Annonce
Indland

Fra 'Knald eller fald' til 'Date mig nøgen': Sådan dater vi på tv

I programmets første runde kan man kun se de nøgne deltagere fra navlen og ned. Foto: Søren Kirkegaard/Strong/TV 2

"Date mig nøgen" er langt fra det første program, hvor fremmede møder hinanden på tv for så at forvilde sig ud i det virkelige liv. Der har i tidens løb været et utal af forskellige dating-tvformater.

Annonce

Knald eller fald

I 1990'erne kunne man se Melodi Grand Prix-veteranerne Birthe Kjær og Anders Frandsen som værter for TV3-programmet "Knald eller fald". Her stod en kvinde foran tre mænd og skulle så vælge hvem, hun gerne ville have som date efter et par runder med spørgsmål.

Forlægget var det amerikanske koncept "The Dating Game", som første gang løb over de amerikanske skærme i 1965.

Bonde søger brud

I 2006 hed "Landmand søger kærlighed" "Bonde søger brud" og blev sendt på kanal 4, men konceptet var det samme. Et antal landmænd søger den eneste ene, og efter en beskrivelse af dem selv, skal interesserede kvinder skrive breve til dem - og hvis kvinderne bliver valgt, kommer de med i programmet - og forhåbentlig finder kærligheden.

Inspirationen skulle efter sigende komme fra det amerikanske program "The Bachelor", hvor en mand starter med at have hele 25 kvinder at vælge imellem, og hvor hvert program slutter med en roseceremoni, hvor de kvinder, han stadig gerne vil have, får en rose, og hvor de andre bliver sendt hjem i sorte limousiner.

Gift ved første blik

"Gift ved første blik" er en dansk opfindelse, men det populære koncept er blevet solgt til en række lande som Australien, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og USA. Som navnet på programmet antyder, har deltagerne ikke mødt hinanden, før de ser hinanden i kirken, hvor de bliver gift.

Programmet følger dem i de første par uger af deres nygifte liv - og ved programrækkes slutning skal de beslutte sig for, om de vil forblive gift eller om de hellere vil skilles. Parrene er blevet sat sammen ud fra deres baggrund, holdninger og livsindstillinger af et hold eksperter bestående af en præst, en antropolog og to psykologer.

Dagens mand

Pelle Hvenegaard var vært, og kanalen var TV2, da programmet "Dagens mand" blev sendt første gang i 2008. Det er en kvinde - eller mand - foran 20 fra (typisk) det modsatte køn. Som en slags moderne form for "Knald eller fald" er rollerne byttet om, og det er i første omgang de tyve, der kan vælge at sige nej og eliminere sig selv.

I sidste runde er rollerne dog byttet tilbage og manden eller kvinden skal vælge mellem de tilbageværende deltagere.

I 2016 dukkede programmet op på TV3 med Matthias Hundebøll som vært.

Kilder: Tv2.dk, Wikipedia.dk

Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Voldsomme protester: Forældre i Åbyhøj truer med at forlade lokal skole

Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce