Annonce
Kultur

Fra arkivet: Portræt af Julie Berthelsen - udfordringens mester

De fleste kender hende som den sangerinden, der fik sit gennembrud i tv-programmet "Popstars". Nu har Julie Berthelsen kastet sig over et nyt kapitel i sin karriere. I maj begyndte hun som medvært på det populære radioprogram "Formiddag på 4'eren". Foto: Annelene Petersen

Hun drømte om at blive pilot, læge eller skiløber. I stedet endte hun som sangerinde, foredragsholder og nu også radiovært. Julie Berthelsen har altid haft en trang til at udfordre sig selv. Til at være 100 procent på.

Annonce

- Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle lave radio. Men da jeg tidligere i år var på radioturné med min nye single, sluttede jeg af med at besøge P4 og "Formiddag på 4'eren". Efter programmet hev chefen fat i mig og sagde, at de ledte efter en ny, kvindelig vært. Om det var noget for mig? Om jeg ville komme til casting? Jeg vidste ikke, om det var noget for mig. Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at tage til castingen for at finde ud af det. Det var ikke uden nervøsitet, jeg tog af sted, men jeg tænkte ligesom Pippi Langstrømpe: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert."

- Jeg var meget nervøs, de første uger som radiovært. Jeg var bange for at skulle forholde mig til noget, som jeg ikke ved nok om. Og bange for at ikke at have noget at byde ind med. Jeg skulle også lære at styre teknikken. Hvornår skal mikrofonen være åben? Spiller vi en eller to sange nu? Er det tid til et radiospot? Jeg kan stadig kigge panisk på Kasper (Harboe, der er medvært, red.), når jeg er i tvivl. Men jeg er blevet bedre til at slappe af og være til stede, når vi sender. Det foder til min indre cirkushest at sende live-radio.

- De første arbejdsdage var stressende. I de 15 år, jeg har været selvstændig som sangerinde og foredragsholder, har jeg været vant til at være på, fra det øjeblik jeg står på scenen, til jeg er færdig og alle er gået hjem. Alt i min krop er tændt. Selv de mindste nerveceller. Sådan havde jeg det også de første dage på "Formiddag på 4'eren". Jeg sad og trommede i bordet og ventede på, at der skulle ske noget. Jeg var slet ikke vant til en arbejdsdag, der begynder stille og roligt med kaffe og snak og muligheden for at gå på toilet, hvis man har brug for det. Det lyder måske underligt, men det skulle jeg vænne mig til.

- Jeg var i tvivl, om jeg skulle sige ja til jobbet. Det var angstprovokerende at sige ja til et fast job på 30 timer om ugen. Det har jeg aldrig prøvet før. Desuden skulle jeg have det til at passe med min koncert-kalender, og jeg har været nødt til at opgive næsten alle min ambassadør-job på grund af DR's regler. Jeg endte med at sige ja, fordi jobbet overskyggede alt det andet. Jeg ser sådan på det, at jeg får en helt ny uddannelse. Det samler man på, når er selvstændig inden for underholdningsbranchen, som jeg er.

Blå bog: Julie Ivalo Broberg Berthelsen

39-årig sangerinde, der for nylig debuterede som radiovært på "Formiddag på 4'eren" på P4.Født 7. juni 1979 i Aarhus. Datter af en grønlandsk mor og dansk far.

Var få måneder gammel, da forældrene blev skilt. Flyttede kort efter til Grønland med sin mor og søster, hvor hun voksede op. Først i Godhavn og senere i Nuuk.

Begyndte at stå på ski som fem-årig og kom i en alder af 14 år på det grønlandske juniorlandshold i langrend. Sang ved siden af skisporten - blandt andet som korsanger i bandet Sumé, som hendes stedfar spillede i.

Flyttede tilbage til Danmark i 1999, da hun som 19-årig begyndte at læse medicin på Aarhus Universitet.

Blev landskendt i 2002, da hun deltog i TV2's talentkonkurrence "Popstars". Hun sluttede som nummer to efter vinderen Jon, men fik alligevel en pladekontrakt. Udgav året efter debutalbummet "Home", som blev solgt i 90.000 eksemplarer.

Har siden levet som sangerinde og udgivet fem album - det senest i 2010. I december udkom den første single fra hendes kommende album.

Ved siden af musikkarrieren har hun blandt andet deltaget i "Vild med Dans" og været ambassadør for Red Barnet, Børnehjælpsdagen og Hjerteforeningen.

Debuterede i 2015 som forfatter med bogen "Sund balance". Har desuden gjort sig som børnetøjs- og smykkedesigner.

Bor i dag i Saksild i Østjylland sammen med kæresten og håndboldspilleren Minik Dahl Høegh. Sammen har de børnene Casper, 5 år, og Sia, 1 år.

Har over 21.000 følgere på Instagram. Læs mere på www.julieberthelsen.com.

Verdensnaturfonden, Børnehjælpsdagen, Hjerteforeningen og Red Barnet. Efter Julie Berthelsen er begyndt som radiovært, har hun været nødt til at opgive sit arbejde som ambassadør for flere organisationer på grund af DR's regler. Hun er dog stadig aktiv i hjælpeorganisationen Nanu Børn, der arbejder for at forbedre forholdene for grønlandske børn. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Musikken og nervøsiteten

- Jeg har altid haft musikken tæt på. Min biologiske far var landevejsmusiker og countrysanger, og min grønlandske far (Per Berthelsen, red.) var med i bandet Sumé i 1970'erne og 1980'erne. Det var ikke eksotisk for mig, men bare en del af hverdagen.

- Jeg begyndte at synge, da jeg var 10-11 år. På det tidspunkt lagde jeg mærke til, at min grønlandske far sang alt andet en lead vocal. Jeg spurgte ham, hvad det gik ud på, og han svarede, at det handlede om at lære at lytte. Han sagde, at jeg også ville lære det en dag. Lige der begyndte min passion for korsang.

- Min storesøster var mit idol. Hun synger fedt, og hun var med i et coverrockband i Grønland. Jeg lyttede til det, hun lyttede til. I skolen stod den på sangkonkurrencer i frikvartererne. Det elskede jeg. Derhjemme så jeg Melodi Grand Prix i fjernsynet og lavede shows for min forældre.

- Jeg glemmer aldrig, hvor nervøs jeg var, da jeg stod på scenen som 15-årig. Jeg skulle være korsanger sammen med min søster i min stedfars band, som spillede reunion-koncerter. Det var et stort band med mange mennesker på scenen, og jeg skulle ikke andet end at synge kor, men jeg var så nervøs, at jeg stadig er overbevist om, at man kunne se min knæ ryste.

- Det var først i gymnasiet, at det gik op for mig, at jeg var god til at synge. Min musiklærer og mine veninder og klassekammerater blev ved med at sige, at jeg kunne synge. Jeg blev tilknyttet et studie sammen en veninde, og vi lagde kor på flere indspilninger. Der gik det op for mig, at jeg kunne noget med min stemme.

Dansker, grønlænder eller begge dele? Julie Berthelsen havde i mange år svært ved at acceptere, at hendes omverden så hende som "halv-halv", som hun siger. - Det lyder måske underligt, men jeg voksede i Grønland, min familie er derfra, og det er mit modersmål. Da jeg flyttede til Danmark, havde jeg ikke noget tilhørsforhold til landet. Det er kommet i takt med, at jeg har slået rødder her. I dag har jeg et ben hvert sted - et i Danmark og et i Grønland. Jeg plejer at sige, at jeg lever med hjertet delt. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Popstjernen og nedturen

- Jeg sov over mig til den første audition til "Popstars" på TV2. Det var den første sæson i 2001, hvor pigegruppen EyeQ vandt. Jeg var lige flyttet til Aarhus med min veninde, og vi havde aftalt, at vi skulle til audition sammen i København. Jeg havde fødselsdag dagen inden auditionen, og vi festede så længe, at vi sov over os. Vi havde nok at se til på vores studier, så vigtigere var det heller ikke.

- Året efter hørte jeg, at de ledte efter solister til "Popstars". Jeg ringede til min veninde og spurgte, om det ikke var noget for hende. Men hun havde ikke tid, og jeg havde det på samme måde. På audition-dagen sad jeg til fødselsdag hos en anden veninde, lige indtil hun kom spurgte, hvorfor jeg ikke var taget til audition. Jeg kom med alle mulige gode undskyldninger for ikke at tage af sted, men det gad hun ikke høre på. Hun gav mig en opsang og et spark i røven. Jeg tog af sted og stod alene i køen i flere timer omgivet af folk, der sang og skrålede. Jeg følte mig ikke særligt godt tilpas, men nu havde jeg sagt, at jeg ville gøre det.

- Jeg kan huske, at Søren Sko roste min stemme til auditionen. Han sagde, at den havde karakter, fylde og dybde. "Dig kunne jeg lytte til hele dagen," sagde han. Jeg blev blæst bagover af hans ord. Derfra gik det kun én vej.

- Det var intenst at være med i så populært tv-program, som "Popstars" var. Der var mange seere, og vi var under pres. Jeg havde den fordel, at jeg med mine 23 år var den ældste. Det gav mig en anden ro. Nogle af de andre, der var med, havde sagt deres job op eller sat studiet på stand-by. Der var jeg slet ikke. Jeg havde stadig medicinstudiet ved siden af. Jeg er et konkurrencemenneske, og jeg gav den alt, hvad jeg havde, men jeg havde ikke noget at miste.

