Annonce
Fødselsdage

Fra krisecenter til den offentlige debat

En af konsekvenserne af vold i ungdommen og en anbringelse på krisecenter er, at Geeti Amiri sover med lyset tændt, har hun fortalt til Femina. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Geeti Amiri kom til Danmark som femårig, 12 år efter endte hun på krisecenter. I dag er hun en stemme i den offentlige debat, og fredag 21. juni fylder hun 30 år.

30 Som 14-årig mistede Geeti Amiri sin far, som hun har kaldt "familiens feminist". De efterfølgende tre år ville storebroren opdrage på hende, og det skete blandt andet med vold.

Som 17-årig blev hun anbragt på et krisecenter for voldsramte minoritetskvinder i Nordsjælland, hvor hun skiftede navn til Celina. Her startede et opgør med hendes storebrors vold, men også et med "det rådne kvindesyn", som, hun mener, er i mange minoritetsmiljøer.

Det opgør har gjort Amiri, der er født i Afghanistans hovedstad, Kabul, til en kendt og etableret stemme i den offentlige debat. Igen hedder hun Geeti Amiri, og som 27-årig udgav hun bogen "Glansbilleder". Bogen beskriver hendes familieforhold og hendes opvækst som flygtning. Først i Indien og siden i Danmark.

Fredag 21. juni fylder hun 30 år.

Hun bruger blandt andet sin stemme til at berøre emner, der gælder integration, ligestilling og religion. Hun har været debattør hos Berlingske, Eurowoman og alt.dk. Hun har medvirket i DR-dokumentarer, ligesom hun holder foredrag og har haft sit eget radioprogram "Geetisk råd". Og med titler som "Hun vil reformere islam, og alle bør bakke op" og "Danmark, mit fædreland" skriver hun debatindlæg om kultursammenstød på Ekstra Bladet.

Til Information har hun fortalt, at hun aldrig havde tænkt sig at gå ind i den offentlige debat. Men det opgør, der startede i hende, kunne hun ikke slippe.

Geeti Amiri startede på læreruddannelsen i 2018. Inden da har hun både studeret statskundskab og sociologi på Københavns Universitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF slog Horsens i tirsdags-test

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Annonce