelig leverpostejsdansker til at tage til et af de mest krigshærgede områder i verden for at hjælpe til?

ØSTJYLLAND: 1. januar 2017 startede som en helt almindelig dag for Tommy Mørck. En helt almindelig dag i den helt ualmindelige situation, han befandt sig i.

Han stod og støttede sig op ad en lav mur, der omkransede nabobygningen, mens han skrev i sin notesbog.

Som så mange andre dage, sad hans kammerater på jorden omkring ham og spiste frokost.

- Mit team skulle støtte en enhed, så de havde ekstra ildkraft, hvis der skulle ske noget. De gik ud fra, byen var tom, siger Tommy Mørck.

Men Islamisk Stat er gode til at gemme sig. Og de er tålmodige.

- De kan finde på at grave jordhuler, og så ligger de bare der og venter. I månedsvis, fortæller Tommy Mørck.

Landsbyen var ikke tom, som de ellers havde regnet med. Pludselig blev der skudt over det hele. Chaufføren i Tommy Mørcks team blev ramt. Tommy Mørck kunne ikke komme hen til ham, for chaufføren lå lige i skudlinjen.

- Han døde langsomt foran øjnene på mig, fortæller han.

Annonce
Foto: Preben Stentoft / Aarhus Panorama

Anderledes ildsjæl

Fra september 2016 til april 2017 var Tommy Mørck en del af kampene i det nordlige Syrien.

Umiddelbart kan det være svært at forstå, at denne mand - adopteret århusianer og oprindelig sønderjyde - har været en del af den krig, som mange af os kun kender til gennem aviser, TV og radio.

En konflikt, som for mange er uforståelig: Beskrivelser af grusomme handlinger, ukendte steder og de for os ufattelige lyde of skud, eksploderende selvmordsveste og mortergranater.

Der er langt fra Aarhus til Raqqa.

Netop derfor er der mange spørgsmål, der melder sig, når en dansker beslutter sig for at tage af sted. Væk herfra og ned til en væbnet konflikt i et område fyldt med forskellige krige, konflikter og kriser, der har kostet mere end en halv million mennesker livet.

Men Tommy Mørck er ikke, som folk er flest. Alt i hans fremtræden er afslappet: løs mørkeblå skjorte, vide traditionelle kurdiske bukser i støvet beige, der er viklet om livet med bindebånd.

Han nærmest glider henover jorden, når han går. Og det er vel at mærke i bare fødder både ude og inde. Han er høj og rank. Det overrasker ikke nogen, at han har en fortid ved Livgarden. På venstre hånd har han tatoveret et simpelt spørgsmål: Why?

- Jeg er meget kritisk overfor mennesker og deres handlinger. Hvis det, man gør, ikke hænger sammen med det, man siger, man er, så bryder jeg relationen. Det har jeg meget svært ved at håndtere, siger Tommy Mørck.

Han har været vidt omkring i sit 40-årige liv. Opvækst i Sønderjylland med både tysk og dansk som daglige sprog, læreskole på Fyn, flere år i København, et par forsøg på universitetet og siden hen driftsleder af det politiske parti Alternativets kontor i Aarhus.

- Jeg har aldrig følt et tilhørsforhold til et sted, en kultur, nogle mennesker specifikt, så der har været meget udskiftning i det. Jeg har altid følt mig godt tilpas, uanset hvor jeg har været, men har altid følt mig som en gæst, siger Tommy Mørck.

Man kan mærke, at han brænder for sin sag, hvad end den nuværende af slagsen er.

De brune øjne flakker let, mens han forklarer og fortæller om sine projekter. Både dem, han stadig tror på, og dem, han troede på engang.

Selvom engagementet ikke altid holder i længden, bliver tingene undersøgt til bunds. Fascinationen bliver altoverskyggende, før han helt og holdent hengiver sig til en ny hjertesag.