- Måske var det godt, at jeg blev nummer to og ikke vandt det hele. Der var designet en helt bestemt kasse, som vinderen skulle passe ned i. Dommerne kunne godt have puttet mig ned i kassen, men jeg passede nok ikke så godt. Jon (der vandt "Popstars" det år, red.) havde alderen, stemmen og udseendet.

- Folkene på tv-programmet forsøgte at forberede os på, hvad vi kom ud til. De gjorde, hvad de kunne for at passe på os. Men der er ingen, der kan forberede dig på den slags. På godt og ondt. Ingen kunne forberede os på, hvor meget glæde og optur alle oplevelserne med "Popstars" gav os. Men der var heller ikke nogen, der kunne forberede os på at blive så kendte på så kort tid. Jeg ser mig selv som en person med ben i næsen og begge ben på jorden. Alligevel gik jeg med ned stress efter et år.

- Der ligger et større ansvar i at være kendt, end man lige tror. Det ansvar tog jeg på mig. Jeg skulle lære at præstere hver eneste dag. Ikke bare 50 procent, men 100 procent. Hver gang. Det er min natur. Jeg gør ikke noget halvt. Det sled mig op. Jeg blev træt, uden at jeg opdagede det. Jeg troede, jeg kendte min krop fra min tid som skiløber på eliteplan, men jeg ignorerede alle signaler, indtil det gik galt til en koncert i Aarhus. Min stemme og krop kunne ikke mere. Jeg flygtede fra scenen midt i det tredje nummer og græd en time uden at sige en lyd. Jeg kommer aldrig så langt ud igen.

- Selv om jeg gik ned, var jeg slet ikke færdig med at synge. Jeg tog to-tre måneder ud af kalenderen for at komme mig. Jeg havde besluttet mig for, at det var det, jeg ville. Sangen var min vej. Jeg skulle bare rejse mig igen.

Held eller talent? Ifølge Julie Berthelsen er hendes karriere en blanding af begge dele. - Nogle ting er kommet til mig, andre ting er jeg selv kommet frem til, siger hun. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Barndommen og opdragelsen

- Jeg husker min barndom som fri. Forstået på den måde, at jeg havde frihed under trygge rammer og grænser. Jeg husker det, som om min mors regler altid var lidt strengere hjemme hos os end hos mine veninder. Jeg skulle altid være 30 miutter tidligere hjemme end dem. Hun var streng, men ikke for streng. Når der bliver sat grænser for en, mærker man også, at der er nogen, der holder af en. Hvis jeg fik over stregen, hev min mor mig altid tilbage.

- Jeg blev født i Aarhus, men mine første minder er fra Nuuk. Det var en lille by, dengang jeg voksede op, og jeg husker, at vi legede i naturen. Hele tiden. Vi fangede fisk, samlede muslinger og byggede tømmerflåder. Dengang varede vinteren otte måneder, og det har sat sig i mig. Jeg holder mere af vinteren end sommeren.

- Jeg var fem år, da jeg begyndte at stå på ski. Det fyldte alt i mit liv, og som 14-årig kom jeg på juniorlandsholdet. Hvis jeg skal nævne en ting, jeg savner ved mit liv i Danmark i dag, må det være at stå på langrendsski.

- Jeg har altid været udadvendt, engageret, målrettet, velopdragen og disciplineret. Jeg var ikke en bøvlet teenager. Nok det, man vil kalde et dydsmønster. Jeg lærte tidligt, at det ikke går at feste hver weekend, hvis man vil vinde guldmedaljer i sin sportsgren. Man skal arbejde for at nå sine mål. Ligegyldigt hvad man beskæftiger sig med.

Købt eller solgt? Uvisheden som selvstændig i underholdningsbranchen kan være en svær størrelse. Julie Berthelsen har langt om længe affundet sig med den. - Jeg er endelig ved at have tillid til, at det hele nok skal gå, siger hun. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Drømmene og skillevejen

- I mange år drømte jeg om at blive pilot. Det var det største, jeg kunne forestille mig, og i 10. klasse var jeg to uger i praktik som flymekaniker. Jeg fik at vide, at det var bedst at blive flymekaniker, inden man tog pilotuddannelsen. Jeg rendte rundt i en blå kedeldragt og lavede alle mulige opgaver i de to uger. Jeg tror, drømmen om at blive pilot kom af de mange rejsedage, jeg havde med min skisport i min ungdom.

- I gymnasiet var vi til flere foredrag med unge grønlændere, som var flyttet til Danmark for at studere. Jeg kan stadig huske hende pigen, som fortalte om, hvordan det var at flytte til hjemmefra og læse medicin på universitetet. Hun fortalte om det høje niveau, om hvor hårdt det var. Opvokset i et elite-idrætsmiljø havde jeg det med hele tiden at søge nye udfordringer. Sådan har jeg det stadig. Jeg har en tendens til at stille mig de sværeste udfordringer. Jeg blev draget af det, hun fortalte, og sagde til mig selv: "Challenge accepted".

- Jeg var den eneste, der ville have kemi og fysik i gymnasiet, så der blev ikke oprettet et hold. Det betød jeg skulle bruge et år på at læse op, hvis jeg ville læse medicin i Danmark. Jeg fandt en skole i Norge, hvor jeg kunne læse op og samtidig stå på ski og synge. Skiløbet og sangen kom til at fylde mere, end jeg havde troet. Så stod jeg der i et dilemma: Skulle jeg vælge ski, sang eller medicin?

- Jeg kunne blive i Norge og satse på skiløb. Men dengang var det kun top tre i verden, der kunne leve af den slags, så det gav sig selv, at det ikke skulle være det, selv om jeg havde svært ved at slippe skisporten.

- Sangen fyldte mere og mere, og jeg blev opfordret til at søge ind på en engelsk musikskole, som den norske skole samarbejdede med. Jeg tog til en casting på musicallinjen, selv om jeg ikke vidste særligt meget om musicals. Jeg var syg op til og sang ikke godt nok til at komme ind. Til gengæld fik jeg et brev om, at de gerne ville optage mig på sang- og performance-linjen. Samtidig jeg fik at vide, at jeg var kommet ind på medicinstudiet i Aarhus. Jeg var 19 år, da jeg stod over for min første skillevej.

- Mine forældre er læreruddannede, og de så helst, at jeg begyndte på et studie. De havde også forståelse for musikken. Problemet var, at vi dengang i 1999 næsten ikke finde noget info om skolen på nettet. Det gjorde mine forældre utrygge. Desuden skulle vi finansiere uddannelse selv. Jeg tænkte: "Hvad skal jeg bruge en bachelor i sang og performance til? Gider jeg at undervise? Gu' vil jeg ej." Så jeg fulgte den vej, jeg selv havde lagt: medicinstudiet i Aarhus.

- Jeg endte med at læse medicin i to år. Da jeg for første gang dumpede en eksamen, græd jeg i et væk. Det var et hårdt, men givende studie. Hvis ikke jeg havde været med i "Popstars", var jeg blevet læge. Jeg kender mig selv godt nok til, at jeg ved, at jeg havde gennemført studiet.

Sangerinde, forfatter, smykkedesigner, foredragsholder, tv-vært og nu også radiovært. Julie Berthelsen har haft travl med karrieren i mange år. Nu drømmer hun om nye eventyr. - Jeg har en drøm om at flytte til et andet land med min familie. Prøve at bo et helt andet sted. Måske min mands håndboldkarriere kan bane vejen, fortæller Julie Berthelsen. Foto: Annelene Petersen
De fleste kender hende som den sangerinden, der fik sit gennembrud i tv-programmet "Popstars". Nu har Julie Berthelsen kastet sig over et nyt kapitel i sin karriere. I maj begyndte hun som medvært på det populære radioprogram "Formiddag på 4'eren". Foto: Annelene Petersen
Dansker, grønlænder eller begge dele? Julie Berthelsen havde i mange år svært ved at acceptere, at hendes omverden så hende som "halv-halv", som hun siger. - Det lyder måske underligt, men jeg voksede i Grønland, min familie er derfra, og det er mit modersmål. Da jeg flyttede til Danmark, havde jeg ikke noget tilhørsforhold til landet. Det er kommet i takt med, at jeg har slået rødder her. I dag har jeg et ben hvert sted - et i Danmark og et i Grønland. Jeg plejer at sige, at jeg lever med hjertet delt. Foto: Annelene Petersen
Held eller talent? Ifølge Julie Berthelsen er hendes karriere en blanding af begge dele. - Nogle ting er kommet til mig, andre ting er jeg selv kommet frem til, siger hun. Foto: Annelene Petersen
Sangerinde, forfatter, smykkedesigner, foredragsholder, tv-vært og nu også radiovært. Julie Berthelsen har haft travl med karrieren i mange år. Nu drømmer hun om nye eventyr. - Jeg har en drøm om at flytte til et andet land med min familie. Prøve at bo et helt andet sted. Måske min mands håndboldkarriere kan bane vejen, fortæller Julie Berthelsen. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Smitte i Aarhus: Coronaen har haft godt fat i Aarhus V og to sydlige områder af kommunen

Aarhus

GPS-signaler i Aarhus rammes af mystiske forstyrrelser: Mistanke falder på ulovlige jammere

Annonce