Annonce
Aarhus

Fra brændpunkt til beskæftigelse: Projekt går på jobjagt for veteraner

Ea Nielsen er ansvarlig for Cabis projekt med at skaffe job til veteraner. Foto: Axel Schütt

Huset Cabi i Aarhus arbejder i hele landet for at koble virksomheder og veteraner sammen.

AARHUS: For nogle af de mange danskere, som har været udsendt på missioner for Forsvaret, kan det være svært at vende hjem. De kan være påvirket af de alvorlige hændelser, de har været udsat for, og nogle har svært ved at finde sammen med familie og venner og at komme i job.

Det sidste arbejder videns- og netværkshuset Cabi med hovedsæde i Aarhus hårdt på at hjælpe med. I slutningen af 2016 modtog Cabi 5.22 millioner kroner fra den såkaldte satspulje. Over fire år skal de bidrage til at hjælpe folk, der er på kanten af arbejdsmarkedet, med at komme ud på det.

Ea Nielsen er projektleder hos Cabi, og hun kan fortælle, at det er lykkedes at finde job til veteraner. Tal på hvor mange findes ikke lige nu, men der kommer nye til hele tiden.

- Det her har ikke været lavet før, så det har været et stort og ukendt område at tage fat på. Vi laver såkaldte task force-grupper, og erfaringerne har vist os, at det er bedst at sætte virksomheder og veteraner sammen direkte. Det forsøger vi på og er godt i gang i Nordjylland, Midt- og Østjylland, Sydsjælland og Hovedstaden. Her arbejder task forces allerede, og vi laver endnu fem, forklarer Ea Nielsen.

Annonce

I slutningen af 2016 modtog Cabi 5.220.000 kroner fra den såkaldte satspulje. Over fire år skal de bidrage til at hjælpe folk, heriblandt veteraner, der er på kanten af arbejdsmarkedet, med at komme ud på det.Projektet kan følges på cabiweb.dk/veteran og www.cabiweb.dk/temaer/veteraner-i-job/

Til mødet på Hydrema - omtalt i artiklen - har disse virksomheder meldt sig: Hustømrerne, Ikea, Forsvarets Hovedværksteder, Huset Venture Nordjylland og vikarbureauet Military Work. Alle er konkret interesserede i at ansætte veteraner. Virksomheder kan stadig tilmelde sig.

.

Posttraumatisk stresslidelse, eller ptsd (Posttraumatic Stress Disorder), er en psykisk lidelse, som kan optræde efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb eller et røveri.

Kontakten er vigtig

Projektet hedder "Veteraner i job - fra brændpunkt til beskæftigelse".

- Vi har især fokus på to ting: At finde veteranerne uden job og virksomheder, som vil tage dem i arbejde. Veteranerne kan undertiden være svære at finde, men vi er godt i gang, blandt andet gennem en lukket Facebook-gruppe, der har flere end 150 medlemmer af både virksomheder og veteraner, og der kommer hele tiden nye til, siger Ea Nielsen.

Hun forklarer, at det kan være svært at finde veteranerne. Nogle af dem vil ikke tale med jobcentrene, og nogle af de veteraner, der kommer der, fortæller måske ikke, at de er veteraner.

- Derfor er det vigtigt for os at komme ud og få kontakt med dem, siger Ea Nielsen.

Veteranprojektet kan følges på Cabiweb.dk/veteran

Ved ikke hvad de skal

En del virksomheder er interesseret i at tage veteraner i job. De giver udtryk for, at veteranerne er god arbejdskraft og disciplinerede. Men området er så forholdsvis nyt, at virksomhederne ikke aner, hvordan de skal gribe det an.

- De spørger for eksempel, hvordan de skal forholde sig, hvis en veteran pludselig får et anfald på grund af ptsd. Alt det vil vi fortælle dem om. På Veterancentret i Ringsted er de dygtige til den slags, så deres kurser henviser vi dem til. De hjælper også pårørende. Hos os har vi også en hotline, folk kan kontakte, siger Ea Nielsen.

Hun nævner virksomheden Hydrema i Støvring i Nordjylland. Den udvikler og producerer højteknologiske entreprenørmaskiner, udstyr og mineryddere. Her er eller har 40 veteraner været ansat, og deres servicemanager Per Frederiksen har selv været veteran. Som en del af "Fra brændpunkt til beskæftigelse" lægger Hydrema hus til et arrangement 27. februar, hvor virksomheder og veteraner kan mødes.

- Vi har været inde på, om virksomheden skulle have en afdeling udelukkende med veteraner. Men han siger, at det er bedst med en blanding af veteraner og civile, siger Ea Nielsen.

Møde i Aarhus

- Når vi indkalder til møder mellem virksomheder og veteraner, skal virksomhederne melde sig til. Veteranerne skal ikke, for nogle af dem beslutter først i sidste øjeblik, om de vil med. Men vi kan se, at vores indsats breder sig som ringe i vandet, når vi går i gang, siger Ea Nielsen, der har plan om møder mange flere steder i landet.

I Aarhus-området gør Salling Group en stor indsats, og et møde mellem virksomheder og veteraner skal holdes på lageret hos Salling Group i Årslev i marts.

- Her forsøger vi at samle flere virksomheder fra området, hvor for eksempel også Søstrene Grene har et stort lager, siger Ea Nielsen.

Win-win hos Salling Group

- Vi sætter os med rundt om bordet på landsplan i projektet, siger HR partner Annette Vittrup fra Salling Group.

- Dels vil vi gerne hjælpe hjemvendte folk ind på arbejdsmarkedet, hvis de vil gå en anden vej, dels vil vi gerne hjælpe dem, der har særlige udfordringer. Mange folk, der har arbejdet i forsvaret, er gode til logistik og passer godt til arbejdet på vores lagre. Det er en win-win situation. Og vi tager gerne hensyn til dem, der har særlige udfordringer og har svært ved at finde tilbage til en hverdag efter udsendelse. De har brug for struktur, faste rammer og ikke for mange kontaktpersoner, siger Annette Vittrup.

Hun oplyser, at Salling Group ikke registrerer, hvem der er veteraner blandt medarbejderne og derfor ikke ved, hvor mange veteraner, der er ansat.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

Annonce