Foto: Preben Stentoft / Aarhus Panorama

Vendepunktet

I 2015 kom der endnu et nyt fokus for Tommy Mørck. Det var det år, vi i Danmark så flygtningekrisen med egne øjne.

Dengang hundredevis af mennesker kom gående op gennem landet på motorvejen mod Sverige.

Det var også året, hvor kurderne formåede at stoppe Islamisk Stats fremmarch i Syrien for første gang siden, de kom frem, fortæller Tommy Mørck.

- I 2015 begyndte jeg for alvor at se, hvordan flygtningene blev behandlet undervejs hertil. Der skete meget her med Venligboerne og menneskesmuglere, men det er symptombehandling. Ikke for de mennesker, der har brug for hjælp, og får den her, men overordnet set fordi det ikke stopper flygtningestrømmen eller grundene til, at folk flygter, siger Tommy Mørck.

Han begyndte at undersøge. Læse. Studere. Prøvede at finde hoved og hale i en konflikt fyldt med gråzoner. Efter lang tids overvejelser tog han beslutningen. I august 2016 var han klar til at tage af sted.

- Når problemet er i Syrien, så må løsningen også være der, siger han.

Han rejste afsted for at hjælpe en lokal NGO, der eksperimenterede med at dyrke mad til den trængende befolkning, men før han kunne komme afsted, blev grænsen til Syrien lukket.

Derefter var der kun én vej ind.

Han kunne blive hjulpet over grænsen mellem Irak og Syrien af militsen YPG. YPG er en hovedsageligt kurdisk milits, der kæmper for et sekulært, demokratisk og føderalt Syrien. Der er dog én betingelse for at få komme over grænsen. Som tak for hjælpen ses det gerne, at man herefter er frivillig for YPG i seks måneder.

Tommy Mørck


  • 40 år gammel.
  • Oprindeligt fra Sønderjylland og har gået i tysk børnehave, skole og gymnasium.
  • Bor i en cirkusprinsessevogn ved iværksætterfælleskabet Grobund ved Ebeltoft.
  • Tidligere medlem af Alternativet og tidligere driftsleder ved Alternativet i Aarhus.
  • Har planer om at stille op til Folketinget som løsgænger ved næste valg.
Foto: Preben Stentoft / Aarhus Panorama

Din kamp?

For Tommy Mørck var der ikke langt fra det arbejde, han troede, han skulle lave i NGO’en til at være en del af den væbnede konflikt.

- Selv i sikrede områder er der stadig farlige folk omkring. Så der vil altid være en sikkerhedsopgave med at holde vagt - også ved en NGO. Så skridtet var ikke langt fra NGO til fronten. Hvis jeg kommer ned og vil hjælpe, er det ikke en selvudviklingstur. Det er for at hjælpe dem, og så må jeg følge det, de har brug for hjælp til, siger Tommy Mørck.

Selvom YPGs grundlæggende projekt er noget, Tommy Mørck støtter, er der stadig dele af deres virke, som for mange ville være i et moralsk grænseland. De bruger blandt andet børn under 18 år i militsen.

- Folk, som er kritiske, kalder dem børnesoldater, men vi taler jo ikke om børnesoldater som i afrikanske rebeloprør. Vi taler om unge mennesker, teenagere, der står midt i en by, der er sønderbombet, og hvor de har mistet deres familie. Der er ikke noget, der fungerer. Det eneste der er, det er militsen, siger Tommy Mørck.

Han taler passioneret om YPGs projekt og de demokratiske værdier, de arbejder for og ser ikke et alternativ til væbnet konflikt.

- Du har Islamisk Stat, som henretter folk ved at skære hovedet af dem, de køber og sælger piger helt ned til 12-13-års alderen som sexslaver, de undertrykker, dræber og gør alt, hvad der passer dem. Og så har du en civilbefolkning på den anden side, som prøver at forsvare sig med 50 år gamle håndvåben. Hvad skulle alternativet være, siger Tommy Mørck.

Til spørgsmålet om, hvorvidt krigen i Syrien er hans kamp, er svaret klart.

- Når man siger ’vi’, ’min’ og ’din’ kamp, så tænker man gammeldags. Det er jo ikke en danskers problem, tænker man. Men jeg er ikke dansker, jeg er et menneske. Jeg synes, det er et menneskeligt ansvar, at vi siger nej overfor sådan nogle sadistiske bevægelser, som Islamisk Stat er. Når nogen gør sådan noget, så har jeg pligt til at stille mig hen og sige stop, siger Tommy Mørck.

Dog er der stadig en væsentlig forskel på ham og hans kammerater i enheden.

- Jeg har et sikkerhedsnet herhjemme. Et officielt og personligt. Det havde jeg dårlig samvittighed over, da jeg skulle tilbage. For de andre mennesker, der er det deres liv. De kan ikke bare tage en pause. Jeg kan tage hjem igen, siger han.

Foto: Preben Stentoft / Aarhus Panorama

Konsekvenserne

Og hjem tog han. Efter bagholdsangrebet og tabet af sin kammerat den 1. januar 2017 blev det for meget.

- Alt var udfordrende, men lige der knækkede noget for mig. Det er jo en helt ny kultur at leve i. Det er fedt, når man rejser, men det tærer, siger Tommy Mørck.

Han blev i det halve år, han havde lovet, men derefter tog han hjem. Efter hjemkomsten til Danmark fik han mere eller mindre øjeblikkeligt udrejseforbud.

Politiet mener, at Tommy Mørck er en sikkerhedsrisiko for Danmark og har derfor taget hans pas og givet udrejseforbud på ubestemt tid.

Samtidig er Tommy Mørck blevet dømt for at have opholdt sig i et ulovligt område i Syrien. Loven blev vedtaget i 2016 og fastslår, at danskere ikke må opholde sig i visse konfliktområder uden myndighedernes tilladelse.

Tommy Mørck blev i juni i Retten i Aarhus idømt seks måneders ubetinget fængsel. Det har han anket til landsretten, og sagen er sat til 13. november.

Indtil da venter han bare. Venter og forsøger at komme ud med sin historie til dem, der vil høre den. For selvom turen har haft konsekvenser for ham, både personlige og juridiske, fortryder han ikke, at han tog afsted.

- Jeg er imod krig. Jeg tog ikke derned, fordi jeg elsker krig. Men jeg er mere for mennesker, end jeg er imod krig. Det var den mulighed, der var, siger Tommy Mørck.

Denne artikel er bragt i samarbejde med magasinet Aarhus Panorama. Magasinet kan findes på caféer, i butikker og i storcentre over hele Aarhus. Desuden udkommer magasinet månedligt som indstik i Århus Stiftstidende.

YPG


  • YPG er den kurdiske folkemilits, som er den bevæbnede gren af det Demokratiske Unionsparti i Rojava: en demokratisk føderation i det nordlige Syrien.
  • Gruppen er hovedsageligt kurdisk, men består også af arabere og frivillige fra vestlige lande, som for eksempel Tyskland, Sverige og Danmark.
  • I 2015 begyndte YPG at modtage støtte fra USA og andre koalitionsnationer.

§114 Forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder


  • I sommeren 2016 vedtog Folketinget en lov, der forbyder danskere at opholde sig i visse konfliktområder. Loven trådte endeligt i kraft den 30. september 2016.
  • Loven forbyder ophold i dele af Syrien, heriblandt Raqqa-provinsen, hvor Tommy Mørck blandt andet befandt sig under sit ophold.
  • Strafferammen er op til seks års fængsel for at rejse ind eller opholde sig i et konfliktområde uden myndighedernes tilladelse.
  • Tommy Mørck er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel ved Retten i Aarhus.
  • Han har anket dommen til landsretten og anklageren har anket til skærpelse af straffen.
  • Sagen i landsretten er sat til den 13. november 2018.
Foto: Privat
Foto: Preben Stentoft / Aarhus Panorama
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce